Eva. skriver:
indspireret af en anden tråd, så sidder jeg her og undrer mig over hvordan man kan synes det er grænseoverskridende at stå nøgen foran et barn på 8 år...altså, det er bare kroppe...drenge på 8 år er altså langt fra puberteten og skulle de nærme sig så er vi gamle koner sikker også langt fra alligevel.
Måske jeg bare har et virkelig afslappet forhold til nøgenhed, men det ville ikke røre mig det fjerneste at stå nøgen over for små drenge...altså børn under teenage årene..
Hvordan har I andre det...jeg tænker at det ikke er drengene der er problemet, men en selv...ens forhold til kroppe og seksualitet....altså en krop er jo bare en krop...det seksuelle i det kommer for mig først når den nøgne kroppe hives ind i en bestemt kontekst..
Tanker fra en åbenbart meget nøgenfrisindet kvinde...jeg burde nok være født 20 år før...
Jeg har heller ikke det store problem, ja, lige ud over, at jeg har komplekser over min krop.
Men har ikke problemer med det overfor børn.
Jeg mener, at det er en sund ting, at man ikke skjuler sig og dækker sig til, fx. når man går til og fra badet hjemme.
Altså mine forældre har altid vadet nøgne fra soveværelset, når de har smidt tøjet i vasketøjskurven og så ud til badet. Og så tilbage igen.
Flere i min familie sover nøgne og gemmer sig heller ikke, når de skal i seng.
Jeg håber på, at vi kan overføre det til Albert og evt. kommende børn, at den nøgne krop ikke er forkert/skamfuld/pinlig.
Anmeld