Er mennesket grundlæggende ondt?

Secrets skriver:

Tak for debatten damer! Spændende emnet at debattere! Jeg vil smutte i seng med en bog om evolution. Det er ikke så tit jeg finder en bog på studiet, som jeg har LYST til at læse. Kan være jeg vender tilbage med nyt skyts i morgen. Haha Sov godt!

Selv tak. Sov sødt.

BellaT skriver:

Ja, enig. Hvem der bare havde svarene på alt. Suk. Men så ville der jo heller ikke være noget at undre sig over og tænke på. Vildt kedeligt.

Ja kedeligt, gråt og ligegyldigt  Godt vi kan undres, det er vel bla det der adskiller os fra dyrene

Og for mine medmenneskers skyld (mest mine piger) vil jeg gå i seng nu

Sov godt

www.stjerneleg.dk

Secrets skriver:

Hvad mener i? Diverse evolutionsforskere mener, at mennesket er grundlæggende ondt, og at det at vi hjælper hinanden og ikke tænker selvisk er et resultat af opdragelse og indoktrinering, og at det ikke er naturligt. At vi grundlæggende er selviske for at sikre vores egen overlevelse. Hvad mener i?

Jeg kan godt se argumenterne for, men jeg kan ikke lide at tænke sådan. Især fordi jeg ikke selv føler, at jeg har et iboende behov for at være ond, men ser mig selv som ekstremt empatisk og som en, der altid sætter andre i første række.

Hvad siger i, piger?

hm vil ikke sige mennesket er ondt, men uanset hvor sød man er, så vil man jo i nogle situationer handle instinktivt, og derfor er der jo nogle som feks efter ulykker hvor de endte med at redde dem selv, får det rigtig dårligt, hvis de føler de kunne have reddet en anden. men direkte ond synes jeg ikke man kan kalde mennesker Jeg håber og tror på vi alle har noget godt i os

Secrets skriver:

Det kan den da forstået på den måde at det modsiger teorien om, at vi kun gør ting, der fremmer vores reproduktion. For det gør det at vælge en infertil mage jo ikke

Ikke desto mindre er der masser af dyr, der alligevel vælger en mage, der enten er af samme køn eller vælger en, der ikke selv kan reproducere sig men er en god forældre
Så kan man jo så fundere over hvorfor de gør det, men det gør de altså.
Faktisk hænger det sammen med, at de store imponerende hanner er pumpet med testoteron og derfor vil blive dårlige partnere og fædre, hvorimod de hanner, der producerer meget lidt af det, er milde og omsorgsfulde mager.

Fx i fugleverdenen vælger mange hunner en han, der ikke kan reproducere sig eller er næsten sterile og så smutter om bag hækken og parer sig med store flotte hanner og lader så ham hjemme i reden tage sig af den andes unger.
Og det er almen kendt at bl.a. flamingoer og pingviner ofte danner par med samme køn, men så hugger æg og tager sig af fra naborederne.
Så dyreverdenen har sine egne veje, ligesom mennesket ofte har

wamse skriver:

Jeg tror at mennesket er født grundlæggende god, og alt ondt tilføjes i form af de negative relationer man oplever i løbet af livet. Hvis et mennesker opfører sig ondskabsfuldt, så tror jeg på, at dette menneske har oplevet at blive behandlet ondskabsfuldt tidligere i livet.

Jeg tror på det gode i alle mennesker, intet menneske er helt igennem ondt. 

Det er præcis sådan jeg også har det

SussieThyssen skriver:

Ikke desto mindre er der masser af dyr, der alligevel vælger en mage, der enten er af samme køn eller vælger en, der ikke selv kan reproducere sig men er en god forældre
Så kan man jo så fundere over hvorfor de gør det, men det gør de altså.
Faktisk hænger det sammen med, at de store imponerende hanner er pumpet med testoteron og derfor vil blive dårlige partnere og fædre, hvorimod de hanner, der producerer meget lidt af det, er milde og omsorgsfulde mager.

Fx i fugleverdenen vælger mange hunner en han, der ikke kan reproducere sig eller er næsten sterile og så smutter om bag hækken og parer sig med store flotte hanner og lader så ham hjemme i reden tage sig af den andes unger.
Og det er almen kendt at bl.a. flamingoer og pingviner ofte danner par med samme køn, men så hugger æg og tager sig af fra naborederne.
Så dyreverdenen har sine egne veje, ligesom mennesket ofte har

Jamen det modbeviser jo også den oprindelige teori, hvilket netop er min pointe Jeg er nemlig IKKE enig i, at mennesket grundlæggende er ondt og selvisk, men synes bare det var interessant at få de gamle evolutionsforskeres meninger på bordet

wamse skriver:

Jeg tror at mennesket er født grundlæggende god, og alt ondt tilføjes i form af de negative relationer man oplever i løbet af livet. Hvis et mennesker opfører sig ondskabsfuldt, så tror jeg på, at dette menneske har oplevet at blive behandlet ondskabsfuldt tidligere i livet.

Jeg tror på det gode i alle mennesker, intet menneske er helt igennem ondt. 

Helt og aldeles enig.

Secrets skriver:

Jamen det modbeviser jo også den oprindelige teori, hvilket netop er min pointe Jeg er nemlig IKKE enig i, at mennesket grundlæggende er ondt og selvisk, men synes bare det var interessant at få de gamle evolutionsforskeres meninger på bordet

Helt enig

Sikke en spændende tråd  Hvis der vi skruer tiden langt tilbage er dette jo et spørgsmål mange har overvejet.

Aristoteles opfattede mennesket som et grundlæggende godt og socialt væsen. At tingenes grundlæggende væsen ligger i tingene selv, bl.a. det gode i mennesket.

Platon troede også på det grundlæggende gode menneske. At ondskab er uvidenhed. At hvis man kommer til at kende sandheden, som man bærer i sig selv godt nok, så vil man også blive god til sidst.

Trods den grundlæggende forskel mellem Platon og Aristoteles, om det gode er udenfor mennesket eller i mennesket, så troede begge filosoffer altså på det grundlæggende gode menneske.

Den engelske filoffer Thomas Hobbes opfattede derimod mennesket som et selvisk individ, et forfængeligt væsen, der stræber efter ære og anerkendelse, og dets stærkeste følelse er frygten for at lide en voldelig død. At det stærkeste i mennesket er følelserne og begæret.

Jeg tror også på at det grundlæggende gode og sociale menneske. Helt fra vi bliver født har vi brug for at knytte os til andre mennesker og dette behov varer hele livet igennem. Vi har brug for kærlighed og kontakt, både psykisk og fysisk. Kærlighed og kontakt er ifølge min mening to yderst vigtige faktorer for at kunne overleve i livets til tider hårde miljø.

Ondskab og at yde en ond handling har to vidt forskellige betydninger for mig. Jeg tror på at bagved hver eneste ond handling udført af et menneske findes der en årsag af en enten psykisk eller fysisk art, medfødt eller opstået. En psykisk eller fysisk sygdom eller et psykisk eller fysisk nedbrudt menneske der har mistet evnen til at handle og reagere helhjertet. Jeg tror ikke på onde mennesker, men ødelagte mennesker der i deres afmagt udfører onde handlinger. Hvordan vi opfører os, hvordan vi reagerer i diverse situationer og hvilke valg vi fortager os viser tydeligt hvordan vi har det med os selv. De afspejler vores psyke og personlighed.

Det gode grundlæggende menneske bliver ifølge min mening ikke et mindre godt menneske selvom det også er selvisk, naturligvis i et begrænset omfang. At være selvisk behøver ikke nødvendigvis altid at opfattes negativt. Vi er selviske fordi at vi ikke er ligeglade. Vi passer på os selv og vores nære. Vi stræber efter ære og anerkendelse fordi at vi gerne vil yde vores bedste og endda endnu bedre. Vejen til det gode liv er hårdt og vores vilje og håb er vores drivkraft. Vi sætter os selv og vores nære i første prioritet fordi at vi er hovedpersonerne i vores eget liv.