Er mennesket grundlæggende ondt?

Secrets skriver:

Synes det er noget vigtigt du har fat i her, for jeg tror heller ikke på, at rendyrket ondskab findes i naturlig form. Modbydelige handlinger og ondskab har i mit hovede altid en grund. Det kan være en ulempe at tænke sådan, fordi man hellere bare vil hade end have en form for forståelse, men ja. Der er som regel en grund, og selvom den som regel ikke er god, så er den der.

Jeg er i hvert fald helt enig med dig, og synes det er nogle gode ting du har fat i her

Ja det er altså svært at acceptere at folk ikke bare er rendyrket onde når de slår ihjeld eller voldtager fx  Det ville være simpelt at sige: De er onde, derfor handler de sådan. Jeg er ikke ond, så jeg handler anderledes.

Ved det der ligner rendyrket ondskab, tror jeg der er tale om psykopati, hvilket jo er en sindslidelse og derfor vel ikke ondskab alligevel.

Secrets skriver:

Hvad mener i? Diverse evolutionsforskere mener, at mennesket er grundlæggende ondt, og at det at vi hjælper hinanden og ikke tænker selvisk er et resultat af opdragelse og indoktrinering, og at det ikke er naturligt. At vi grundlæggende er selviske for at sikre vores egen overlevelse. Hvad mener i?

Jeg kan godt se argumenterne for, men jeg kan ikke lide at tænke sådan. Især fordi jeg ikke selv føler, at jeg har et iboende behov for at være ond, men ser mig selv som ekstremt empatisk og som en, der altid sætter andre i første række.

Hvad siger i, piger?

Nej mennesket er ikke grundlæggende ondt, men styret af primitive overlevelsesinstinkter, samt hormoner, der gør at vi er som dyr er flest, hvis vi altså ikke bliver præget fra små.
Som tiden og evolutionen har udviklet os, har vi fået en kæmpe hjernekapasitet, der har gjort os i stand til at bruge værktøj i stadig stigende grad, og har gjort at vi for længst har overhalet vore fætre de store menneskeaber.
Men som basis er vores adfærdt stort set som deres.
Men så er sjælen kommet med i den animalske del af styringen, og det gør så, at vi kan skeldne på lidt andre præmisser end før.
Men selv sjæle kan være ekstremt primitive, og det slår så igennem i adfærden i endnu stærkere grad.
Heldigvis er vi generelt ved at være ret langt i udviklingen, men der er stadig langt igen, for ind imellem kommer der set-backs, hvor krige og udradering af de mennesker med empati og andre ikke-sete evner, ikke er i stand til at klare sig imod den grusomme side af mennesket.
Her tænker jeg bl.a. på inkvisitionen, som satte menneskeheden tilbage i afskillige århundreder mht medfølelse og empati, og først nu er vi ved at nærme os det stade som man har haft i andre århundreder før de tider.
Men...der er langt igen.
Men bare inden for de sidste 20 år, er der sket en kolosal udvikling og jeg ser på de nye generationer med håbefulde øjne.
Så nej, mennesket er ikke ondt, det kæmper bare med en masse ting, som det tager tid at overvinde.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Nej mennesket er ikke grundlæggende ondt, men styret af primitive overlevelsesinstinkter, samt hormoner, der gør at vi er som dyr er flest, hvis vi altså ikke bliver præget fra små.
Som tiden og evolutionen har udviklet os, har vi fået en kæmpe hjernekapasitet, der har gjort os i stand til at bruge værktøj i stadig stigende grad, og har gjort at vi for længst har overhalet vore fætre de store menneskeaber.
Men som basis er vores adfærdt stort set som deres.
Men så er sjælen kommet med i den animalske del af styringen, og det gør så, at vi kan skeldne på lidt andre præmisser end før.
Men selv sjæle kan være ekstremt primitive, og det slår så igennem i adfærden i endnu stærkere grad.
Heldigvis er vi generelt ved at være ret langt i udviklingen, men der er stadig langt igen, for ind imellem kommer der set-backs, hvor krige og udradering af de mennesker med empati og andre ikke-sete evner, ikke er i stand til at klare sig imod den grusomme side af mennesket.
Her tænker jeg bl.a. på inkvisitionen, som satte menneskeheden tilbage i afskillige århundreder mht medfølelse og empati, og først nu er vi ved at nærme os det stade som man har haft i andre århundreder før de tider.
Men...der er langt igen.
Men bare inden for de sidste 20 år, er der sket en kolosal udvikling og jeg ser på de nye generationer med håbefulde øjne.
Så nej, mennesket er ikke ondt, det kæmper bare med en masse ting, som det tager tid at overvinde.

Kærligst
Sussie

Jeg tror personligt du har ret, Sussie. Et eller andet sted vil det jo ellers ikke give mening, at nogen vælger mager, som de ved ikke kan reproducerer sig, eller at vi vælger at hjælpe folkefærd i nød. Det kan jo ikke fremme vores reproduceringsevner, men er i min øjne et udtryk for empati. Det er en skam, at der stadig findes onde handlinger, men jeg tror aldrig de vil blive 100% udryddet!

Secrets skriver:

Jeg tror selve kærligheden til egne børn er et instinkt, men et meget stærkt et. Og et der ikke har noget at gøre med selviskhed! Men det er tosserne jo så uenige i. Men jeg synes kærlighed er smukt og har ikke lyst til at "forurene det" med tanker om ondskab og selviskhed!

Er ikke enig med dig i at kærlighed er et instinkt. Det er det for stort til, synes jeg.

Nej, det er grumme tanker de sidder med. Men jeg tror så heller ikke lige på den der med, at vi elsker vores børn for at sikre vores arts overlevelse. I teorien lyder det logisk og fornuftigt. Men følelsen er for stor til "bare" at skulle være der, for det. Ej, det er godt nok svært at forklare..

Secrets skriver:

Jeg tror personligt du har ret, Sussie. Et eller andet sted vil det jo ellers ikke give mening, at nogen vælger mager, som de ved ikke kan reproducerer sig, eller at vi vælger at hjælpe folkefærd i nød. Det kan jo ikke fremme vores reproduceringsevner, men er i min øjne et udtryk for empati. Det er en skam, at der stadig findes onde handlinger, men jeg tror aldrig de vil blive 100% udryddet!

Jeg giver dig helt ret, men vil lige modsige dig i en ting...dyr vælger altså også mager hvor de ikke kan reproducere sig med...så den kan ikke bruges

Jeg tror personligt du har ret, Sussie. Et eller andet sted vil det jo ellers ikke give mening, at nogen vælger mager, som de ved ikke kan reproducerer sig, eller at vi vælger at hjælpe folkefærd i nød. Det kan jo ikke fremme vores reproduceringsevner, men er i min øjne et udtryk for empati. Det er en skam, at der stadig findes onde handlinger, men jeg tror aldrig de vil blive 100% udryddet!

I forhold til det med at give til nødhjælp så er her lige en tanke:

Vi har et sponserbarn. Det har vi selvfølgelig fordi vi gerne vil hjælpe dem som ikke er så heldig stillede som os selv.

MEN det er også af egoistiske årsager. For min mand især havde det rigtig dårligt med vores gode/sikre/overdådige livstil i sammenligning med U-lands familier, så vores sponsorat er også med til at retfærdiggøre at vi har det godt. Vi kan have lidt bedre samvittighed, når vi også giver til andre.

www.stjerneleg.dk

BellaT skriver:

Er ikke enig med dig i at kærlighed er et instinkt. Det er det for stort til, synes jeg.

Nej, det er grumme tanker de sidder med. Men jeg tror så heller ikke lige på den der med, at vi elsker vores børn for at sikre vores arts overlevelse. I teorien lyder det logisk og fornuftigt. Men følelsen er for stor til "bare" at skulle være der, for det. Ej, det er godt nok svært at forklare..

Men spørgsmålet er måske, om følelser er andet end kemi i hjernen? Måske gør vi det mere romantisk end det i videnskabens univers er? Måske er vi åndelige væsner med følelser som ikke kan beskrives med videnskab, og måske er vi bare ofre for vores kemi og fysiologi? Jeg ser beviser på begge hypoteser

Man siger jo at alle menensker er født gode

Men hvis jeg skulle redde min familie fremfor din ville jeg da redde min egen.

MarianneSonne skriver:

I forhold til det med at give til nødhjælp så er her lige en tanke:

Vi har et sponserbarn. Det har vi selvfølgelig fordi vi gerne vil hjælpe dem som ikke er så heldig stillede som os selv.

MEN det er også af egoistiske årsager. For min mand især havde det rigtig dårligt med vores gode/sikre/overdådige livstil i sammenligning med U-lands familier, så vores sponsorat er også med til at retfærdiggøre at vi har det godt. Vi kan have lidt bedre samvittighed, når vi også giver til andre.

www.stjerneleg.dk

Ja, det er selvisk. Men så kan man jo undre sig over hvor den dårlige samvittighed kommer fra.. Den ville jo ikke komme hvis I KUN tænkte på jer selv. Så ville I være ligeglade med hvordan andre har det, ikk'?

SussieThyssen skriver:

Jeg giver dig helt ret, men vil lige modsige dig i en ting...dyr vælger altså også mager hvor de ikke kan reproducere sig med...så den kan ikke bruges

Det kan den da forstået på den måde at det modsiger teorien om, at vi kun gør ting, der fremmer vores reproduktion. For det gør det at vælge en infertil mage jo ikke