Er mennesket grundlæggende ondt?

MarianneSonne skriver:

Ondskab er så voldsomt et udtryk. Jeg er enig i, at vi fra naturens side vil sikre vores egen overlevelse. Jeg så en forfærdelig udsendelse fra en bulgarisk børnehjem, hvor de stærkeste børn stjal mad fra de svagere. Det er ikke et udtryk for ondskab, sådan som jeg forstår ordet, men klart et udtryk for selviske behov som skal stilles.

Men jeg mener at vi fødes til at elske andre mennesker. Man kan jo også se at de børn (som fx på børnehjemmet) der ikke bliver passet og får kontakt nærmest bliver til dyr som sidder i et hjørne og rokker og bare prøver at overleve. Sådan er vi  jo ikke skabt til at passe vores yngel. Vores yngel skal have fysisk kontakt og nærhed for at klare sig.

Men det er skræmmende så nemt vi som flok kan acceptere ondskab. Når man voldtager kvinderne i Dafur for at forurene deres gener, eller når man som nation ser til at fx jøder bliver gasset.

Interessant emne

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg tror også hele snakken kommer an på, hvordan man definerer ondskab. Jeg tror, at der i nærværende sammenhæng er tale om ondskab som handlinger, der fremmer egen eller afkoms overlevelse. For jeg tror nemlig heller ikke, at vi grundlæggende er født onde på den måde, at vi bare vil destruere andre og deres ejendele for sjovs skyld, eller at vi bare vil dræbe fordi vi kan. Man kan jo så diskutere hvorfor der findes mennesker som gør det tilsyneladende for "sjovs skyld", for det er jo ikke til at forstå.

Jeg tror vi er født med kærlighed også, men deres argument er jo så, at det er vigtigt at kunne give afkom kærlighed, netop så de vokser op og bliver velfungerende individer, der kan føre generne videre. De sataner har jo et modargument mod alt

BellaT skriver:

Jep, det er gode argumenter. Men så kan man vel nærmere kalde det selvisk.. Ja, for at sikre sin egen familie, så kan mennesket udføre grusom ondskab. Men det ville være i en presset ekstrem situation og ikke frivilligt. Og mennesket vil ikke nyde at udføre ondskaben. Derfor synes jeg ikke at man kan kalde det ondt, men selvisk. Når det gælder eget og kæres liv.

Noget-for-noget system, ja. Det er ikke altid lyv.

Men kærlighed er ikke noget der kan "læres". Det kommer dybt indefra. Det ved enhver forælder der har stirret på sit barn i et bestemt øjeblik og følt den der nære, men kæmpe følelse.

Som skrevet ovenover er det jo så et spørgsmål om, hvordan man definerer ondskab. For sådan som vi jo nok generelt tænker ondskab, det tror jeg heller ikke mennesket er født med.

Angående det med kærligheden har jeg også skrevet lidt om det ovenfor Men jeg jo enig med dig, de gamle tosser har bare nogle ret gode argumenter

MarianneSonne skriver:

Ondskab er så voldsomt et udtryk. Jeg er enig i, at vi fra naturens side vil sikre vores egen overlevelse. Jeg så en forfærdelig udsendelse fra en bulgarisk børnehjem, hvor de stærkeste børn stjal mad fra de svagere. Det er ikke et udtryk for ondskab, sådan som jeg forstår ordet, men klart et udtryk for selviske behov som skal stilles.

Men jeg mener at vi fødes til at elske andre mennesker. Man kan jo også se at de børn (som fx på børnehjemmet) der ikke bliver passet og får kontakt nærmest bliver til dyr som sidder i et hjørne og rokker og bare prøver at overleve. Sådan er vi  jo ikke skabt til at passe vores yngel. Vores yngel skal have fysisk kontakt og nærhed for at klare sig.

Men det er skræmmende så nemt vi som flok kan acceptere ondskab. Når man voldtager kvinderne i Dafur for at forurene deres gener, eller når man som nation ser til at fx jøder bliver gasset.

Interessant emne

Marianne

www.stjerneleg.dk

Den der flok-ondskab skyldes vel nærmere hjernevask udført af få ondskabsfulde dygtige mennesker og at mennesker ikke altid tør at tænke selv. Det er nemmere at følge flokken end at gå imod den. Det er ikke ondskab, det er dumhed og angst.

Secrets skriver:

Jeg tror også hele snakken kommer an på, hvordan man definerer ondskab. Jeg tror, at der i nærværende sammenhæng er tale om ondskab som handlinger, der fremmer egen eller afkoms overlevelse. For jeg tror nemlig heller ikke, at vi grundlæggende er født onde på den måde, at vi bare vil destruere andre og deres ejendele for sjovs skyld, eller at vi bare vil dræbe fordi vi kan. Man kan jo så diskutere hvorfor der findes mennesker som gør det tilsyneladende for "sjovs skyld", for det er jo ikke til at forstå.

Jeg tror vi er født med kærlighed også, men deres argument er jo så, at det er vigtigt at kunne give afkom kærlighed, netop så de vokser op og bliver velfungerende individer, der kan føre generne videre. De sataner har jo et modargument mod alt

Helt sikkert tror jeg også at vi er "dyr" med en masse fysiologi/kemi/genetik og andet som styre vores handlinger. Nogle af disse ting handler om basale ting som fx viderføsel af arten. Vi er bare de eneste dyr som har psykologi til at præge vores handlinger med.

Men for mig er det ikke ondskab når vi gør handlinger som fremmer vores egne agenda. For mig er ondskab når vi gør andre ondt uden at have et overlevelses mål med det. Rendyrket onskab tror jeg er sjældent, for ofte kan man forklare onde handlinger med svigt/psykisk sygdom/kultur m.m.

Når man stener en ung pige fordi hun har været sammen med en gift mang (tænkt eksempel), så virker det på mig som onskab. MEN det er jo et kulturelt fænomen som i den specifikke kulturelle sammenhæng ikke anses for at være ond.

Det er vel med ondskab som med alt andet, at det afhænger af øjnene som ser.

Marianne

www.stjerneleg.dk

BellaT skriver:

Den der flok-ondskab skyldes vel nærmere hjernevask udført af få ondskabsfulde dygtige mennesker og at mennesker ikke altid tør at tænke selv. Det er nemmere at følge flokken end at gå imod den. Det er ikke ondskab, det er dumhed og angst.

Nemlig, tror også at vi ofte kan forklare hvorfor folk handler "ondt". Bla med vores flokmentalitet.

BellaT skriver:

Den der flok-ondskab skyldes vel nærmere hjernevask udført af få ondskabsfulde dygtige mennesker og at mennesker ikke altid tør at tænke selv. Det er nemmere at følge flokken end at gå imod den. Det er ikke ondskab, det er dumhed og angst.

Men går det så igen ikke tilbage til at sikre egen overlevelse? Hvis man går i mod flokken, så risikerer man at dø (groft sagt), og derfor er man bange.. Synes den er svær!

MarianneSonne skriver:

Helt sikkert tror jeg også at vi er "dyr" med en masse fysiologi/kemi/genetik og andet som styre vores handlinger. Nogle af disse ting handler om basale ting som fx viderføsel af arten. Vi er bare de eneste dyr som har psykologi til at præge vores handlinger med.

Men for mig er det ikke ondskab når vi gør handlinger som fremmer vores egne agenda. For mig er ondskab når vi gør andre ondt uden at have et overlevelses mål med det. Rendyrket onskab tror jeg er sjældent, for ofte kan man forklare onde handlinger med svigt/psykisk sygdom/kultur m.m.

Når man stener en ung pige fordi hun har været sammen med en gift mang (tænkt eksempel), så virker det på mig som onskab. MEN det er jo et kulturelt fænomen som i den specifikke kulturelle sammenhæng ikke anses for at være ond.

Det er vel med ondskab som med alt andet, at det afhænger af øjnene som ser.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Synes det er noget vigtigt du har fat i her, for jeg tror heller ikke på, at rendyrket ondskab findes i naturlig form. Modbydelige handlinger og ondskab har i mit hovede altid en grund. Det kan være en ulempe at tænke sådan, fordi man hellere bare vil hade end have en form for forståelse, men ja. Der er som regel en grund, og selvom den som regel ikke er god, så er den der.

Jeg er i hvert fald helt enig med dig, og synes det er nogle gode ting du har fat i her

Secrets skriver:

Som skrevet ovenover er det jo så et spørgsmål om, hvordan man definerer ondskab. For sådan som vi jo nok generelt tænker ondskab, det tror jeg heller ikke mennesket er født med.

Angående det med kærligheden har jeg også skrevet lidt om det ovenfor Men jeg jo enig med dig, de gamle tosser har bare nogle ret gode argumenter

Ja, det har de! Men ikke helt vandtætte. For kærlighed til sine børn kan ikke sættes i en boks, som forsvarsmekanisme, egoisme eller andet. Selvom de prøver. Det er rent og ægte. Det er ikke et instikt, det er meget større.

BellaT skriver:

Ja, det har de! Men ikke helt vandtætte. For kærlighed til sine børn kan ikke sættes i en boks, som forsvarsmekanisme, egoisme eller andet. Selvom de prøver. Det er rent og ægte. Det er ikke et instikt, det er meget større.

Jeg tror selve kærligheden til egne børn er et instinkt, men et meget stærkt et. Og et der ikke har noget at gøre med selviskhed! Men det er tosserne jo så uenige i. Men jeg synes kærlighed er smukt og har ikke lyst til at "forurene det" med tanker om ondskab og selviskhed!

Secrets skriver:

Men går det så igen ikke tilbage til at sikre egen overlevelse? Hvis man går i mod flokken, så risikerer man at dø (groft sagt), og derfor er man bange.. Synes den er svær!

Det har du selvfølgelig ret i. Og jeg mener jo netop også at mennesket er selvisk. Men ikke ondt.