Sees. skriver:
Øh .. ALDRIG!
Jeg fik min som 17årige, og har den stadig, og er stadig lige så glad for den. Engang imellem kommer den ud (ved f.eks. sygdom) men så snart jeg er rask igen, så kommer den i, igen.
Hvis den begynder at genere mig en dag, så ryger den ud, men tjaa .. Ellers ikke! 
Jeg er piercet i tungen og navlen, og tattoveret på arme, ben, ryg og mave, og er Bestemt ikke færdig med at blive tattoveret!
At jeg har piercinger og tattoveringer gør mig ikke til en et mindre godt menneske eller mor - Og det betyder ikke at jeg i en alder af 23 år, stadig er igang med det vilde teenageopgør 
- Jeg kan bare godt lide at udsmykke mig selv. Og selvfølgelig har hver en tattovering og hver en piercing en historie bag sig 
Super godt skrevet, det er præcis sådan jeg har det! 

Jeg har mine piercinger, og dem skal folk ikke blande sig i - de siger ikke noget om hvordan jeg er som person, og jeg har dem ikke fordi jeg er rebelsk, men fordi jeg synes det er en måde at udsmykke kroppen på. Og hvad er forskellen lige på piercinger i ørere, frem for en i tungen? For mig giver det ingen mening at vi til den dag vi dør har øreringe, men ikke diverse andre piercings.
Jeg har, som du også har, også mine tatoveringer, som nogle også går helt i svime over. Jeg har kun en nu, skal tatoveres igen om nogle måneder, men den ene jeg har en en forholdsvis stor en på overarmen, som man kan se stort set hver dag, da jeg er stolt af den og gerne viser den frem. Jeg synes at det er sjovt som folk ser forskelligt på tatoveringer og piercings, da jeg slet ikke ser det som noget man bliver for gammel til 
Anmeld