Bristninger m.m. ifm fødsel.. hjæææææælp

Jeg tror heldigvis at det er fåtallet der har gener efter fødsel/bristninger, men det kræver under alle omstændigheder at man er ihærdig og laver sine knibeøvelser bagefter.

Jeg skal da være ærlig og indrømme at jeg 3-4 dage efter min fødsel kom til at tisse i bukserne. Jeg havde ammet og havde derfor holdt mig fordi jeg lige skulle være færdig med det, og da jeg nåede ud på badeværelset trickede synet af toilettet mig åbenbart lige 5 sekunder for tidligt ... 

Jeg har heldigvis ikke haft gener ellers, og heller ikke tisset i bukserne hverken før eller siden. Men man er da lidt tid om at blive helt normal dernede igen, men man bliver det !

Bare rolig mennesket er skabt til at føde, og alle uheldige historier skal du bare ignorere, det sker kun for naboen

forresten...

Jeg kunne godt mærke at jeg bristede.. jeg fik 3 sting og det sad i et V opad.. Men det gjorde bestemt ikke ondt, jeg kunne mærke det men gjorde ikke ondt.. Det var vel lidt det samme som at skære sig på en meget skarp kniv.. Det gør som sådan jo heller ikke ondt, men man kan da mærke at det sker.. På en skala fra 1 til 10 vil jeg sige det ligger på MAX 0.5... Og jeg er rigtig pivet... hihi...

lauras*mor* skriver:

kan de nu finde ud af at sy det pænt sammen?
JA! det kan de i hvert fald.. De gør det så mange gange om dagen, og mange gange er det også en læge der kommer.. Det er ikke anderledes at sy dernede end som at sy i en finger.. Ofte vælger de ikke at sy hvis det ikke er sådan rigtigt nødvendigt, for så kan det bedre gro sammen selv.. Og de ved godt det er et meget følsomt sted, så de gør alt hvad de kan for at sy det pænt. Det gør de jo altid..

Vil det blive normalt igen?
Det bliver helt normalt igen... Selvfølgelig vil der være eksempler hvor det ikke gør, men tror bestemt vi er nede i promiller af fødende kvinder..

Bliver man så mindre følsom dernede?
Jeg er ikke blevet mindre følsom... slet ikke..Jeg kan slet ikke mærke forskel.. har heller ikke hørt om nogen der er blevet mindre følsom.. Måske man kan blive det i starten pga arvæv, men det skulle meget gerne gå væk igen..

Kan man gøre noget for ikke at briste eller for at briste mindre... ??
Ja... Slap af og lad være med at tænk over det... Egentlig kan du jo ikke rigtig gøre noget, men slapper man mere af, så strammer man ikke så meget, og derved går det lidt nemmere..Men lad endelig dine tanker om bristninger blive hjemme når du tager på FG... Der er ikke plads til sådanne nogen i den situation.. :-)

Held og lykke...

Mange tak for dine lige til svar. Jeg tror du har helt ret i, at jeg må overgive mig lidt og prøve at slappe lidt af istedet for at fokusere så meget på det!

Jeg har bestemt også indtryk af, at de er super professionale, hvor jeg skal føde... hvidovre. Så det skal nok gå.

Anaglad skriver:

Tusind tak for din historie! Pyha det var en værre omgang du skulle igennem hvad? Nu bliver jeg helt bange! Ej.. det er i hvert fald dejligt at høre, at du stadig er følsom dernede og har et velfungerende sexliv efterfølgende. Og så er det dejligt at høre, at du, på trods af de slemme bristninger, synes det var en god oplevelse at føde vaginal.. Så jeg håber da det kommer til at gå godt for mig.. Den der ønskeliste til fødslen.. er det mening man skal skrive det i sin journal?

Jeg var jo også så bange, både for bristninger og at føde i det hele taget, at jeg sad og tudede til JM'erne i ugerne op til, selvom jeg faktisk ikke vidste andet om det, end jeg havde læst mig til. Problemet var at min mor har fortalt min fødselsberetning til mig mange gange, og den er ikke til glas og ramme  Men efter at have været igennem det, så var jeg faktisk lidt flov over at have været på grænsen til hysterisk, for efter den første uges tid, så var det jo småting. Næsten ingen smerter og alle, der har født, er jo ømme ligegyldigt hvad. Og Magnesium var min ven Så prøv at tage DET med dig i stedet! Jeg ville som sagt meget gerne prøve at føde igen.

Mht. ønskelisten så er det bare et stykke papir, som du har med til fødslen og giver til din jordemoder. Du laver den selv, jeg tror, der var tre punkter på min. Den er i øvrigt sjov at have senere .

Kindfed skriver:

Jeg var jo også så bange, både for bristninger og at føde i det hele taget, at jeg sad og tudede til JM'erne i ugerne op til, selvom jeg faktisk ikke vidste andet om det, end jeg havde læst mig til. Problemet var at min mor har fortalt min fødselsberetning til mig mange gange, og den er ikke til glas og ramme  Men efter at have været igennem det, så var jeg faktisk lidt flov over at have været på grænsen til hysterisk, for efter den første uges tid, så var det jo småting. Næsten ingen smerter og alle, der har født, er jo ømme ligegyldigt hvad. Og Magnesium var min ven Så prøv at tage DET med dig i stedet! Jeg ville som sagt meget gerne prøve at føde igen.

Mht. ønskelisten så er det bare et stykke papir, som du har med til fødslen og giver til din jordemoder. Du laver den selv, jeg tror, der var tre punkter på min. Den er i øvrigt sjov at have senere .

Ja jeg må gå igang med at lave en ønskeliste så Men vil heller ikke have at jordemoderen skal blive irriteret på mig og synes jeg er besværlig..

Jeg tager en rolig dag i dag og prøver at slappe helt af. Skal klippes senere i dag.

Anaglad skriver:

Hej Anja,

Tak for dine søde ord. Jeg tror du har ret i, at jeg må tage det som det kommer.. og så stole på jordemoderen.. jeg er bare ret nervøs ved tanken om, at barnet skal igennem skeden.. men der er jo ingen vej udenom. Og jeg vil ikke vælge kejsersnit kun af den grund. Så.. jeg finder vel snart ud af det...

Hvordan var det at blive klippet? Gjorde det ondt? Blev du spurgt eller sagde de bare, at nu skulle de klippe? Hvad med at blive syet? Var det ok?

Nu skal du ikke sidde og blive bange for at føde eller noget når du læser det her.

Jeg valgte ikke selv at blive klippet, min fødsel var noget hektisk men det var også fordi jeg blev sat i gang da jeg var 38uger og 5dage henne, da jeg havde forhøjet levertal og min lever var ved at tage skade og for at der ikke skulle ske noget med min søn valgte jeg sammen med en læge at blive sat i gang (alt for mit barn har det godt) under fødslen vidste de ikke om han ville være i live når han kom ud også fordi jeg var så dårlig så de valgte at han skulle tages med sugekop og fordi jeg ikke var stor nok til at få ham ud måtte de klippe ellers ville jeg bare revne og det ville jeg slet ikke være med til.  Nej man mærker ikke man bliver klippet, altså alt det her har jeg prøvet uden nogen form for smertelindrende middel jeg har ikke fået noget for smerterne da jeg ikke ville ha det jeg fik kun lattergas så jeg var øm bagefter men så fik jeg også noget mod smerterne da det hele var overstået og jeg blev syet sammen fik jeg rigtig meget lattergas og det var bare godt  den maske var virkelig min bedste ven der og man blev fuld uden at drikke så den hyggede/grinte jeg mig rigtig meget med

Fordi min fødsel har været sådan her er også fordi min søn var meget stor da han kom ud, han er født i uge 39 han vejede 4060 og var 54 lang så han er jo ikke et lille bitte pus  

Nu må du ikke sidde og blive bange for at føde for selvfølgelig skal det nok gå godt og det bliver den største oplevelse i dit liv, det er noget helt fantastisk at føde, altså selvom jeg var alt det igennem bare det at Mikkel blev lagt op til mig og jeg kiggede på ham så hvor (lille) han var og det faktisk var MIN SØN det var slet ikke til at forstå og jeg ville ikke bytte den følelse for noget i verden

MoarHvidovre skriver:

Jeg blev klippet begge gang og blevet syet. Jeg har ingen bivirkninger efter det og har et helt normalt fungerende sexliv.

Uuuh.. det er det jeg frygter mest, altså at jeg skal klippes.. det lyder SÅ ubehageligt !  

Kunne du mærke da du blev klippet eller hvordan var det ?

Dk_lady skriver:

Uuuh.. det er det jeg frygter mest, altså at jeg skal klippes.. det lyder SÅ ubehageligt !  

Kunne du mærke da du blev klippet eller hvordan var det ?

Nej, jeg kunne overhoved slet ikke mærke det og 2. gang opdagede jeg det først, da jeg skulle syes med et par sting. Så ingenting, at være nervøs for

MoarHvidovre skriver:

Nej, jeg kunne overhoved slet ikke mærke det og 2. gang opdagede jeg det først, da jeg skulle syes med et par sting. Så ingenting, at være nervøs for

Puha.. det trøster da lidt.. Jeg er ikke nærvøs for at skulle syes, overhovedet... det er kun klipningen jeg er bange for.. men jeg tager det som det kommer, når det bliver min tur..

Anaglad skriver:

Hej.. tak for din historie. Dejligt at du ikke mærkede noget da du bristede og blev syet.. går næsten ud fra, at du fik epidural? Vil prøve at læse det indlæge så..

Blev du fin igen efterfølgende? Kan du mærke en forskel dernede?

Ja, jeg fik epiduralen.. Gik i fødsel lørdag morgen kl 7 og fik så epiduralen kl 16 ca om søndagen  Så var skide sulten og træt hehe..

Jeg kan overhovedet ikke se eller mærke forskel dernede.. I starten turde jeg kun kigge derned en gang om ugen for at se hvordan jeg helede og trag mig sammen.

Bare allerede nu husk dine knibe øvelser!!!! Det vil komme dig til gode