Bristninger m.m. ifm fødsel.. hjæææææælp

Hej..

Jeg er 35+1 i dag og er begyndt at blive meget bekymret for, hvordan det kommer til at gå med fødslen..

Jeg har set en animeret video fra gynzone, som viser de forskellige bristninger man kan få osv.. jeg kan slet ikke klare tanken om, hvordan det mon kommer til at gå dernede...

Jeg går nærmest i panik ved tanken om at skulle syes.. kan de nu finde ud af at sy det pænt sammen? Vil det blive normalt igen? Bliver man så mindre følsom dernede? Kan man gøre noget for ikke at briste eller for at briste mindre... ??

Læste i de der ugentlige opdateringer om graviditet, at det jo er en vandmelon, som skal igennem en blomme... hjæææææææælp!

Er der nogen, som har et par trøsteord derude eller gode råd til, hvordan jeg kan forberede mig, så fødslen ikke bliver helt skrækkeligt?

Tak for jeres tid og opmærksomhed.

Jeg blev klippet begge gang og blevet syet. Jeg har ingen bivirkninger efter det og har et helt normalt fungerende sexliv.

Anaglad skriver:

Hej..

Jeg er 35+1 i dag og er begyndt at blive meget bekymret for, hvordan det kommer til at gå med fødslen..

Jeg har set en animeret video fra gynzone, som viser de forskellige bristninger man kan få osv.. jeg kan slet ikke klare tanken om, hvordan det mon kommer til at gå dernede...

Jeg går nærmest i panik ved tanken om at skulle syes.. kan de nu finde ud af at sy det pænt sammen? Vil det blive normalt igen? Bliver man så mindre følsom dernede? Kan man gøre noget for ikke at briste eller for at briste mindre... ??

Læste i de der ugentlige opdateringer om graviditet, at det jo er en vandmelon, som skal igennem en blomme... hjæææææææælp!

Er der nogen, som har et par trøsteord derude eller gode råd til, hvordan jeg kan forberede mig, så fødslen ikke bliver helt skrækkeligt?

Tak for jeres tid og opmærksomhed.

Hejsa

Først lige en  og nogle trøstende/opmundrende ord om at det skal nok gå

 

Jeg havde ikke rigtig de tanker da jeg ventede mig, jeg sagde hele tiden til mig selv at jeg skulle selvfølgelig nok klare det og det skulle nok blive en god fødsel og alt det man nu er så super god til at fortælle sig selv

Da jeg så skulle føde blev jeg klippet da jeg var for lille og min søn var meget stor (han er født i uge 39) men jeg vil sige jeg nåede som sagt slet ikke at undersøge de ting eller tænke over det så jeg var ikke så bekymret for det og tog tingene som de kom. Men jeg har heller ikke nogle bivirkninger efter det og jeg syntes nu mere jeg har mere følsomhed med nydelse når jeg har sex med manden  

Så tror ikke du skal tæne så meget over det og så tage tingene som de kommer

knus

Anaglad skriver:

Hej..

Jeg er 35+1 i dag og er begyndt at blive meget bekymret for, hvordan det kommer til at gå med fødslen..

Jeg har set en animeret video fra gynzone, som viser de forskellige bristninger man kan få osv.. jeg kan slet ikke klare tanken om, hvordan det mon kommer til at gå dernede...

Jeg går nærmest i panik ved tanken om at skulle syes.. kan de nu finde ud af at sy det pænt sammen? Vil det blive normalt igen? Bliver man så mindre følsom dernede? Kan man gøre noget for ikke at briste eller for at briste mindre... ??

Læste i de der ugentlige opdateringer om graviditet, at det jo er en vandmelon, som skal igennem en blomme... hjæææææææælp!

Er der nogen, som har et par trøsteord derude eller gode råd til, hvordan jeg kan forberede mig, så fødslen ikke bliver helt skrækkeligt?

Tak for jeres tid og opmærksomhed.

åhhhh jeg var altså også PIV bange for at briste, så jeg VILLE føde i vand for så troede jeg at så var jeg så meget blødt op dernede at der intet kunne ske.. Dog kunne jeg ikke klare tanken om at ligge ned så det blev ikke til så meget.

NÅ, men tænkte faktisk mere på at jeg var sulten mens jeg pressede hovedet ud (læs: fik Epi) og gispede bare da hun sagde jeg skulle gøre det.

Jeg bristede 3 cm ned mod numsen, og mærkede INTET, og heller ikke da hun syede mig. Synes tværdigmod det var en sjov følelse når hun trak i tråden. MEN der gør niller naller når de skal mærke efter og kigge hvor slemt det står til dernede, og at man lige skal knibe

Men kan godt forstå du er bange, men bare tag det som det kommer, for man tænker faktisk ikke vildt over det!!!

Uha, jeg var på grænsen til panisk angst for at briste, da jeg skulle føde. Det var virkelig det, jeg fokuserede på og nærmest det eneste, jeg snakkede med de forskellige jordemødre om. Så skete der jo selvfølgelig det, at jeg fik den værste grad af bristning, man kan få, fordi mit væv er 'sprødt', som lægen sagde (hvorfor stod der ikke noget om det i mine graviditetsbøger?!). To store revner i skeden der fortsatte i en lang revne gennem hele mellemkødet og op i endetarmen. Tak, baby. Tak.

Her kommer så det, du nok hellere skal hæfte dig ved /p>

Selve bristningen mærkede jeg ikke overhovedet. Som i slet ikke. Jeg blev syet på operationsgangen i spinalbedøvelse, fordi det, udover at være en stor bristning, var en 'dum' måde, det var bristet på. Alt dette forklarer jeg for at understrege, at det kunne ikke have været værre, men idag (otte måneder efter) mærker jeg INGEN forskel. Og har faktisk ikke gjort det i mange måneder efterhånden. Jeg kan med fingrene mærke lidt små buler i mellemkødet, men det går man jo ikke ligefrem og flasher for folk =) Følsomheden er der ingen forskel i. Sex krævede lidt mod og tænders gnidsel i starten, for det var lidt som om, arvævet lige skulle blødgøres. Bagefter kom jeg til at tænke på, at det havde sygeplejersken vist nævnt noget om på barselsgangen, men på det tidspunkt skulle jeg ALDRIG have sex igen, så hørte vist ikke rigtig efter Jeg har aldrig efterfølgende haft problemer med inkontinens af den ene eller anden slags, men jeg huskede også mine knibeøvelser.

Jeg synes, at du skal snakke meget om det med de jordemødre, du kommer til at møde de sidste par uger, og så skal du lave en ønskeliste til den/de jordemødre, du får under fødslen. På den skal du skrive tydeligt og ærligt, at du er faktisk rigtig bange for det her. En af de ting, de kan hjælpe dig med, er fx at huske dig på din vejrtrækning under presseveerne, så du nemmere kan holde tilbage og kun presse, når du skal. Nogle stillinger er også bedre end andre, og hvem ved mere om det, end dine jordemødre!

Sidst vil jeg sige, at på trods af mit korsstingsbroderi, så er jeg ked af, at jeg ikke må føde vaginalt igen. Det var en stor, stor oplevelse. Ja, jo nok den største i mit liv

Enormt meget held og lykke skal du have og bekend kulør til din jordemor

SHIT! Jeg skulle aldrig have set den video!

Det er jo ikke nemt at sige hvordan det går dig, det er jo så forskelligt fra kvinde til kvinde og fødsel til fødsel.

Men jeg kan da dele min erfaring

Med min første revnede jeg en del og blev syet godt og grundigt. Jeg mærkede absolut ingenting under fødslen, og jeg ringede rundt til hele familien mens hun syede. Så det i sig selv var absolut smertefrit Helingen bagefter var dog en smule langvarig og jeg mærkede ømhed/kløe (ubeskrivelig fornemmelse) i 'arrene' ca. et år efter. Det var dog ikke smertefuldt på nogen måde, men lidt irriterende måske nærmere. Ligesom en sår der er helet kan klø og være lidt irriteret

Anden gang derimod, fik jeg ikke en skramme og det til trods for at han var stjernekigger men tilgengæld var fødslen utrolig smertefuld.

Så to vidt forskellige oplevelser

Men rigtig meget held og lykke, du skal nok klare den

Uha jamen dog. Det er ikke noget du skal være bange for:-)

De fleste sprækker kun 1 eller 2 grads og det er ikke ret slemt. Tror man kan få det til at lyde langt værre end det rent faktisk er.

Jeg mærkede ikke jeg sprak, 2  gradsbristning, og det er pga flere ting. Nemlig det at huden jo er spændt helt ud og det når det sprækker spærkker på 1 sek, dvs meget hurtigt, ikke noget i langdrag. En anden ting er jo at kroppen rent faktisk har en naturligt bedøvelsesmiddel der tager lidt af det du måtte føle. Meget smart kroppen kan gøre det:-)

Det at blive syet gjorde ikke ondt, fik lidt bedøvelse efter fødsen og så syede hun 45 min tid. Synes ikke det gjorde ondt, var aller mest irriteret over at hun sad dernede og rodede rundt for synes da ærligt talt de havde gloet nok i mit understel

Men i mens hun syede lå jeg jo bare og snakkede med min mand og overkyssede mit barn:-)

Havde noget ondt de første 7 dage, men slet ikke uudholdeligt, bare ret øm. Efter den første uges tid stak det lidt i syningerne og efter 14 dage havde jeg det så fint dernede at jeg turde kigge med spejl. Forventede det værste med tanke på hvad jeg havde været igennem, men alt så bare helt fint og normalt ud dernede, kunne ikke selv se nogen forandring. Havde lidt ømhed i arvævet dernede de første 6 ugers tid, men ikke værre end at jeg ikke engang tog panodil for det:-)

Min mand siger han med alle de "pølse i hallen" historier han havde hørt, havde han forventet jeg var slap og kedelig dernede....men han siger at det er jeg overhovedet ikke og han syens det er fedt:-)Meeen, man skal jo huske sine knibe øvelser hvis man vil glæde sin mand.

Og havde altså fint styr på mit underliv og blære bagefter. Kunne stoppe tissestrålen efter 7 dages tid, hvilket indikerer jeg havde det fint dernede:-)

Sprak kun fordi min kære datter valgte at komme ud med armen oppe langt kinden, eller sagde de alt var gået fint:-)

Skal jeg f'øde igen vil jeg ikke være så bange for at sprække som jeg var første gang, for nu ved jeg hvordan det er....

Og har lige været igennem en rodbehandling og tandudtrækning og synes næsten det var på højde med det...ikke helt, men næsten:-)

Jeg synes i hvert fald jeg havde en drømmefødsel jeg om jeg skulle syes bagefter, så min opfattelse er jo klart til den meget positive side.

 

Oh hold dig fra de videoer !

Ved min første skubbede jeg alle tanker om smerte under fødslen og bristninger væk. Seriøst jeg tænkte slet ikke på det før jeg fik veer, og så var det ligesom veerne jeg var fokuseret på!

Jeg bristede en hel del, dog ikke endetarm eller sådan. Men jeg mærkede INTET, jo veerne og så sved det en smule første gang hovedet kom ud. Jeg tror de kunne have klippet og stukket i mig som de ville, for det eneste jeg kunne mærke var veerne.

Jeg fik ingen bedøvelse under fødslen, men jeg fik da jeg skulle syes. Men jeg skal også tilføje at selvom jeg til dagligt arbejder med nåle mm, jeg er i sundhedssektoren, så er jeg utroligt nåleskræk - sygt, men jeg troede det ligesom ville forsvinde nu jeg selv stikker andre - så jeg kunne slet ikke klare tanken om at blive syet uden bedøvelse. Men jeg tror faktisk ikke man mærker det, mit var nok rent psykisk at jeg måtte bedøves (jeg blev så også syet en hel time!).

Det enste jeg er bekymret for nu, med 3 uger til termin, er faktisk at blive syet - ikke en eventuel bristning, men bagefter når/hvis jeg skal syes og ligesom ikke har veer til at distrahere mig.

 

Anaglad skriver:

Hej..

Jeg er 35+1 i dag og er begyndt at blive meget bekymret for, hvordan det kommer til at gå med fødslen..

Jeg har set en animeret video fra gynzone, som viser de forskellige bristninger man kan få osv.. jeg kan slet ikke klare tanken om, hvordan det mon kommer til at gå dernede...

Jeg går nærmest i panik ved tanken om at skulle syes.. kan de nu finde ud af at sy det pænt sammen? Vil det blive normalt igen? Bliver man så mindre følsom dernede? Kan man gøre noget for ikke at briste eller for at briste mindre... ??

Læste i de der ugentlige opdateringer om graviditet, at det jo er en vandmelon, som skal igennem en blomme... hjæææææææælp!

Er der nogen, som har et par trøsteord derude eller gode råd til, hvordan jeg kan forberede mig, så fødslen ikke bliver helt skrækkeligt?

Tak for jeres tid og opmærksomhed.

Slå bak skipper Jeg bristede en delindvendigt, men mærkede det overhovedet ikke i kampens hede og jeg tror mange andre har haft det lige sådan