Hvornår havde i jeres barn/børn passet ude første gang?

agnieszka skriver:

netdaddy skriver:

agnieszka skriver:

netdaddy skriver:

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

nu synes jeg ikke at blive skillt eller lade barn blive passet er omsorgssvigt...man gør altid det som man synes er bedst for barnet..

Siger heller ikke at det at blive skilt er omsorgssvigt på nogen måde.

Men der var nogen der skrev om at de synes man var lidt dårlige forældre og ikke dragede nok omsorg for sine børn hvis man lod dem passe/overnatte ude for tidligt - og hvad er iøvrigt for tidligt?!
Og det var det der provokerede mig til at skrive som jeg gjorde.

At man vælger at blive skilt er jo normalt sidste udvej, og jeg er da også overbevist om at de forældre der lader sig skille også har deres børns bedste i tankerne.
Jeg er absolut ikke religiøs eller imod skilsmisse, for man kan vokse fra hinanden, eller der kan ske andre ting, og så er det oftest det bedste at lade sig skille.

Det jeg mener der kan nærme sig omsorgssvigt er den periode der går fra man begynder at skændes/være uenige, og kun såfremt man ikke formår at sørge for, at barnet/børnene ikke mærker noget til mors og fars skænderier/uenigheder.

Men jeg er da glad for at du ikke ser det at lade sine børn passe (om det så også dækker begrebet "overnatte" kan jeg ikke lige se) ude selv om de ikke er så gamle, som omsorgssvigt.;)

hehe jeg synes at ord DÅRLIG eller lidt dårlig forældre er brugt her på debatten lidt for tit da jeg syns at det skal rigtig meget til man kan kalde en for dårlig far/mor..
og det med overnatning i det flereste tilfelde er fordi det er forældre som kan ikke klare være væk fra sin barn og ikke fordi barn kan ikke undvære mor eller far..for hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg ikke at barn kan ta´skade fordi den bliver passet lidt...meeeen jeg har meget blandet følelser omkring det min søn blev passet en gang i knap nok 2 timer og ligepludselig blev han ulykkelig så det er også meget afhæng af barnets karakter tror jeg..og jeg synes at det er forkert at lade passe barnet af en person barnet ikke kender ikka at lade barnet passe..det blev vist meget rodet indlæg:$