Hvornår havde i jeres barn/børn passet ude første gang?

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

vores guldklump var hele 14 maaneder da han blev passet forste gang. altsaa i mere end 1 time. det var hele 3 timer og gik godt. :D

Hmm det kommer an på hvad du mener. Da Bella var 2 dage gammel blev hun passet i 3 timer imens vi handlede ind og fik købt babytøj. Yazmin var en uge 1 gang.

Hey...

Hos os bliver de passet hjemme... Men det er fordi jeg synes at det er en stor mundfuld at skulle have to overnattende børn... (har faktisk aldrig spurgt nogen)Vi er begyndt at snakke om at de skal sove ude, og måske endda deles... MEN synes det er svært...
I vores hverdag sker det at vi lægge i seng, og enten mormor eller min gode veninde Lise er der om morgenen. Og det siger de ikke noget til.
Første gang både mor og far var væk fra dem i længere tid var da vi var til koncert med Kim larsen. De var 11 mdr.
I år har vi været på en enkelt romantisk overnatning hvor Lise var hos dem.
Men de bliver indimellem passet et par timer. Vi har begge skiftende arbejdstider, og overlapper nogle gang i weekenden....
Men glæder mig da til de skal have oplevelsen af at sove ude, og blive forkælet på en anden måde...,

Heidi med Jeppe og Mikkel 300806

netdaddy skriver:

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

nu synes jeg ikke at blive skillt eller lade barn blive passet er omsorgssvigt...man gør altid det som man synes er bedst for barnet..

Dicte var omkring 4 måneder da hun blev passet over nat af sin mormor og morfar. Hun var med garanti blevet passet af dem inden da i et par timer.

Jeg kan ikke huske om hun var blevet passet et par timer af andre før det.

Hilsen katja

Puh ha kan jeg slet ikke huske ved dem allesammen, men med nr. 5 var hun omkring 2 mdr. (og det var ikke engang med overnatning, for jeg ammede hende stadig, så havde nogle stenhårde balloner, der bare trængte til at blive tømt, da vi kom hjem) fordi vi var inviteret til et bryllup, ellers har jeg vist ikke fået mine passet ude fordi jeg skulle noget, har heller ikke fået mine børn for at få dem passet på den måde, ikke at jeg har noget imod at andre gør det, men jeg har bare været vant til ikke at have nogen til at passe vores børn andet end os selv.

netdaddy skriver:

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

Jeg er så enig med dig.

Niels var var omkring 2 måneder da han blev passet nogen timer første gang.

Og da han var 8 måneder holdt han op med at amme og gik der ikke ænge inden kan kom ned tim mormor og morfar i nogen dage. Han elsker dem og de har været en rigtig stor del af hans liv.

Her i efterårs ferien tager han der ned om søndagen og kommer hjem torsdag når jeg henter ham. Han er knap 15 måneder nu.

Vi har ikke ferie og hans mormor og morfar går hjemme og de nyder det allesammen så jeg har ingen skrupler ved det. Ikke andet end jeg kommer til at savne ham

(L)

Joan

agnieszka skriver:

netdaddy skriver:

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

nu synes jeg ikke at blive skillt eller lade barn blive passet er omsorgssvigt...man gør altid det som man synes er bedst for barnet..

Siger heller ikke at det at blive skilt er omsorgssvigt på nogen måde.

Men der var nogen der skrev om at de synes man var lidt dårlige forældre og ikke dragede nok omsorg for sine børn hvis man lod dem passe/overnatte ude for tidligt - og hvad er iøvrigt for tidligt?!
Og det var det der provokerede mig til at skrive som jeg gjorde.

At man vælger at blive skilt er jo normalt sidste udvej, og jeg er da også overbevist om at de forældre der lader sig skille også har deres børns bedste i tankerne.
Jeg er absolut ikke religiøs eller imod skilsmisse, for man kan vokse fra hinanden, eller der kan ske andre ting, og så er det oftest det bedste at lade sig skille.

Det jeg mener der kan nærme sig omsorgssvigt er den periode der går fra man begynder at skændes/være uenige, og kun såfremt man ikke formår at sørge for, at barnet/børnene ikke mærker noget til mors og fars skænderier/uenigheder.

Men jeg er da glad for at du ikke ser det at lade sine børn passe (om det så også dækker begrebet "overnatte" kan jeg ikke lige se) ude selv om de ikke er så gamle, som omsorgssvigt.;)

netdaddy skriver:

agnieszka skriver:

netdaddy skriver:

Hold da op - kan godt se at vi kommer til at chokere jer!:-o

Vores søn var 5½ uger gammel da han var på overnatning hos sin moster, hvilket gik rigtig godt.
4-5 dage inden da, havde moster også passet ham i ca. 3 timer hjemme hos os uden problemer.

Det skal dog lige siges, at mosteren har været meget hos os i de første uger, da jeg skulle på kursus i den uge vi kom hjem med ham, så han kender hende og hun kender ham.

Naturligvis var vi da lidt nervøse (i mangel af et bedre ord) da vi afleverede ham kl. 14 lørdag eftermiddag og gensynsglæden var da også stor fra vores siden da vi hentede ham kl 12 søndag middag.

Vi betragter det absolut ikke som omsorgssvigt eller noget som værende dårlige forældre. Vi er måske ikke så pyldrede om ham, da vi kan se at han trives godt her hjemme, og han har også knyttet sig meget til os. Jeg har selv lige haft 4 uger sammen med ham og hans mor, hvilket har været helt fantastisk og det var træls at starte på arbejde igen i mandags. Tiden har været brugt på ham - og kun ham, med undtagelse af en enkelt eftermiddag og så sidste weekend fra lørdag til søndag.

Personligt tror vi at mange parforhold går i stykker når der kommer børn ind i billedet, fordi nogle forældre ikke er gode nok til at give slip på barnet og helt glemmer sig selv og hinanden. Dette tror vi medfører at man til sidst kommer til at gå og bide ad hinanden, bliver uenige, skændes m.m.
Og børn kan sagtens mærke hvis mor og far ikke er rolige og afbalancerede fordi de ikke har tid til hinanden og sig selv.

Og så spørger vi bare - hvad er det største omsorgssvigt?
At man ender med at gå fra hinanden pga. skænderier m.m., eller at man tillader sig en lille smule luksus og sender bebse på en enkelt overnatning i ny og næ for også at pleje forholdet?

Men alle har naturligvis ret til deres egne meninger og holdninger hvad dette angår, og skal gøre hvad de føler er det rigtige for dem og deres barn - jeg dømmer ikke!

nu synes jeg ikke at blive skillt eller lade barn blive passet er omsorgssvigt...man gør altid det som man synes er bedst for barnet..

Siger heller ikke at det at blive skilt er omsorgssvigt på nogen måde.

Men der var nogen der skrev om at de synes man var lidt dårlige forældre og ikke dragede nok omsorg for sine børn hvis man lod dem passe/overnatte ude for tidligt - og hvad er iøvrigt for tidligt?!
Og det var det der provokerede mig til at skrive som jeg gjorde.

At man vælger at blive skilt er jo normalt sidste udvej, og jeg er da også overbevist om at de forældre der lader sig skille også har deres børns bedste i tankerne.
Jeg er absolut ikke religiøs eller imod skilsmisse, for man kan vokse fra hinanden, eller der kan ske andre ting, og så er det oftest det bedste at lade sig skille.

Det jeg mener der kan nærme sig omsorgssvigt er den periode der går fra man begynder at skændes/være uenige, og kun såfremt man ikke formår at sørge for, at barnet/børnene ikke mærker noget til mors og fars skænderier/uenigheder.

Men jeg er da glad for at du ikke ser det at lade sine børn passe (om det så også dækker begrebet "overnatte" kan jeg ikke lige se) ude selv om de ikke er så gamle, som omsorgssvigt.;)

hehe jeg synes at ord DÅRLIG eller lidt dårlig forældre er brugt her på debatten lidt for tit da jeg syns at det skal rigtig meget til man kan kalde en for dårlig far/mor..
og det med overnatning i det flereste tilfelde er fordi det er forældre som kan ikke klare være væk fra sin barn og ikke fordi barn kan ikke undvære mor eller far..for hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg ikke at barn kan ta´skade fordi den bliver passet lidt...meeeen jeg har meget blandet følelser omkring det min søn blev passet en gang i knap nok 2 timer og ligepludselig blev han ulykkelig så det er også meget afhæng af barnets karakter tror jeg..og jeg synes at det er forkert at lade passe barnet af en person barnet ikke kender ikka at lade barnet passe..det blev vist meget rodet indlæg:$