Jeg er ked af det!

Kære du.

Det gør mig rigtig ondt for jer alle sammen, at I skal kæmpe med alkoholisme. Det er en ond og sej kamp, men den KAN vindes, hvis man arbejder hårdt. Og du gør i alt fald dit, ved både at presse din kæreste lidt, og samtidigt støtte og elske ham på trods af sygdommen. Det er rigtig flot af dig.

Det eneste der bekymrer mig lidt, er at du skriver I er ved at isolere jer fra omverden. Det skal du passe meget på med, for ved at "beskytte" din kæreste og dig selv, fra andres dømmende adfærd, kan du samtidigt risikere ubevidst, at skjule jeres problem så godt at andre ikke ved, at I har brug for hjælp og støtte.

Jeg er selv pårørende til en alkoholiker (min far) og hele min barndom, var jeg en del af det beskyttende netværk omkring hans misbrug. Jeg løj for ham, omkring hvorfor han ikke lige stod op, var træt, opførte sig underligt mm. For jeg fik jo at vide det var synd for ham, og at andre ikke ville kunne lide ham og bled vrede, hvis de opdagede sandheden. Det var et stort ansvar at have som lille barn. Og for resten af familien for den sags skyld. (Det skal siges mine forældre var skilt, så min mor vidste intet, da vi jo alle var så gode til at skjule misbruget).

Vi skjulte det så godt, at min far stadigt er alkoholiker, og ikke vil indse at han er det. Vi har den dag i dag ingen kontakt, for som voksen har jeg kunnet sige fra, for min egen skyld, da det blev for hårdt at leve med.... Men det gør ondt langt ind i sjælen.

(undskyld den lange historie).... Det jeg vil sige er bare, at I ikke må lukke jer inde i jer selv, da det kan skade mere end det gavner. Og det er vigtigt I alle får hjælp, ikke bare din mand. Når alkohol er involveret, er det HELE familien der bliver ramt og har brug for støtte og omsorg.

SÅ et kæmpe knus herfra, og ønske om at I snart er på den anden side af sygdommen.

Mvh

Krabben

Det er ærgeligt man ikke kan svare som ano, har en masse jeg gerne vil skrive til dig, men ikke så hele verden kan se det.

Vil bare sige at jeg forstå hvordan du har det og det er super hårdt.

Både alkoholisme og depression er sygdomme så derfor er det vigtigt at han får hjælp og det hurtigst muligt! Måske noget AA?

Når det er sagt - nytter det ikke noget at du og din datter overværer ham spritstiv igen og igen. Jeg tænker måske at din datter kan overnatte hos en veninde/mormor/farmor i familien hver fredag?? Jeg synes ikke der er nogen grund til at deres forhold skal udsættes for dette.

Håber I finder ud af det snart!

Først og fremmest vil jeg starte med at give dig verdens største knus.

Jeg kan desværre ikke give dig andet ud over min egen historie: Mine forældre er alkoholikere og det samme er min ekskæreste. Jeg kender alt til den følelse af afmagt og angst, du sikkert sidder med.

Som du også skriver, kan man sagtens være alkoholiker uden at drikke hver dag - min ekskæreste kunne sagtens være ædru i en hel måned, hvor efter han ville gå totalt i druk i 2 måneder. Jeg holdt ud i 4 år, netop fordi jeg elskede ham. Når man elsker en anden person, giver man jo ikke bare op! Jeg nåede dog et punkt, hvor jeg ikke længere kunne genkende mig selv, fordi jeg kun bekymrede mig om hans ve og vel og glemte verdenen rundt om mig.

Mit råd til dig er ikke at du skal gå fra ham - men der imod at du skal passe rigtig godt på dig selv og din datter. Sørg for at forklare hende hvad der sker og at hun altid føler sig tryg. Og hvis du har mulighed for det, så vil jeg anbefale dig at få noget hjælp. Din kæreste er selvfølgelig den, der har mest brug for det - men du kan ikke hjælpe ham, hvis han ikke vil have det.

Det der hjalp mig i sidste ende var noget der hedder Familieklubberne hvor man mødes med andre familiemedlemmer til alkoholikere og alkoholikere. Din kæreste kan derfor også komme med, hvis han har overskud til det. Det er ganske gratis og det hjælper rigtig meget at mødes med andre, der kender følelserne og problemerne.

Jeg håber du finder en løsning på problemerne og at du/I kommer ud på den anden side som en stærkere familie.

Ok, må prøve at tale med lægen. Hvis ikke han vil/tør, så gør jeg det.

Hvor lyder det bare godt - han har brug for din hjælp og støtte. Sammen skal I nok klare det

Jeg har også oplevet at du i den forbindelse også vil kunne få en at tale med, måske mod et mindre beløb, fordi kæresten så er inde i systemet.

Tusind tak for jeres svar. Jeg har læst hvert eneste, og det har fået mig trøstet, så jeg kunne falde i søvn. Jeg synes også I skal vide, at I har gjort en kæmpeforskel. I har gjort så dagen i dag blev god, og det er jeg virkelig taknemmelig for!!!!!

Jeg viste min kæreste denne tråd, så han kunne læse den, mens vores datter og jeg gik tur, og det har været positivt også for ham, at læse I ikke disser ham. Nu skal der nok ske noget positivt på den front håber jeg.

Jeg tager I hvert fald en snak med lægen, så må han jo tage med, hvis han vil, og det tror jeg han vil.

Jeg er virkelig glad for hvert eneste af jeres svar. Det betyder så meget mere end I aner!

Ved godt du skriver, at man ikke skal sige du skal gå fra ham, men vil bare sige, at hvis det ikke bliver bedre (og måske værre) så husk også at når dine børn bliver store (ca 5-6 år) forstår de rigtig meget. Jeg voksede op med en far meget lig som det du beskriver og det var en barndom fuldt med frygt for hvordan det dagen nu blev. Med at prøve at vækken fuld voksen mand som var faldet om på stuegulvet fordi han var faldet (fuld) og ikke kunne komme op. Hvor man prøvede at finde flaskerne som var gemt og åbne dem og hælde det ud. Som hos jer var det heller ikke hver dag. Ingen ved noget overhoved. Ikke engang min mand ved noget. Men jeg vil helt sikker råde dig til, at hvis det ikke bliver bedre, at please også at tænke på hvordan børnenes barndom vil være når de bliver store nok til at forstå. Det er et kæmpe, kæmpe ansvar og præger en hele livet. Jeg har (måske ubevist) i dag valgt en mand som næsten aldrig nogle sinde drikker bare en enkelt øl. Måske tilfældigt, men jeg er i hvertfald glad for det, så vil jeg aldrig have bekymringen om det tager om sig.

Ked af hvis jeg skrev noget du ikke ville høre, men blev bare lige nød til at skrive det fra et "barns" synsvinkel

KÆÆÆÆÆMPE Krammer til dig.....

syntes det er flot du vil lade kærligheden sejre over alcoholen..... støt ham, hjælp hinanden til at forstå....

kærligheden skal nok sejre

tinasmor skriver:

Ved godt du skriver, at man ikke skal sige du skal gå fra ham, men vil bare sige, at hvis det ikke bliver bedre (og måske værre) så husk også at når dine børn bliver store (ca 5-6 år) forstår de rigtig meget. Jeg voksede op med en far meget lig som det du beskriver og det var en barndom fuldt med frygt for hvordan det dagen nu blev. Med at prøve at vækken fuld voksen mand som var faldet om på stuegulvet fordi han var faldet (fuld) og ikke kunne komme op. Hvor man prøvede at finde flaskerne som var gemt og åbne dem og hælde det ud. Som hos jer var det heller ikke hver dag. Ingen ved noget overhoved. Ikke engang min mand ved noget. Men jeg vil helt sikker råde dig til, at hvis det ikke bliver bedre, at please også at tænke på hvordan børnenes barndom vil være når de bliver store nok til at forstå. Det er et kæmpe, kæmpe ansvar og præger en hele livet. Jeg har (måske ubevist) i dag valgt en mand som næsten aldrig nogle sinde drikker bare en enkelt øl. Måske tilfældigt, men jeg er i hvertfald glad for det, så vil jeg aldrig have bekymringen om det tager om sig.

Ked af hvis jeg skrev noget du ikke ville høre, men blev bare lige nød til at skrive det fra et "barns" synsvinkel

Tak for dit svar. Det er jo ikke fordi jeg "ikke vil høre det", men fordi jeg godt ved det. Derfor skal det også stoppes nu, for jeg KAN og VIL ikke byde mine børn det. Jeg ved jo hvor meget det tærer på MIG, og jeg er voksen og kan gøre noget, det kan mine børn ikke.

Jeg kan bare ikke rigtig bruge tusind af sådanne svar til noget, da jeg godt ved det, og er noget jeg tænker rigtig meget på. Det synes jeg osse jeg har givet udtryk for i mit første indlæg, men måske var det ikke tydeligt nok.

Er dog glad for dit svar alligevel.

kan godt forstå dig.... Det er ikk nemt....

Du får lige en kæmpe  herfra