Århh Julie 
Jeg ville ihvertfald nødigt undvære dig!
Og hvis du nu skulle forestille en dag at "forsvinde" herfra, så ville jeg benytte mig af, at jeg har dit mobil-nr. Jeg vil gerne bevare dén kontakt vi har fået, det er helt sikkert.
Man skal nok bare adskille tingene lidt ind imellem. Og det ved jeg, at du også kan og gør - det er ikke sådan ment.
Men altså .... Jeg kan da også ind imellem få den følelse af, at jeg jo egentlig ikke er en særlig vigtig person, at tingene glider lige fint med eller uden mig ...og at det sikkert dårligt nok ville blive bemærket, hvis jeg i længere tid ingenting sagde/skrev, osv.
Men jeg evner bare ikke at holde mig væk herfra længe nok til at blive "efterlyst", hehe.
Mit overskud har i alt for lang tid været svækket, og jeg læser meget mere, end jeg svarer eller opretter selv. Men jeg gør dog stadig væsen af mig. Og jeg ELSKER at kunne komme og gå uden at skulle "starte forfra", som var man ny, fordi man ikke lige har deltaget aktivt i en tid. Jeg føler virkelig at der ER et oprigtigt sammenhold, uden nogen udelukkede personer imellem, herinde.
Så når jeg har fået den der følelse af, at være overset eller uvigtig, så slår jeg den fra mig igen. Men jeg tror at det er en normal slags usikkerhed at have som menneske, uanset hvilke sammenhænge man føler sig som en del af et fællesskab, hvor man er med on/off
Håber det giver mening, hvad jeg skriver? ... Det er ihvertfald IKKE ment på en grim måde. Tvært imod mere som en slags "jeg tror godt jeg forstår, hvad du mener" ..... og jeg tror i bund og grund, at det er en følelse der ligger et sted inden i os selv, vores egen utilstrækkeligheds-følelse, der gør, at vi får den følelse af og til. MEN VI ER SQ ALLESAMMEN GOÉ NOK SOM VI ER!!
Jeg syntes det er alletiders, at du har taget dig mod til at indrømme det.
KNUS
