ØVVV så er jeg single....... manden er skredet............ 
det er godt nok hårdt det her... først mister jeg en baby og så mister jeg min elskede mand.... hvor meget skal man kunne klare altså........ men jaaaa han var ikke villig til at kæmpe for vores kærlighed... så tænker at så er han bare ikke det værd.... selvom det ikke gør det lettere af den grund......
jeg glæder mig bare til den dag hvor han ikke KONSTANT er i mine tanker og hvor jeg føler jeg kan få en almindelig hverdag igen uden hele tiden at være trist.. gal, skuffet og ondt i maven og ingen appetit........... :-(
hvor er livet nogengange uretfærdigt!!!!
Anmeld