faderskab/samvær

hej med jer (:

sagen er den, at jeg har været sammen med min kæreste siden jeg var 2 måneder henne, og han har været der lige siden, og han er så far for min datter(ikke biologisk).. hun er rigtig glad for ham, og omvendt, og jeg ved at hvis vi engang går fra hinanden vil han gerne blive ved med at se hende! hendes biologiske far har set hende 3 gange med 1-2 måneders mellemrum hver gang, og sidste gang var i oktober måned, og han viser ingen interesse overhovedet, hun fik ikke engang en julegave af ham eller hans familie. altså jeg tror ikke at det nogensinde bliver til noget ordenligt mellem dem.. - jeg har hørt at når han ikke har set hende i 5 år, så må jeg nægte ham at se hende, og på den ene side, der sidder jeg bare og venter på der er gået de 5 år, så vi kan komme videre uden at tænke på ham, nu hvor hun har en far, der vil gøre alt for hende.. men på den anden side, så ved jeg ikke om jeg kan få mig til at nægte det. ved godt der er lang tid til, men har tænkt meget over det.

- hvad ville i gøre???

Har du evt. prøvet at snakke med ham om at din nye kæreste må adopter(staves) hende? Jeg tror det er det jeg vil bruge som udgangspunkt og fremtid for mit barn hvis jeg stod i sin situation (staves)

Så slipper faren osse for at betale børnepenge - godt være det ikke er helt retfærdigt, men din datter har jo ikke noget at bruge den mand til....
Det er ikke sæd der gør en mand til en far, men alt det han gør bagefter, så din nye kæreste er jo 100% mere far for hende end ham den anden blir...

kan du følge hva jeg mener?

kram

Missi skriver:

Har du evt. prøvet at snakke med ham om at din nye kæreste må adopter(staves) hende? Jeg tror det er det jeg vil bruge som udgangspunkt og fremtid for mit barn hvis jeg stod i sin situation (staves)

Så slipper faren osse for at betale børnepenge - godt være det ikke er helt retfærdigt, men din datter har jo ikke noget at bruge den mand til....
Det er ikke sæd der gør en mand til en far, men alt det han gør bagefter, så din nye kæreste er jo 100% mere far for hende end ham den anden blir...

kan du følge hva jeg mener?

kram

forstår godt hvad du mener (:

vi har også snakket meget om at han skal adoptere, men det tror jeg bare ikke hendes bio far går med til ..

jamen så må du jo prøve at bruge det kvindelig overtales evner lidt forstået på den måde at du skal ligge hans fordele på bordet - som f.eks er det med at der ikke skal betales måndelig bidrag... det ved jeg her hjemme fra at det kunne man godt undvære, men nu har vi osse min kærestes drenge på halvtid

Men find en masse der kommer til hans fordel, og fremlæg det for ham

Missi skriver:

jamen så må du jo prøve at bruge det kvindelig overtales evner lidt forstået på den måde at du skal ligge hans fordele på bordet - som f.eks er det med at der ikke skal betales måndelig bidrag... det ved jeg her hjemme fra at det kunne man godt undvære, men nu har vi osse min kærestes drenge på halvtid

Men find en masse der kommer til hans fordel, og fremlæg det for ham

ja det kunne jeg gøre .

Jeg ville ikke gøre noget som helst. Måske hendes bio-far lige pludselig ændre sig, og vokser med opgaven. At han lige nu ikke kan finde ud af at være mere stabil, det er kun ris til hans egen r**, for så bliver hun da aldrig tryg ved ham.

Hun har jo en tryg og stabil hverdag sammen med jer, og hvis i skulle ende med at gå fra hinanden, så kunne du jo bare lade ham have samvær, også selv om han ikke er bio-far, det bestemmer du jo helt selv 

Min datter ser heller ikke hendes far så ofte, af forskellige grunde, men jeg tror nu på at børn har bedst af at vide, hvor de kommer fra(altså bio forældre), så længe det er forsvarligt og muligt.

wamse skriver:

Jeg ville ikke gøre noget som helst. Måske hendes bio-far lige pludselig ændre sig, og vokser med opgaven. At han lige nu ikke kan finde ud af at være mere stabil, det er kun ris til hans egen r**, for så bliver hun da aldrig tryg ved ham.

Hun har jo en tryg og stabil hverdag sammen med jer, og hvis i skulle ende med at gå fra hinanden, så kunne du jo bare lade ham have samvær, også selv om han ikke er bio-far, det bestemmer du jo helt selv 

Min datter ser heller ikke hendes far så ofte, af forskellige grunde, men jeg tror nu på at børn har bedst af at vide, hvor de kommer fra(altså bio forældre), så længe det er forsvarligt og muligt.

Til TS - ring til STF og spørg ad.. Jeg mener det er 5 år der skal gå før din kæreste må adoptere.. hvor der ingen kontakt skal have været imellem far og barn.. 

wamse skriver:

Jeg ville ikke gøre noget som helst. Måske hendes bio-far lige pludselig ændre sig, og vokser med opgaven. At han lige nu ikke kan finde ud af at være mere stabil, det er kun ris til hans egen r**, for så bliver hun da aldrig tryg ved ham.

Hun har jo en tryg og stabil hverdag sammen med jer, og hvis i skulle ende med at gå fra hinanden, så kunne du jo bare lade ham have samvær, også selv om han ikke er bio-far, det bestemmer du jo helt selv 

Min datter ser heller ikke hendes far så ofte, af forskellige grunde, men jeg tror nu på at børn har bedst af at vide, hvor de kommer fra(altså bio forældre), så længe det er forsvarligt og muligt.

jeg håber også han ender med gerne vil have noget med hende at gøre, han er ikke så gammel, og tror han har svært ved at forholde sig til det endnu - han skifter kæreste ret tit, og det er som om at hver gang han lige er single, så kan han godt lige skrive og spørge hvordan det går, men ligeså snart han har en ny, så er der lige noget der er vigtigere, og så glemmer han alt om sin datter

Du kan ikke nægte hendes far at se hende.. det er hans ret efter de nye regler mht. samværd for faderen.. som der bliver skrevet.. måske ændre han sig... hun er så lille at hun forstår det ikke rigtigt.. og hun har jo en fader og moder figur til hverdag

Millesmammi skriver:

hej med jer (:

sagen er den, at jeg har været sammen med min kæreste siden jeg var 2 måneder henne, og han har været der lige siden, og han er så far for min datter(ikke biologisk).. hun er rigtig glad for ham, og omvendt, og jeg ved at hvis vi engang går fra hinanden vil han gerne blive ved med at se hende! hendes biologiske far har set hende 3 gange med 1-2 måneders mellemrum hver gang, og sidste gang var i oktober måned, og han viser ingen interesse overhovedet, hun fik ikke engang en julegave af ham eller hans familie. altså jeg tror ikke at det nogensinde bliver til noget ordenligt mellem dem.. - jeg har hørt at når han ikke har set hende i 5 år, så må jeg nægte ham at se hende, og på den ene side, der sidder jeg bare og venter på der er gået de 5 år, så vi kan komme videre uden at tænke på ham, nu hvor hun har en far, der vil gøre alt for hende.. men på den anden side, så ved jeg ikke om jeg kan få mig til at nægte det. ved godt der er lang tid til, men har tænkt meget over det.

- hvad ville i gøre???

Altså. Min dreng er 5 måneder nu og hans far har ikke set ham siden dåben i november. Han har ikke kontaktet os. Udover det så vil han ikke skrive under på han er far (min dreng er mulat - ingen tivivl!) Så vi venter på at han gider tager sig sammen til at gå på sygehuset og blive stikket. Vi har været afsted, så hvis jeg fik muligheden for at bestemme om han måtte se Oskar eller ej, så fik han ikke lov.

Så hvis jeg var dig, ville jeg snakke med en sags behandler om det, og høre hvad hun/han har at sige.