Tulle Mus skriver:
Ja ellers kunne den have ligget længe og ventet på at falck kom.. 
Jeg priser mig lykkelig for at min far er jæger, og at det ikke var mere en 10 km fra mine forældre jeg kørte den ned, men det kvarter det tog for min far og komme ud af kassen og komme derhen var længe nok.. (Et rådyr kan skrige noget så forfærdeligt
)
Der var ikke skiltet overhovedet, og det var faktisk små 200 meter fra byskiltet ind til Vojens by, den sprang over vejen og havde retning ind mod byen, så meget mærkeligt sted.. 
Men heldigvis for mig, fik bilen INGEN buler eller riser overhovedet, vi havde lige fået vores nye bil da jeg gjorde det.. 
Ellers må I have telefonnumre liggende på førere med sweizer-hunde i bilen - de kommer så hurtigt de kan og hver region mener jeg har en
Kom lige i tanke om at vi faktisk har kørt en grævling over udenfor Jelling i et naturområde, men det var så mærkelig en oplevelse. Manden kørte, så det er nok derfor jeg ikke har taget det med som personlig oplevelse, men jeg var knust. Nu er det ikke verdens hurtigste dyr, så den spurter jo ikke bare ud mellem bilerne og det mærkelige bestod i at vi ikke ramte den med forhjulene (kørte 30-40kmt) men med baghjulene
så om den mente at der var frit lejde under vores meget lille og gamle Fiat fra min mands farfars tid, det vides ikke.. vi troede det var et hul for der lå ikke nogen grævling på vejen da vi kom kørende og det var først da vi kiggede i bakspejlet at min mand opdagede at vi rent faktisk havde ramt et dyr, og en bil bagved os kørte bare videre, så mellem os og den anden bil må den være løbet videre... den var der ihvertfald ikke da vi bakkede tilbage. Men vi kunne ane lidt blod på vejbanen i kanten og hvor den var løbet ind i kornet og jeg som ikke ved bedre
ville gå efter den for jeg var grædefærdig, jeg kunne slet ikke stoppe igen.. men manden sagde at det skulle vi bestemt ikke, gå efter den for sådan en kunne blive arrig as hell og hvis den tilmed var såret og vi havde små sko og sommertøj på så var vi ikke klædt på til det og vi ringede så efter en swizerhundefører som heldigvis boede i Jelling, kom mindre en end halv time efter og han fulgte sporet i en time til halvanden uden at møde den med sin hund, og vi var da kørt videre for længst, men han var så sød at ringe til os og fortælle os at han mente den var løbet tilbage til sin hule og nok skulle overleve, for ellers havde han fundet den på vejen rundt. Sådan en hund er jo opdrættet til at følge spor. Måske også derfor jeg ikke tænker på det som så traumatisk, som din oplevelse da den endte med at dyret døde. Men var utrøstelig. Godt min mand er så favnende og kærlig og følsom
så ham kan man bare smide sig i armene på og græde, han skal nok være der. Årh bliver helt nyforelsket
he he!
Det er jo ikke sikkert at skulle det ske igen at det er i nærheden af dine forældre. Men godt det var!
Årh puha en oplevelse, ja det kan ikke have været nemt at stå der med et dyr som led. kan godt forstå du syntes tiden gik langsomt. Jeg ville være gået ud af mit gode skind hvis det var mig. Og forstår godt du ikke gik selv.
Anmeld