mullesmith2 skriver:
Jeg skrev en besked igår til min mor for at høre om hun måske ville passe mine drenge en dag så kunne jeg passe den ungdomsklub hun arbejder i. Trææænger bare sådan til at komme ud blandt andre mennesker, går og bliver ør i hovedet af at gå herhjemme dagen lang. Hun ringede så og sagde hun kunne passe dem fredag formiddag... så kunne min stedfar bare hente deres barnevogn i hans firmabil efter arbejde. Men så kom hun til at tænke på at hun også bare kunne passe dem fra torsdag aften for hun havde egentlig også fri torsdag, men så åh nej det kunne hun ikke alligevel for hun skal have Mathias (min bror på 8år) i skole fredag morgen så det er nok bedre det er fra fredag eftermiddag til lørdag engang, men nååå nej hun har jo babysvømmning om lørdagen måtte min stedfar lige minde hende på kunne jeg høre i rørret. Nå men så ihvertfald lørdag til søndag, og hun kunne da også lige kigge forbi på torsdag...
Tænkte bare DU GODESTE og endte bare med at sige, jamen jeg tænker lige lidt over det så. Og hun svarede jo aldrig på det jeg reelt spurgte om i sms'en om jeg måtte passe hendes klub en dag og hun så kunne passe drengene her!! Sådan er det bare hver eneste gang man vil spørge hende om hjælp til noget så ender det altid med at det bliver aflyst fra hendes side. Syntes det er så pisse træls. Hun er satme bare ikke en rigtig mormor altså. Øv Dengang jeg var meget højgravid med 7kg babyer og vejede 131kg og knap kunne gå ville hun også komme ned og gøre rent og hjælpe med alt muligt... men kom hun nogensinde??? næh. Jeg er bare så pisse træt af at hun siger hun vil alt muligt og det bliver ikke til en skid. Jeg har sagt til hende at jeg er så dårlig til at be om hjælp, fordi jeg egentlig syntes det er lidt et nederlag at erkende at jeg ikke kan klare alting selv. Og så når jeg ber hende om hjælp så bliver det ikke til noget.
Ja jeg ville lige komme ud med mine frustrationer inden manden kommer hjem fra arbejde, så skal han også serviceres (åh gud det er hårdt at være husmor). Kan virkelig tude hele tiden igen nu, har sku nok bare lidt ondt af mig selv for tiden.
Kram til alle baby'brugerne
Jeg forstår dig godt.
Det at man har en mormor til sine børn, gør da at man også har et håb og ønske om at hun gerne ville være der for og med sine børnebørn.
Så er det da super skuffende at hun aflyser, eller ikke lige kan tage en beslutning om at hjælpe dig eller ej.
Du er ikke forkælet bare fordi du har en mormor som du håber på hjælp fra..
Jeg er første gangs mor, og jeg regner da helt klart med hjælp fra min familie.. Og jeg er også blevet lidt skuffet over min mor, som ikke er så meget på som jeg havde regnet med hun ville være..
Jeg har så bare valgt at tage sagen i egen hånd, og komme til hende når jeg har mulighed for det..
Og man har bare brug for en pause engang i mellem, om det så bare er en tur i Netto alene.
Men måske du skulle snakke med din mor om det? Eller hvad med din svigermor kan hun ikke hjælpe?
Jeg har meget glæde af mine sviger forældre, det er dem der primær passer vores søn, hvis vi skal noget?
Håber du finder en løsning på problemet

)