Opgiver snart mor rollen...

Havde sp på besøg idag. Til en snak om lidt af det hele og evt hun havde nogle råd.

Er inde i en dum periode, hvor jeg bare føler at alt jeg gør mislykkeds helt og aldeles.

Syntes jeg bare render panden mod døren - snakker for døven øre mm. når vi prøver at finde svar på hvorfor Frederic er som han er ang mad og drikke.

AT alt vi kommer med bliver fejet væk med; det er nok en tilfældighed - bare vent han skal nok rette ind på kurverne igen - vi ser lige tiden an osv.

Alt i alt om det JEG gør for Frederic er godt nok. Leger jeg nu nok med ham, kan han det han skulle kunne ved den alder han har nu, er han bagefter i nogle ting, hvor kan jeg støtte ham mere osv.

Mit hjerte græder over at jeg ikke tror jeg er der nok for ham, vil så gerne give ham de bedste sten at bygge sit liv - uden at vide om det er godt nok.

Ved min egen mor opgav mig da jeg var 2½ og når jeg ser på Frederic - hans sprog / empati følelse / kærlighed osv. tænker jeg; kaldte jeg på min mor - ledte jeg efter hende som Frederic leder og kalder på mig?

Sp optog et klip hvor frederic spiser, men mente ikke der ville være noget at komme efter der - da vi kører lige efter bogen. 

Hun havde en hel anden indgangs vinkel på det med han ikke spiser, hun tror at det hele ligger i hans tarme. Da han altid har været afhængig af aff hjælp og at hun syntes vi helt klart skulle snakke med en diætist. 

Hun havde ingen guldkorn at give ud af, men ville gerne følge med Frederic og høre hvordan det går på torsdag og i fremtiden. Hun mente at hans eksempel ville hun kunne lære noget af.. 

Alt noget jeg vil spørge om til Frederic's næste kontrol her den 20. januar. Samtid med de spørgsmål vi havde med sidst, men som der ikke blev svaret på.

Hvor er jeg ked af at høre at du har det sådan.... Du er IKKE en dårlig mor! Det jeg hører hver gang jeg læser et af dine indlæg er at du vil gå igennem ild og vand for din dreng og du elsker ham af et stort hjerte. Du vil ikke opgive ham uanset hvor hårdt det bliver for så var du gået for længe siden. Tro på at du kan! Du er Frederics mor og du er en god mor! Basta!

michella80 skriver:

Hvor er jeg ked af at høre at du har det sådan.... Du er IKKE en dårlig mor! Det jeg hører hver gang jeg læser et af dine indlæg er at du vil gå igennem ild og vand for din dreng og du elsker ham af et stort hjerte. Du vil ikke opgive ham uanset hvor hårdt det bliver for så var du gået for længe siden. Tro på at du kan! Du er Frederics mor og du er en god mor! Basta!

Tak. 

Føler bare jeg kæmper og kæmper uden at komme nogle vejne.

Aner ikke hvor og hvilken vej jeg skal gå for at Frederic for den hjælp - støtte mm han har brug for. 

Jeg ville skære mine ben af med en neglefil, hvis det kunne hjælpe ham bare lidt. 

Siger til mig selv som sp sagde; han er en velfungerende dreng, han er kærlig, selvstændig, flot sprog, god leg, vel afbalanceret og helt i gennem et herlig stykke barn, med et stort hjerte.

Jeg tror, at du er bare træt med alt det der, at han ikke gider at spise... Du skal ikke tænke så meget med om du er god nok for ham. Du går bare i stykker... Se, min mor har ALDRIG, altså NEVER leget med mig. Jeg elsker hende altså ikke midre pga det! Sådan er hun bare. Men så snart jeg sagde: mor, kan du hjælpe mig...? Så løb hun. Hun var altid der for at hjælpe. Men self. er det noget andet med større børn og teenagers. Sådan en lille dreng har ikke mere brug for end dig, at du er der og at du "styre", hvis du forstå hvad jeg mener. Han kikker på dig og udfordrer dig self. men i den sidste ende han skal tænke:"hun der, hun har styr på hvad der sker" Så bare tænkt på alt det der om at lege med ham, hjælpe ham (med hvad? Han fungerer jo!) og at lave nogle ting som der egenlig ikke er der brug for! Du skal bare være der og guide ham. Du skal self. finde ud af, hvad der sker med at han ikke vil spise. Men pas på. Min søster hold op med at spise og min mor var efter hende. I mange år! I børnehave fik de beskeden af min mor, at de skulle tjekke ekstra på hende og give hende mad. I dag husker hun det som en trauma, som en maredigt. Hun har haft det skidt og hun mener, at hun ikke gad at spise for hun var også træt at det hele... Så pas på med at fokuserer alt for meget om maden. Giv ham noget ekstra ligesom Floradix eller noget lignende og måske Royal Geleé i perioder. Og prøv med en diætist og alt, hvad du synes, det ville hjælpe. Men hvis han fungerer som han skal, så skal du ikke tænke på alt muligt andet, du er jo en god mor uden at du skal sidde hele og hver eneste aften for at lege med ham! Det gør jeg hellere ikke med mine 

Åh jeg har ikke så meget fornuftigt at sige udover at jeg kender lidt til følelsen Du er IKKE en dårlig mor og jeg tænker faktisk tit at du må være rigtig stærk!

Du er altid velkommen til at skrive, det skal du vide

Kender ikke jeres historie men vil lige give dig en

Håber I snart får den rette hjælp

du er den bedste mor som din dejlige søn kunne ønske sig,

du er bestemt ingen dårlig mor, du er den bedste og tvivler meget på du opgiver ham, man kan virkelig mærke i alle dine tråde om ham at du elsker ham højre end noget andet, og at du vil gå igennem alt for ham, og man kan se på alle hans billeder at han er glad(:

men forstår dig skam godt, ved ikke hvad jeg selv skulle gøre hvis min søn blev sådan,

håber virkelig snart lægerne tager jer seriøse, og finder ud af hvad der er med din dejlige søn, så i kan komme på rette spor igen(;

kæmpe krammer her fra

Hvordan kan du overhovede være en dårlig mor når du kæmper sådan med din søn  du er virkelig en mor med et KÆMPE HJERTE og bare se på ham udstråler det han har verdens bedste forælder

og ja det med maden håber snart for jeres skyld  og frederic at der kommer ro på selv om det sker jo ikke bare med et trylle slag

Cris skriver:

Jeg tror, at du er bare træt med alt det der, at han ikke gider at spise... Du skal ikke tænke så meget med om du er god nok for ham. Du går bare i stykker... Se, min mor har ALDRIG, altså NEVER leget med mig. Jeg elsker hende altså ikke midre pga det! Sådan er hun bare. Men så snart jeg sagde: mor, kan du hjælpe mig...? Så løb hun. Hun var altid der for at hjælpe. Men self. er det noget andet med større børn og teenagers. Sådan en lille dreng har ikke mere brug for end dig, at du er der og at du "styre", hvis du forstå hvad jeg mener. Han kikker på dig og udfordrer dig self. men i den sidste ende han skal tænke:"hun der, hun har styr på hvad der sker" Så bare tænkt på alt det der om at lege med ham, hjælpe ham (med hvad? Han fungerer jo!) og at lave nogle ting som der egenlig ikke er der brug for! Du skal bare være der og guide ham. Du skal self. finde ud af, hvad der sker med at han ikke vil spise. Men pas på. Min søster hold op med at spise og min mor var efter hende. I mange år! I børnehave fik de beskeden af min mor, at de skulle tjekke ekstra på hende og give hende mad. I dag husker hun det som en trauma, som en maredigt. Hun har haft det skidt og hun mener, at hun ikke gad at spise for hun var også træt at det hele... Så pas på med at fokuserer alt for meget om maden. Giv ham noget ekstra ligesom Floradix eller noget lignende og måske Royal Geleé i perioder. Og prøv med en diætist og alt, hvad du synes, det ville hjælpe. Men hvis han fungerer som han skal, så skal du ikke tænke på alt muligt andet, du er jo en god mor uden at du skal sidde hele og hver eneste aften for at lege med ham! Det gør jeg hellere ikke med mine 

tak.

Jamen overordnet fungere han fint, men pga hans altid lave mad/væske indtag er det begyndt at gå ud over vækst - sover meget - ikke har megen energi osv.

Herhjemme er fokus ikke på mad, da det hverken hjælper fra eller til - men på at skabe de rigtige rammer som vi har ang spisning - rammerne omkring måltid osv. Hvilket vi har haft siden han var 8 mdr, så der er intet at 'hente' - da både sp / spise pædagog / børnelæge siger at vi der gør det rigtige for at frederic skal spise mere.

Vi har aldrig brugt tvang og han for lov stadigvæk at spise med fingerne og sanse de forskellige ting.