hvorfor lige manden :( ?

Nina Sophia skriver:

nemlig.
måske vender det ligepludselig og sex måske bliver nået man har sammen af kærlighed, men ikke så længe han presser på, det har jeg sagt mange mange gange at det faktisk kun bliver værre af at han presser på, det er det samme som hvis jeg pressede ham til at gøre noget, så mister han jo endnu mere knisten til at gøre det hvor imod hvis man ikke gør noget eller siger noget kom det nok hurtigere af sig selv .. Men så svarer han bare; Jamen så sker der jo slet ikke noget med vores sexliv.. Nej men har du nogensinde givet mig tiden ?? - næ det har du ikke..

tak søde

Lige præcis , og det må han os forstå - Selvom mænd ikk helt kan sætte sig ind i vores situation , men de burde være bedre til det i hvertfald  

Men det kan bare være svært , de mærker ingenting af de forandringer der sker med os , andet end vi måske bliver mere irriteret , men det er os det . Håber så meget at han vil respektere at du bare ikk har lysten lige nu . For jeres begges skyld . 

For alt skal nok blive meget bedre når den lille er kommet , og i forvejen er der jo ik noget der hedder sex de første ja 3 4 uger efter fødslen . Så Han kan lige så godt vende sig til det .

SussieThyssen skriver:

Nu ved jeg jo ikek hvor ofte I havde sex før du blev gravid og hovr tit I har det lige nu.
Men træk det en dags tid eller to stille og roligt..og du kan jo nok leve med engang om ugen siden hen, og det må han også kunne klare.
Men træk tiden over nogle uger..sådan i det stille.

vi plejede at ha det omkring 1-2 gange om ugen før jeg blev gravid.

nu: mellem 2½-3 uger imellem.
men det er forskeligt, jeg må jo gøre det når han ikke kan klare det mere og han ikke vil ordne det selv, men det ender med at jeg begynder at tude fordi jeg ikke kan få presset mig selv langt nok til at overgive mig, selvom jeg virkelig prøver.

Pernille08 skriver:

Lige præcis , og det må han os forstå - Selvom mænd ikk helt kan sætte sig ind i vores situation , men de burde være bedre til det i hvertfald  

Men det kan bare være svært , de mærker ingenting af de forandringer der sker med os , andet end vi måske bliver mere irriteret , men det er os det . Håber så meget at han vil respektere at du bare ikk har lysten lige nu . For jeres begges skyld . 

For alt skal nok blive meget bedre når den lille er kommet , og i forvejen er der jo ik noget der hedder sex de første ja 3 4 uger efter fødslen . Så Han kan lige så godt vende sig til det .

præcis. det er bare som om han ikke tror på det. og det er noget jeg finder på..

say what!?

ja virkeligheden må åbne hans øjne

Nina Sophia skriver:

præcis. det er bare som om han ikke tror på det. og det er noget jeg finder på..

say what!?

ja virkeligheden må åbne hans øjne

Uhh ha , det er det bestemt ikk , med mindre han har lyst til engang blodpølse - Jeg har min tvivl . 

Så ja virkeligheden åbner forhåbentlig hans øjne når tiden kommer . 

Maria-s skriver:

I må jo bare tage den igen så, andet kan jeg ikke sige. Nogengange er min kæreste også irreteret over at der er noget jeg vil snakke om - IGEN. Men det bliver han bare nødt til, så jeg forklare ham at det er super vigtigt for mig at vi snakker om det, fordi jeg ikke føler han måske helt har forstået hvad det er jeg mente/ mener. Og så tager vi snakken igen og som regel rykker vi os lidt tættere på hinanden

Mht. når barnet kommer, ja så er det SUPER vigtigt at du ikke fuldstændig hovedkuls forelsker dig i baby og glemmer din kæreste og jeres forhold helt. Husk at holde liv i jeres forhold! Det er vigtigt at i prioitere hinanden og jeres kærlighed til hianden højt. Hvis du allerede nu tror at det ikke kommer til at ændre sig når baby først er kommet, har du så tænkt lidt over hvorfor det er du ikke har lyst til sex?... ER det fordi du har ondt i ryggen eller har det skidt, eller ligger der noget dybere til grund?... Jeg skriver det ikke for at såre dig, blot for at få dig til at tænke. For det er rigtig rigtig vigtigt at baby ikke bliver en hindring for jer to for at være sammen, for sex er altså vigtigt i et forhold (det er det i hvert fald for langt de fleste).

Jeg synes du selvfølgelig skal lade ham komme ind igennem døren, men ellers så skal du tage den rimlig hurtigt. Sige skat; jeg har noget jeg gerne vil snakke med dig om. Jeg ved godt vi måske har snakket om det før, men jeg har brug for vi lige sætter os ned igen og tager det en gang til. Sæt jer tæt på hinanden, hold ham evt. i hånden, det er vigtigt at i ikke sidder i hver ende af stuen, at der er en stor fysisk afstand imellem jer. Og så forklare ham det. Men det er vigtigt at du ikke lægger skyld på ham eller bebrejder ham. Fortæl den ud fra din side at du er rigtig ked af at du føler du afviser ham og gør ham skuffet når du ikke har lyst til sex, men at du ikke kan rumme en masse knalderi lige nu fordi sådan og sådan og at det bare bliver endnu svære for dig dag for dag, fordi du føler han er ved at blive sprængt af seksuel frustration og du tøt efterhånden knap nok putte dig ind til ham fordi du så er bange for han tolker det som at du lægger op til sex. Og så synes jeg det er vigtigt at I snakker om at I altså ikke er de eneste der sidder sådan. Det er der rigtig mange andre der også oplever lignende igennem en graviditet.

Herhjemme har det dog det meste af tiden været omvendt, at det er min kæreste der har haft mindre lyst til sex, men det har også været super vigtigt at snakke om, for jeg har haft brug for at han bekræftede mig i at det ikke handlede om at han ikke længere elsker mig eller at det bare er slut med at han tænder på mig nu og i fremtiden. Der er bare mænd og kvinder, der får det lidt underligt med direkte samleje, når det er maven vokser, OG det er altså meget naturligt. OG det skal man ikke føle skyld over.

Men som jeg skriver er det også vigtigt at I efter graviditeten ser det hele som et nyt kapitel og ikke ligger nye grunde til hvorfor der ikke er plads til sex eller ikke har lyst. For ja nogengange orker man det måske ikke, men så er det jo alligevel dejligt når man kommer igang...

Håber virkelig at du og I finder ud af det

tak for dit super gode indlæg.

jeg vil tænke det hele igennem og tage den med han kort efter han er kommet hjem..

tak

Pernille08 skriver:

Uhh ha , det er det bestemt ikk , med mindre han har lyst til engang blodpølse - Jeg har min tvivl . 

Så ja virkeligheden åbner forhåbentlig hans øjne når tiden kommer . 

ja heller ikke jeg

Nina Sophia skriver:

vi plejede at ha det omkring 1-2 gange om ugen før jeg blev gravid.

nu: mellem 2½-3 uger imellem.
men det er forskeligt, jeg må jo gøre det når han ikke kan klare det mere og han ikke vil ordne det selv, men det ender med at jeg begynder at tude fordi jeg ikke kan få presset mig selv langt nok til at overgive mig, selvom jeg virkelig prøver.

 

Det er jo også lidt vel længe for den stakkels mand.
Kan du ikke prøve at se sådan på det, at det er jo ikke et overgreb han laver men en tryhed han søger.
For en mand er det en bekræftelse, at han får sex hos den kvinde han elsker, og det giver også tryghed for ham at han ikke bliver afvist.
Men..puhhha..det er svært..jeg ved det. Men også for jeres forholds skyld, er det vigtigt at du giver lidt mere af dig selv.
Se på det som en kærlighedsgerning til den mand der er far til dit barn, så I ikke risikerer at glide fra hinanden.

Lou87 skriver:

Okay..
Ja det er sku ikke altid lige nemt, hvis man ser lidt forskelligt på det i selve graviditeten.. kan da ihvertfald godt forstå hvis du bliver lidt nervøs for om han er lige så klar som dig.
Men ja, giv ham tid, og snak om det.. også når han lyst.. som du selv siger, lad vær og læg et for stort pres på hans skuldre.
Og syntes det er flot du lader ham feste til kl 8 om morgenen
Der tror jeg måske selv jeg var gået lidt kold, men sådan var min kæreste ikke.. Han var meget støttende under hele forløbet, trods den korte tid vi havde været sammen. (barnet var planlagt, misforstå mig ikke.. hehe. men mange vælger ikk li og sige så hurtigt man vil ha barn som vi tror jeg.. hihi)

Men ved ikk om du har hørt det ordsprog der siger at;
Der er en grund til det tager 9 måneder og få et barn - det fordi manden skal ha tid til og nå og vende sig til det

Ej det er jo lidt en joke, men alligevel tror jeg nu lidt på det..
Nogen mænd er nok bare lidt længere tid om det, og tror da nok når han siger som han gør at i skal holde sammen.. at når først han ser barnet i din favn og han også får lov at holde sit eget kød og blod, at det blir sjovere og være derhjemme og hygge med jer

åh du har så evigt ret

vi må se tiden an, der er ikke så meget at gøre..

tror også når hun endelig er kommet til verden at han fårstår det hele mere end nu..

SussieThyssen skriver:

Det er jo også lidt vel længe for den stakkels mand.
Kan du ikke prøve at se sådan på det, at det er jo ikke et overgreb han laver men en tryhed han søger.
For en mand er det en bekræftelse, at han får sex hos den kvinde han elsker, og det giver også tryghed for ham at han ikke bliver afvist.
Men..puhhha..det er svært..jeg ved det. Men også for jeres forholds skyld, er det vigtigt at du giver lidt mere af dig selv.
Se på det som en kærlighedsgerning til den mand der er far til dit barn, så I ikke risikerer at glide fra hinanden.

tjo, jeg er vel nød til det. men føj altså..

tanken er ligså ulækker som lugten af kødsovs for tiden..

Nina Sophia skriver:

tjo, jeg er vel nød til det. men føj altså..

tanken er ligså ulækker som lugten af kødsovs for tiden..

Måske skulle du sætte dig ned og finde ud af inde i dig selv HVAD det er ved sex..MED DIN MAND..du ikke bryder dig om.
Er det selve agten du ikke kan lide...eller skulle der ligge noget dybere til grund for det...noget følelsesmæssigt, du går og bærer på, men som du ikke rigtigt vil lade komme op til overfladen??
Kvinder har det jo med at gemme ting de bærer nag over og så samle det sammen inden i, til det ligger og gnaver og laver rod i følelserne.
Så måske var det en ide, at du forsøger at få hul på de indre ting og ser om ikke der skulle ligge en eller flere orm og gnave, som gør at du lukker af for ham??