Nina Sophia skriver:
du har ret..
syntes bare vi har taget den så mange gange, og jeg vil for alt i verden ikke gå fra ham.. men det bliver jo heller ikke nemmere når hun ér kommet til verden, og så er sex måske ikke det der kommer først når et spædbarn er der..
Vil tage en snak med ham, men hvordan skal jeg prikke hul på bylden??
Og hvad skal jeg lægge ud med at sige???
Det skulle jo gerne være inden at han lægger op til sexen..
I må jo bare tage den igen så, andet kan jeg ikke sige. Nogengange er min kæreste også irreteret over at der er noget jeg vil snakke om - IGEN. Men det bliver han bare nødt til, så jeg forklare ham at det er super vigtigt for mig at vi snakker om det, fordi jeg ikke føler han måske helt har forstået hvad det er jeg mente/ mener. Og så tager vi snakken igen og som regel rykker vi os lidt tættere på hinanden 
Mht. når barnet kommer, ja så er det SUPER vigtigt at du ikke fuldstændig hovedkuls forelsker dig i baby og glemmer din kæreste og jeres forhold helt. Husk at holde liv i jeres forhold! Det er vigtigt at i prioitere hinanden og jeres kærlighed til hianden højt. Hvis du allerede nu tror at det ikke kommer til at ændre sig når baby først er kommet, har du så tænkt lidt over hvorfor det er du ikke har lyst til sex?... ER det fordi du har ondt i ryggen eller har det skidt, eller ligger der noget dybere til grund?... Jeg skriver det ikke for at såre dig, blot for at få dig til at tænke. For det er rigtig rigtig vigtigt at baby ikke bliver en hindring for jer to for at være sammen, for sex er altså vigtigt i et forhold (det er det i hvert fald for langt de fleste).
Jeg synes du selvfølgelig skal lade ham komme ind igennem døren, men ellers så skal du tage den rimlig hurtigt. Sige skat; jeg har noget jeg gerne vil snakke med dig om. Jeg ved godt vi måske har snakket om det før, men jeg har brug for vi lige sætter os ned igen og tager det en gang til. Sæt jer tæt på hinanden, hold ham evt. i hånden, det er vigtigt at i ikke sidder i hver ende af stuen, at der er en stor fysisk afstand imellem jer. Og så forklare ham det. Men det er vigtigt at du ikke lægger skyld på ham eller bebrejder ham. Fortæl den ud fra din side at du er rigtig ked af at du føler du afviser ham og gør ham skuffet når du ikke har lyst til sex, men at du ikke kan rumme en masse knalderi lige nu fordi sådan og sådan og at det bare bliver endnu svære for dig dag for dag, fordi du føler han er ved at blive sprængt af seksuel frustration og du tøt efterhånden knap nok putte dig ind til ham fordi du så er bange for han tolker det som at du lægger op til sex. Og så synes jeg det er vigtigt at I snakker om at I altså ikke er de eneste der sidder sådan. Det er der rigtig mange andre der også oplever lignende igennem en graviditet.
Herhjemme har det dog det meste af tiden været omvendt, at det er min kæreste der har haft mindre lyst til sex, men det har også været super vigtigt at snakke om, for jeg har haft brug for at han bekræftede mig i at det ikke handlede om at han ikke længere elsker mig eller at det bare er slut med at han tænder på mig nu og i fremtiden. Der er bare mænd og kvinder, der får det lidt underligt med direkte samleje, når det er maven vokser, OG det er altså meget naturligt. OG det skal man ikke føle skyld over.
Men som jeg skriver er det også vigtigt at I efter graviditeten ser det hele som et nyt kapitel og ikke ligger nye grunde til hvorfor der ikke er plads til sex eller ikke har lyst. For ja nogengange orker man det måske ikke, men så er det jo alligevel dejligt når man kommer igang...
Håber virkelig at du og I finder ud af det 
