Den søde hemmelighed

Valle81 skriver:

Lige sådan har jeg det også:0)

Og prøvede nemlig også at det gik galt i uge 8 og der havde kollegaer faktisk også fået det at vide,og det var en kæmpe hjælp at folk vidste det og at de forstod den svære tid man gik igennem og at ingen undrede sig osv. Familen var en kæmpe støtte og ville aldrig have gjort anderledes:0)

 

Ja, det har altid været netop min tanke. Jeg behøvede ikke at fortælle til de fleste, det kunne de gætte, da jeg var begyndt at bestille en danskvand i stedet for en drink

Vi fortalte det til vores chefer først. Faktisk kun et par dage efter at vi selv havde fundet ud af det - ved godt det er lidt omvendt af alle andre, men vi har nogle lidt specielle arbejdsforhold begge to..

Vi valgte derefter at fortælle det til vores forældre og så alle andre da jeg var forbi de 8 uger.

Vi mistede første gang i 13. uge og da havde vi også fortalt det til alle - og det var en kæmpe støtte og hjælp, at folk vidste hvad der foregik i vores tanker på det tidspunkt, så det har jeg på ingen måde fortrudt.

Jeg synes også at det har været bedre denne gang, fordi folk ved hvad vi har været igennem og derfor ikke kommer med nogle dumme kommentarer som man selv kunne blive ked af.

Vi fortalte det til begge vores forældre da jeg var i uge 5, tror jeg nok det var... Vi kunne ikke rigtig vente!!!  Og jeg fortryder ikke at de fik det at vide så hurtigt.. Hvis nu, som også andre har nævnt, at man mistede barnet, så stod man ikke med et sæt forældre, som ikke helt var sat ind i tingene, og pludselig har mistet et "fremtidigt" barnebarn... Men heldigvis går det som det skal indtil videre, og sikkert også resten af graviditeten

Det er skægt Da vi var igang med PB, gik jeg og sagde, at jeg ikke synes vi skulle fortælle noget, til nogen før jeg havde passeret de 12 uger Nå, men der gik så lidt længere tid med at blive gravide end vi regnede med, faktisk troede jeg til sidst ikke på at det nogensinde ville ske...

Nå men en dag begyndte jeg at få symptomer, men tænkte bare ja ja... Men en mandag morgen kl 6 tog jeg så en test (ville gøre det inden manden skulle på arbejde), og den blev bragende positiv og et kvarter efter ringede jeg hjem til mine forældre og min far var den første, der fik det at vide på det tidspunkt var jeg så i 7-8. uge... Men ja min plan holdte ikke, for kunne slet ikke holde mund. Så familie og mine nærmeste venner fik det at vide. I skolen fortalte jeg det først omkring NF-skanningen

Undskyld det blev så langt

Babyklar skriver:

 

 

er det idag du får kønnet afvide?

Vi har været til scanning idag ja ... Men navlestrengen var mellem benene (self) vi fik dog en vinkel på og jordmor mente det var en dreng men ville ikk sige noget 100% så vi har stadig lidt spænding på den front(:

MosterA skriver:

Kæresten og jeg har besluttet at vi ikke vil sige noget til vores familier om graviditeten ind til vi har været til den første scanning. Det er så bare lidt mere svært end vi havde regnet med  Fordi det jo, naturligt nok, fylder så meget for os er vi hele tiden ved at sige noget om det til alle vi møder, men vi vil gerne være over den mest kritiske periode inden vi siger noget.

Jeg er i dag 6+0 så der er noget tid til scanning endnu 

Hvornår fortalte I det til jeres omgivelser? Kunne I holde på den søde hemmelighed?

Vi har os altid prøvet at holde det hemmeligt. Men alle kan se det og høre det på os  Vi må bare udstråle et eller andet når jeg er gravid. Min mor plejer at gætte det inden for 24 timer og det er som regel igennem en telefon... Men jeg får så os mave på næsten inden jeg er gravid...

Men held og lykke med at holde det hemmeligt. Håber i er bedre til det end os...

Sjovt så forskellige man er (heldigvis ).. Vi sagde det først efter nf scanningen altså var jeg godt 13 uger henne.. Kunne personlig ikke selv finde på at sige det før - ved ikke helt hvorfor.. Havde det faktisk godt med at kæresten og jeg havde vores helt egen hemmelighed!

Vi fortalte det først efter nf scanning, da vi synes vores datter på 7 skulle være den første der fik det af vide, og ville være sikker på at alt var i orden inden vi fortalte det til nogen.

Det var rigtig svært at holde det hemmeligt, men for vores vedkommende var det, det helt rigtige

MosterA skriver:

Kæresten og jeg har besluttet at vi ikke vil sige noget til vores familier om graviditeten ind til vi har været til den første scanning. Det er så bare lidt mere svært end vi havde regnet med  Fordi det jo, naturligt nok, fylder så meget for os er vi hele tiden ved at sige noget om det til alle vi møder, men vi vil gerne være over den mest kritiske periode inden vi siger noget.

Jeg er i dag 6+0 så der er noget tid til scanning endnu 

Hvornår fortalte I det til jeres omgivelser? Kunne I holde på den søde hemmelighed?

Første gang holdte vi det hemmeligt fordi vi ville vente til efter uge 12. Men det gik galt.

Så anden gang fortalte vi det med det samme

MosterA skriver:

Kæresten og jeg har besluttet at vi ikke vil sige noget til vores familier om graviditeten ind til vi har været til den første scanning. Det er så bare lidt mere svært end vi havde regnet med  Fordi det jo, naturligt nok, fylder så meget for os er vi hele tiden ved at sige noget om det til alle vi møder, men vi vil gerne være over den mest kritiske periode inden vi siger noget.

Jeg er i dag 6+0 så der er noget tid til scanning endnu 

Hvornår fortalte I det til jeres omgivelser? Kunne I holde på den søde hemmelighed?

Vi fortalte det da jeg var 14 uger henne til familie og venner. Vi ventede til indtil efter NF scanningen (også var der lige en uge til jul derefter så der ventede vi bare for at få lov at sige det juleaften

Tillykke med det.