blomst84 skriver:
Kan sagtens følge dig! Min lillebror er lige sådan.. Gider ikke gå i skole eller arbejde, men tror bare du bliver nødt til at lade ham holde den fest, for som du skriver så kan du nok ikke stoppe den. Jeg ville ikke ringe til naboerne da det kan skabe unødig dårlig stemning, og det ville da bære rart hvis festen bare gik som smurt og din bror har en fed aften
og selvfølgelig får ordnet huset bagefter 
Jeg må indrømme, at hvis han holder denne fest uden forældrenes vidende eller accept, fortjener han på ingen måde bare at få en god aften. Målet må jo netop være at lære ham, at det at respektere andre giver gode oplevelser og manglende respekt giver det modsatte. Når det er sagt, så er spørgsmålet jo, om han reelt vil respektere forældrene ved at rydde op efter festen, når han nu trodser dem på så mange andre områder. Eller om han måske (u)bevidst vil efterlade spor, så han er sikker på konfrontionen.
At han inviterer på facebook, hvor både trådstarter og forældrene kan se det, tyder i mine øjne på, at han skriger efter, at det skal opdages. Han skriger efter konfrontation, og spørgsmål er, om dette i sidste ende ikke er et kæmpe råb om, at han har nogle problemer, som han desperat ønsker, at nogle skal opdage. Det kræver jo fokus på ham, hvis nogle skal se sagens kerne, og det er vist lige det, han er i gang med.
Til TS:
Jeg havde uden tvivl fortalt forældrene det. Det påvirker måske deres ferie med masser af tanker, frustrationer og frygt for hjemmets tilstand efter festen; men det viser dem at du er opmærksom på ham, og det giver dem en chance for at forberede sig mentalt på, hvad der måske venter. Det er måske meget sundt for ham, at der venter en øjeblikkelig konsekvens, hvis stedet har lidt last, og det er immervæk nemmest for dine forældre at træffe en velovervejet beslutning, hvis de har haft tid til at tænke de forskellige muligheder for handling igennem.
Så må det være op til dem, om du skal kontakte politiet og sætte dem ind i sagen og høre, om de kan hjælpe....om de har tid og ressourcer til at hjælpe. Dernæst håber jeg virkelig, at i får løst problemerne; for jeg er ikke i tvivl om, at han har nogle problemer, der skal løses. Spørgsmålet er bare, om han selv ved, hvad problemet er og, at hans opråb derfor er for at i skal se problemet, eller om det er for at i skal hjælpe ham med at finde ud af, hvad problemet er. Nogle unge mennesker er ikke selv klar over, at de har et problem, men tror bare, at "det er sådan de er" 