Hjælp piger, hvad ville i gøre??

blomst84 skriver:

Lige det jeg ville skrive har selv holdt en masse fester mår mine forældre var på ferie, og på en eller anden måde fik jeg altid ryddet og gjort rent og hvis ikke så var der skideballe!!! Giv dog din lillebror en chance for at bevise sit værd og hvis det går galt må det vel være en sag mellem dine forældre og ham??

Ja, jeg kan sagtens følge hvad i siger. Min lillebror har bare fået uendelig mange chancer, (ikke lige med fester) men med så mange ting og har brænder dem af hver gang! Det ender jo nok også med en fest, for jeg har jo ikke en chance for at stoppe ham, men jeg har så svært ved bare at se til at han endnu engang gør som han fuldstædig har lyst til, unde respekt for andre. Men tusind tak for svar og et andet syn på sagen. 

Mette. skriver:

Tro mig, jeg har virkelig haft tanken mange gange. Min kæreste har også selv haft nogle tæt på livet som har haft en misbrug og han siger han til tider kunne minde om dem.

Han er meget meget sværd at finde ud af og har tilsyneladende virkelig svært ved sig selv. Han gider ikke hans skole (går i 2.g på gym, hvor han jo nærmest er smidt ud af, og derfor ikke er med i USA). Han pjækker hele tiden, tror det er okay han stadig ikke skal have et fritidsjob og mine forældre skal sponsorere alt (jeg har også prøvet at fortælle dem mange gange de bliver nød til at holde igen med bare at fylde på ham), han tror han skal sove til kl. 15-16 stykker i weekenden, tage i byen natten lang og tømme køleskabet når han kommer hjem midt og natten. Generelt tror han verden drejer om ham. Jeg har en datter på 7 måneder - jeg er ikke sikker på han har forstået hendes navn endnu, han har ikke engang holdt hende endnu. Jeg kunne nærmest blive ved. Han har desuden et MEGET strengt temperament og har flere gange nærmest truet min far når han er kommet fuld hjem om natten, hvis han bare har mødt det mindste modstand. Generelt er han faktisk bare ret ubehagelig og jeg har faktisk svært ved at huske gode stunder med ham. Jeg bliver så trist når jeg tænker på det. Min mindste lillebror på 16 er slet ikke tilnærmelsesvis som den store, så det er så svært at se ham den store går mere og mere i stykker og man står magtensløs tilbage. Men hvad gjorde du og hvordan fandt i ud af misbruget?

Puuuha sikke en omgang.

Jeg er faktisk blevet skånet for meget af det, med behandling og sådan.

Min ene storebror har været på afvænning og har haft det rigtig svært, men der var jeg ikke så gammel, så jeg ved bare at han fik hjælp og at det først var da han havde indset at han havde brug for det...

Min anden storebror havde simpelthen et temperament som jeg ved ikke hvad, hans egne ord var at han var bange for han kunne slå nogen ihjel, hvis ikke han røg sit hash for at holde sig nede selvmordstrusler og meget andet har også været inde over.

Men det hjalp at han fandt en fantastisk kæreste og så havde min mor "sladret" til kommunen (han var tilknyttet kommunen pga en arbejdsskade, hvilket gjorde han ikke rigtig ku arbejde) at de skulle passe på ham (de havde lige sendt ham i aktivering i et job, han havde glædet sig til) fordi han altså have et misbrug og havde det svært.

Kommunen kvitterer med at nægte min storebror jobbet alligevel og han tænder HELT af. Hans reaktion er dog at bevise overfor min mor at han da bare kan holde op med det der hash. Det gør han så, fra den ene dag til den anden. Jeg tror inderst inde han savnede hendes kærlighed og bekræftelse og tror den handling viste ham at hun virkelig holdte af ham og ville beskytte ham og i dag har de et meget meget bedre forhold. 

Sikke en smøre, men altså, ja.... det er sgu svært hvad man lige skal gøre, men tror ikke du kan gøre noget. Måske et rigtig godt mandligt forbillede kunne gøre underværker? Han lyder som en dreng der ville have rigtig meget gavn af at aftjene værnepligt lige nu i stedet for at gå på gymnasiet... Der er disciplin, kærlighed og gode forbilleder og ikke mindst bliver drengene presset til at gøre en masse ting, som giver goe resultater og det giver dem en identitet. Jeg skyder lidt i tåge her, men det var lige min tanke

Mette. skriver:

Ja, jeg kan sagtens følge hvad i siger. Min lillebror har bare fået uendelig mange chancer, (ikke lige med fester) men med så mange ting og har brænder dem af hver gang! Det ender jo nok også med en fest, for jeg har jo ikke en chance for at stoppe ham, men jeg har så svært ved bare at se til at han endnu engang gør som han fuldstædig har lyst til, unde respekt for andre. Men tusind tak for svar og et andet syn på sagen. 

Mette. skriver:

Tro mig, jeg har virkelig haft tanken mange gange. Min kæreste har også selv haft nogle tæt på livet som har haft en misbrug og han siger han til tider kunne minde om dem.

Han er meget meget sværd at finde ud af og har tilsyneladende virkelig svært ved sig selv. Han gider ikke hans skole (går i 2.g på gym, hvor han jo nærmest er smidt ud af, og derfor ikke er med i USA). Han pjækker hele tiden, tror det er okay han stadig ikke skal have et fritidsjob og mine forældre skal sponsorere alt (jeg har også prøvet at fortælle dem mange gange de bliver nød til at holde igen med bare at fylde på ham), han tror han skal sove til kl. 15-16 stykker i weekenden, tage i byen natten lang og tømme køleskabet når han kommer hjem midt og natten. Generelt tror han verden drejer om ham. Jeg har en datter på 7 måneder - jeg er ikke sikker på han har forstået hendes navn endnu, han har ikke engang holdt hende endnu. Jeg kunne nærmest blive ved. Han har desuden et MEGET strengt temperament og har flere gange nærmest truet min far når han er kommet fuld hjem om natten, hvis han bare har mødt det mindste modstand. Generelt er han faktisk bare ret ubehagelig og jeg har faktisk svært ved at huske gode stunder med ham. Jeg bliver så trist når jeg tænker på det. Min mindste lillebror på 16 er slet ikke tilnærmelsesvis som den store, så det er så svært at se ham den store går mere og mere i stykker og man står magtensløs tilbage. Men hvad gjorde du og hvordan fandt i ud af misbruget?

Åh, stakkels dig og din familie, sidder bare og får helt ondt i maven af alt det du skriver, det er jeg godt nok ked af at læse!!

Ja, jeg har INGEN idéer!! Jeg synes i hvert fald IKKE at du skal komme ham nogen form for tvivl til gode, tværtimod!! Jeg synes som mange andre, at du skal kontakte dine forældre, så de ved det!! Jeg forstår virkelig godt hvad du frygter for dit barndomshjem (eller minder fra barndomshjemmet i det nye), men som i hvert fald er dine forældres hjem!!! Puha.. Jeg er også en sær snegl med temperament, så jeg var selv troppet op og vist folk den anden vej og sagt INGEN FEST! Med en mobil i hånden til at kunne ringe op til politi med det samme.. Men det forstår jeg udfra det du skriver, ikke er en mulighed..

Ih, skal jeg lege dørmand? hihi, nej - det kan jeg ikke, med mine 163cm

Men hvor er det en trist historie, og jeg synes ikke han burde få muligheden for at holde de fest, af ren og skær princip fordi han er som du beskriver.. Hvis det var en fornuftig ung mand du omtalte, kan jeg følge det med at lade tvivlen komme ham til gode, men ikke hvis han er så respektløs og ubehagelig som du beskriver.. Ih, stakkels dig!!!

Sagen er den mine forældre + mindste lillebror lige er taget afsted til USA i morges. De skal være væk til næste torsdag, da de er over for at se et hus de eventuelt skal bo i de næste tre år.

Det er så sådan at jeg har endnu en bror, på 18, snart 19 år. Han er alene hjemme i mine forældres hus mens de er væk. Han skulle egentligt også have været med, men grundet for meget fravær kunne han ikke få fri til det. Min lillebror har MEGET lidt respekt overfor nogen af os og selv mine forældre er han ret ligeglad med. Da jeg så logger på facebook for et par timer siden, ser jeg kan har sendt en indbydelse rundt til 55 mennesker om han holder stor fest i huset på lørdag fra 20-05. Jeg blev fuldstændig chokeret over han kan finde på det!! HAn kan på ingen måder styre så mange mennesker og jeg gruer for hvor meget de kan splitte ad.

Nu til mit spørgsmål, skal jeg ringe mine forældre op i morgen tidlig når de er fremme? (jeg ved det intet vil hjælpe at de ringer hjem og siger han ikke må, selvom han ALDRIG har fået lov i første omgang.) JEg kan ikke selv tage derop, da de bor 1 time fra mig, jeg har min lille datter, min kæreste skriver eksamens projekt og jeg har selv eksamen om 1 uge. Men, jeg kan slet ikke overskue inde i mit hoved at 55 unge fulde menneske skal rasere hele huset og alle mine ting som stadig er der. Be om gode råd?

UNdskyld det blev så lang.  Mette

Jeg synes afgjort at du skal ringe til naboen - for du kender uden tvivl din bror bedst, og hvis du er så ræd for at dine ting bliver ødelagte - så er der jo nok en grund til det 

Jeg har engang sovet ved en veninde, hvor en gruppe knægte af den type holdt fest længere nede ad gaden, hvilket resulterede i, at morgenen efter var min forrude på min bil smadret med et boldbat (de kendte ikke mig, så har ikke været rettet mod mig) - og polittiet kunne jo ikke bevise det var dem eller noget, så stod selv med regingen på en hel ny forrude.

Så er ikke kun dine forældres ting, men også naboernens ting der er i risiko - og det må ikke være sjovt at være forældrene til de drenge efter sådan en omgang.. Så jeg synes udover at advare dine forældre, så kom i kontakt med de naboer i morgen - held og lykke med det hele, håber dine ting klarer sig 

Line1987 skriver:

Puuuha sikke en omgang.

Jeg er faktisk blevet skånet for meget af det, med behandling og sådan.

Min ene storebror har været på afvænning og har haft det rigtig svært, men der var jeg ikke så gammel, så jeg ved bare at han fik hjælp og at det først var da han havde indset at han havde brug for det...

Min anden storebror havde simpelthen et temperament som jeg ved ikke hvad, hans egne ord var at han var bange for han kunne slå nogen ihjel, hvis ikke han røg sit hash for at holde sig nede selvmordstrusler og meget andet har også været inde over.

Men det hjalp at han fandt en fantastisk kæreste og så havde min mor "sladret" til kommunen (han var tilknyttet kommunen pga en arbejdsskade, hvilket gjorde han ikke rigtig ku arbejde) at de skulle passe på ham (de havde lige sendt ham i aktivering i et job, han havde glædet sig til) fordi han altså have et misbrug og havde det svært.

Kommunen kvitterer med at nægte min storebror jobbet alligevel og han tænder HELT af. Hans reaktion er dog at bevise overfor min mor at han da bare kan holde op med det der hash. Det gør han så, fra den ene dag til den anden. Jeg tror inderst inde han savnede hendes kærlighed og bekræftelse og tror den handling viste ham at hun virkelig holdte af ham og ville beskytte ham og i dag har de et meget meget bedre forhold. 

Sikke en smøre, men altså, ja.... det er sgu svært hvad man lige skal gøre, men tror ikke du kan gøre noget. Måske et rigtig godt mandligt forbillede kunne gøre underværker? Han lyder som en dreng der ville have rigtig meget gavn af at aftjene værnepligt lige nu i stedet for at gå på gymnasiet... Der er disciplin, kærlighed og gode forbilleder og ikke mindst bliver drengene presset til at gøre en masse ting, som giver goe resultater og det giver dem en identitet. Jeg skyder lidt i tåge her, men det var lige min tanke

Puha, det lyder godt nok til din mor også har haft sit at kæmpe med, med dine storebrødre. det må være så hårdt at stå som forældre og være så magtesløse overfor sin børn, som gør fuldstændig som de selv har lyst til.

det lyder dog til de er kommet godt ud på den anden side, og det er jo dog vigtigt. Det værste er jo det ikke kun går ud over dem selv, men hele familien.

Det er faktisk sjovt du nævner det med militæret. Han var for 1 måned tilbage til session, fordi han jo i hans dovenskab ikke havde fået det udskudt som man normalt går når man studere. Jeg talte meget med min far om det ville være rigtig godt for ham, og egentligt var han også selv parat til at droppe skolen for en stund og måske komme lidt væk. Problemet opstod så i at han kun kunne få en plads på Bornholm (de bor i midtjylland), og den ville han ikke have da det er for langt væk. Ellers kan de ikke tilbyde ham noget før udgangen af 2012, og det synes jeg bare er så lang tid han skal gå rundt og faktisk ikke rigtig være tilfreds med sig selv. Jeg tror hvertfald ikke på det bliver bedre som det kører for ham lige nu. Jeg håber han på et tidspunkt bliver lige så stærk som dine brødre og kommer godt ud på den anden side. I bund og grund er jeg bange for det bunder i han føler han SKAL læse fordi begge mine forældre er højtuddannede og jeg selv læser jura. Han giver hvertfald udtryk for han føler han også skal og føler sig for "fin" til at bliver håndværker etc., selvom der på ingen måder er blevet givet udtryk for der er nogle forventninger til ham. - Undskyld den laange smøre, jeg er simpelthen bare så frustreret over ham lige nu.

Jeg fik forresten ringet til mine forældre da de landede i Kansas i morges - min mor er helt ude af den og var nærmest grædefærdig, så nu håber jeg vi finder en løsning som ikke indkluderer fest. Tusind tak fordi du gav dig tid til at svare mig. 

blomst84 skriver:

Kan sagtens følge dig! Min lillebror er lige sådan.. Gider ikke gå i skole eller arbejde, men tror bare du bliver nødt til at lade ham holde den fest, for som du skriver så kan du nok ikke stoppe den. Jeg ville ikke ringe til naboerne da det kan skabe unødig dårlig stemning, og det ville da bære rart hvis festen bare gik som smurt og din bror har en fed aften og selvfølgelig får ordnet huset bagefter

Ih, hvor er det frustrerende når de ikke kan finde ud af hvad de vil og bare går og dovner den. Jeg er også meget i tvivl med naboen, for det er et stort ansvar at ligge på dem.

Normalt ville jeg nok også have ladet fok komme tvivlen til gode, men han har bare misbrugt min og mine forældres tillid så ofte, at jeg faktisk ikke har mere at give ham. Jeg ved bare han ikke kan levere det som man bør efter at have holdt fest.

Men tak for dit svar, vi må se hvad lørdagen bringer. Nu er mine forældre hvertfald advaret.

SSL skriver:

Åh, stakkels dig og din familie, sidder bare og får helt ondt i maven af alt det du skriver, det er jeg godt nok ked af at læse!!

Ja, jeg har INGEN idéer!! Jeg synes i hvert fald IKKE at du skal komme ham nogen form for tvivl til gode, tværtimod!! Jeg synes som mange andre, at du skal kontakte dine forældre, så de ved det!! Jeg forstår virkelig godt hvad du frygter for dit barndomshjem (eller minder fra barndomshjemmet i det nye), men som i hvert fald er dine forældres hjem!!! Puha.. Jeg er også en sær snegl med temperament, så jeg var selv troppet op og vist folk den anden vej og sagt INGEN FEST! Med en mobil i hånden til at kunne ringe op til politi med det samme.. Men det forstår jeg udfra det du skriver, ikke er en mulighed..

Ih, skal jeg lege dørmand? hihi, nej - det kan jeg ikke, med mine 163cm

Men hvor er det en trist historie, og jeg synes ikke han burde få muligheden for at holde de fest, af ren og skær princip fordi han er som du beskriver.. Hvis det var en fornuftig ung mand du omtalte, kan jeg følge det med at lade tvivlen komme ham til gode, men ikke hvis han er så respektløs og ubehagelig som du beskriver.. Ih, stakkels dig!!!

Ja, jeg kunne bestemt godt bruge en dørmand.

- og tusind tak for dine søde ord. Det er altid rart når andre godt kan se at jeg ikke er den helt urimelig storesøster. Normalt vil jeg altid hvis folk fortjener det lade dem tvivlen komme dem til gode, men i den her situation kan jeg simpelthen ikke. Han har bare misbrugt hans chancer SÅ tit, så der er bare ikke mere at give af. Jeg ved allerede på forhånd han ikke vil kunne leve op til et ansvar det er at holde fest for 50 mennesker. 

Men tusind tak for dit svar, det varmer med søde tanker. 

StinnaS skriver:

Jeg synes afgjort at du skal ringe til naboen - for du kender uden tvivl din bror bedst, og hvis du er så ræd for at dine ting bliver ødelagte - så er der jo nok en grund til det 

Jeg har engang sovet ved en veninde, hvor en gruppe knægte af den type holdt fest længere nede ad gaden, hvilket resulterede i, at morgenen efter var min forrude på min bil smadret med et boldbat (de kendte ikke mig, så har ikke været rettet mod mig) - og polittiet kunne jo ikke bevise det var dem eller noget, så stod selv med regingen på en hel ny forrude.

Så er ikke kun dine forældres ting, men også naboernens ting der er i risiko - og det må ikke være sjovt at være forældrene til de drenge efter sådan en omgang.. Så jeg synes udover at advare dine forældre, så kom i kontakt med de naboer i morgen - held og lykke med det hele, håber dine ting klarer sig 

Hold da op! Sikke nogle drenge du omtaler der. Det er bare utroligt at unge mennesker at være sp respektløse. De burde simpelthen have frataget retten til alkohol når de ikke kan styre sig.

Jeg forstår ikke hvor den holdning til at alt skal ødelægges og tyraniseres kommer bare fordi der indtages alkohol. Jeg er bange for, hvertfald i min lillebrors tilfælde af han har fået lidt for meget gennem sit barndom/ungdom og han derfor ikke rigtigt har et begreb om havd penge er. Det synes jeg desværre ofte er tilfældet med hans aldersgruppe.

Jeg har advaret mine forældre da de ankom i morges og har indtil videre lagt bolden til dem - de lovede at ringe når de havde fået lovet, efter de har været under rejse i 24 timer. Så må vi se hvad de synes, jeg ringer hvertfald til naboen, hvis det er det som de synes er den bedste løsning. Tusind tak for dit svar.