Line1987 skriver:
ej hvor må det også være så hårdt, både for jer, at I føler jer så magtesløse og ikke kan trænge ind - og for ham, at han skubber folk fra sig.
Ved I om han evt kan være i et misbrug af en slags? jeg spørger da jeg selv har haft det tæt på, og det er et af de helt store symptomer, og det er så sørgeligt og kan virkelig stjæle mange år af det, der burde være nogle helt fantastiske år...
Det lyder bare ikke som om det er "almindelig teenage-besvær"
Tro mig, jeg har virkelig haft tanken mange gange. Min kæreste har også selv haft nogle tæt på livet som har haft en misbrug og han siger han til tider kunne minde om dem.
Han er meget meget sværd at finde ud af og har tilsyneladende virkelig svært ved sig selv. Han gider ikke hans skole (går i 2.g på gym, hvor han jo nærmest er smidt ud af, og derfor ikke er med i USA). Han pjækker hele tiden, tror det er okay han stadig ikke skal have et fritidsjob og mine forældre skal sponsorere alt (jeg har også prøvet at fortælle dem mange gange de bliver nød til at holde igen med bare at fylde på ham), han tror han skal sove til kl. 15-16 stykker i weekenden, tage i byen natten lang og tømme køleskabet når han kommer hjem midt og natten. Generelt tror han verden drejer om ham. Jeg har en datter på 7 måneder - jeg er ikke sikker på han har forstået hendes navn endnu, han har ikke engang holdt hende endnu. Jeg kunne nærmest blive ved. Han har desuden et MEGET strengt temperament og har flere gange nærmest truet min far når han er kommet fuld hjem om natten, hvis han bare har mødt det mindste modstand. Generelt er han faktisk bare ret ubehagelig og jeg har faktisk svært ved at huske gode stunder med ham. Jeg bliver så trist når jeg tænker på det. Min mindste lillebror på 16 er slet ikke tilnærmelsesvis som den store, så det er så svært at se ham den store går mere og mere i stykker og man står magtensløs tilbage. Men hvad gjorde du og hvordan fandt i ud af misbruget?
Anmeld