Hvordan holder i gnisten vedlige i jeres forhold/ægteskab?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9. december 2010

Lady Marion <3

For pokker Sussie hvor er det dog bare så rigtigt det du skriver

Jeg har taget det til mig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. december 2010

SussieThyssen

SeptemberBaby skriver:



Dejligt indlæg! 

Jeg er meget enig med dig!

Kom lige til at tænke på, at noget som mange måske også "glemmer" ind imellem er at få lyd på. - Altså, ofte tænker jeg, "nej, hvor var det sødt/godt/flot gjort"  om noget, min mand har bedrevet. Men jeg får ikke skruet op for lyden, og han kan jo ikke læse mine tanker! Ofte kommer jeg i tanker om det, og gentager så naturligvis mine tanker højt. Og han bliver oprigtigt glad! Selvfølgelig .

Så få lyd på, damer (og mænd) 



Ja..det er helt rigtigt, ros og opmundtring er alfa og omega. Vi holder alle af at få bekræftet at de vi gør nu også er godt nok.
Jeg kommer til at tænke på de herlige interflora-reklamer, hvor konen kan acceptere selv de mest umulige ting, blot fordi hun har fået blomster. Selvom det er lidt fjollet, så er der jo noget om snakken.
Og det gælder begge veje.

Anmeld

9. december 2010

Sees

Guuuud - Hvor har du da evig ret, søde Sussie ..
Jeg sidder og får helt kuldegysninger - Nu skal der sgu ske noget på hjemmefronten!

Anmeld

9. december 2010

Diana...

SussieThyssen skriver:

Kunsten at bevare gnisten!

At indgå et parforhold er en forpligtelse, man indgår overfor hinanden.
Det handler IKKE om, at man bare skal gå dag ud og dag ind op og ned af hinanden og så blive træt af hinanden som et andet tapet. Nej, man skal se hinanden som et slot, man har fået ansvaret for, og som skal vedligeholdes, plejes og passes.
Det er en storslået gave, når to mennesker møder hinanden og bliver forelskede, og den store kunst er ikke kun at lade forelskelsen glide over i kærlighed, men også at kunne bevare både forelskelsen OG kærligheden på samme tid.
Desværre er der alt for mange menensker, der forelsker sig i en person, de har i deres hoved, og ikke i personen de møder. De møder dette menneske og udstyrer det så med en række egenskaber, som det i virkeligheden ikke har, og så bliver de senere forbløffede over, hvor meget dette menneske dog har forandret sig, når forelskelsen blomstrer af.
Sandheden er, at staklen aldrig har haft disse egenskaber, men man så bare et idealbillede og ikke virkeligheden.
Den slags parforhold er meget svære at redde, og ender ofte med et brud, fordi man i starten slet ikke skulle have haft hinanden.
Som min kloge far ofte sagde: ”Stiller du 100 mennesker op ved siden af hinanden, skal du være heldig, om blot én kan kaldes en ven, hvor svært er det så ikke at finde en, man kan kalde sin elskede!”
Han sagde også tit: ”Når man skal ud og vælge en livsledsager, er det vigtigt at både mænd og kvinder går med slips!
Med slips, tænker man så, hvorfor skal man have slips på? Det var dog idiotisk. Men nej, hvis man spurgte om grunden, svarede han nemlig: ”Det er for at hjernen ikke skal rykke ned enten i bukserne eller på hjertets plads!”
Med andre ord, nok betyder det meget at det seksuelle og følelserne trækker, men man skal nok så meget også bruge hovedet i sit valg af partner.
Det er vigtigt, at man får talt om de store ting, de vigtige ting inden man slipper følelserne løs.
Man må ikke tænke, at det kan man altid lave om på senere, eller præge ham/hende til en anden mening. Nixen den går ikke Grandberg, for de vigtigt ting er de bærende elementer i et menneskes personlighed, og hvis man ikke kan lide, hvad man ser i meningerne, så kan man heller ikke lide personligheden. Man får nemlig ikke hinanden for at lave om på hinanden, man får hinanden fordi, man accepterer den person, som han/hun nu engang er.
Nu er det jo ikke sådan, at man ikke skal lære at tilpasse sig hinanden. Jeg snakker om de store ting i livet, ikke de små ting. Politik, børneopdragelse, religion, fædreland, hund/kat, hus/lejlighed, hytte/slot, kultur, baggrund og interesser. Alle sammen hører de til de store ting, ikke hvorvidt man klemmer tandpastatuben sammen på midten eller smider sine underbukser ved siden af vasketøjskurven.

 

Hvad et parforhold handler om!
Et parforhold er ensbetydende med respekt, accept, loyalitet, kærlighed og atter kærlighed.
Hverken mere eller mindre.
Det første man skal lære at forstå er, at man ALDRIG bliver en selvfølge for hinanden.
Og det er her, de første forhold lider skibbrud, nemlig når hverdagen dukker op.
Man begynder at tage hinanden som en selvfølge.
Den første gang min mand gik forbi mig uden at give mig et goddagkys, da han kom hjem, stoppede jeg ham og sagde:
”Hov hov, du glemte vist noget!”
Lidt ugideligt vendte han sig om og ville så give mig mit kys. Jeg bremsede ham og sagde:
”Det kan jeg godt sige dig min skat, glem aldrig igen at give mig mit goddagkys. Jeg er en gave til dig og ingen selvfølge. Og hvis du tror, du kan tage mig som en selvfølge, så kan du godt se dig om i vejviseren efter en anden kone, for det gider jeg bare ikke være!”
Bum sådan! Og jeg mente det, og mener det.
Man ER en gave til hinanden og ingen selvfølge.
Der skal tonsvis af kærlighed på bordet hver eneste dag. Morgenkys, farvelkys, goddagkys og godnatkys og masser af kys ind imellem. Masser af kram og små kærtegn. Masser af kærlige og milde ord. Og så skal man huske at flirte, ikke mindst det. Man må ALDRIG gå sur i seng, men skal huske at kysse hinanden godnat hver eneste aften og sige tak for i dag.
Når den ene går før den anden, så vinker den anden farvel. Når en kommer hjem efter den anden, så rejser den anden sig op og løber den første i armene og kysser goddag. ”jeg elsker dig” kan ikke siges tit nok, så enkelt er det.
Vil du have et parforhold, der kan holde til ”døden jer skiller”, så skal der arbejdes på det hver eneste dag, ganske ligesom jeg sagde, at et parforhold er som et slot, man har fået i gave. Det skal passes, restaureres og vedligeholdes.
Plænerne skal slås, bedene renses for ukrudt., fundamentet skal efterses og revnerne repareres.
Ethvert parforhold får sine stød, det er ikke til at undgå, men vil man sit parforhold, så tilgiver man og glemmer inden aftenen er omme. Og med glemmer, mener jeg rent bogstaveligt GLEMMER. Ikke noget med at vade rundt i hvad der blev sagt eller gjort i går eller for en måned siden eller to år.
Når luften er renset og sagerne er snakket igennem, så river man aldrig hinanden i næsen med, hvad der kan være sagt eller gjort.
Jeg har alt for tit hørt par sidde og stikle til hinanden med gamle sager, som for længst skulle være glemt, men modparten får aldrig lov at glemme eller komme videre. Ikke noget at sige til, at et forhold kan strande på den bekostning.
Det samme mht. at spille mopset eller fornærmet. Hvor tit har jeg ikke set par, hvor den ene er blevet fornærmet over noget, og den anden siger undskyld, og måske giver sig og siger ”Ok, så lad os gøre, som du gerne vil”, og den anden så stiller sig op med korslagte arme og siger ”Næ, nu kan det være lige meget”. Den slags mennesker har jeg lyst til at ruske og helt ærligt give en endefuld.
Når ens partner siger undskyld, så tager man det til sig, kysser hinanden, og så er det glemt.
Jeg kan huske at en ny kæreste, jeg havde, prøvede det nummer på mig for første og eneste gang med ”Næ nu kan det være lige meget”-attituden, tabte jeg alt for ham. Jeg så koldt på ham og sagde: Jamen det er helt i orden. Døren er der. Farvel!
Det er bestemt ikke nogen måde at bygge et forhold på.
Loyalitet er ud over kærligheden en af de andre bærende grundstene i et parforhold.
Man er 100 % loyal. Man sladrer ikke om sin kæreste/mand/kone med veninderne eller vennerne. Det holder man for sig selv. Nogle gange når jeg har siddet og hørt hvad andre har sagt om deres partnere, har jeg ligefrem siddet og krummet tæer. Man taler altid pænt om sin partner, kan man ikke det, så er det bedre at gå fra hinanden.
Et parforhold er ensbetydende med, at man bakker hinanden op altid og tager så sine diskussioner i enrum.
Hjemme hos os, har vi somme tider ”voksensamtaler”, det er, når vi skal have snakket noget igennem. Ungerne har lært, at når vi går i enrum og lukker døren, så skal det respekteres, for så har vi noget vigtigt at drøfte.
Vi står altid sammen om alt no matter what.
Er jeg svag, er han stærk for mig og omvendt.

 

Det hendøende parforhold!

Hvorfor nu hele denne lange indledning?
Jo, af den simple grund, at hvis I havde sørget for at passe på jeres slot, som kærligheden er, så var jeres parforhold aldrig begyndt at dø ud.
Når jeg ser på min mand gennem 12 år, så er jeg stadig totalt helt og aldeles solgt til ham.
Vel er der perioder, hvor man er mere forelsket end andre, men kærligheden bliver stærkere dag for dag. Allerede den gang jeg besluttede mig for, at ham ville jeg have, følte jeg, at hvis jeg mistede ham, ville være som at miste min højre arm. I dag ville jeg miste mig selv, hvis han forsvandt ud af mit liv.
Somme tider får vi øje på hinanden midt i dagens trummerum, og så slår mit hjerte flikflak og jeg kan se, at det gør hans også. Så kan en af os slå armene om den anden og sige: ”Hvor er jeg dog forelsket i dig!” Den slags gør verden og kærligheden ny.
Det handler om at blive set, og at huske at se hinanden, hver dag!
Når jeg hører beskrivelser om mænd, der ligger på sofaen og snorker for gud ved hvilken gang, medens deres dejlige kone længes efter kærlighed og opmærksomhed, så er det fordi han har glemt at se hende, og hun har gemt at sparke ham regederligt bag i, så han opdagede, at hun stadig var der.
Jeg har selv haft en af slagsen, for længe, længe siden. Desværre var han et håbløst tilfælde, men det gjorde så også, at jeg en skønne dag tog mit 4 mdr. gamle barn og gik.


Men hvad kan man så gøre for at vække en sovende partner?
Først må du bryde rutinerne og på en måde, så han får en ordentlig overraskelse og genopdager dig.
Start med goddag og farvelkys. Smil kærligt og tag imod ham med åbne arme. Sørg for at få sat jer med en kop hyggekaffe og få snakket bare et kvarter om dagens begivenheder. Vær sød, lyt, kravl op på hans skød og giv ham et kram og sig at du lige havde et knus, du ville dele med ham. Lav hans livretter, sæt lys på bordet og gør dig lidt lækker. Forvent ikke at han opdager dig i starten, det er tit lidt længe om at sive ind.
Spørg ham lige ud, naturligvis med et sødt smil, om han gerne vil have en ny kone? Så vil han sikkert lidt dorskt svare, at naturligvis vil han ikke det. Så ser du drillende på ham og siger: ”Jamen skat, det risikerer du snart at skulle finde dig, hvis du ikke begynder at tage dig af hende du allerede har, for du tager hende som en selvfølge, og det bryder hun sig ikke spor om!”
Og så nusser du ham kærligt i håret og overlader ham til sig selv. Nu begynder du at gøre noget ekstra ud af dig selv. Få en ny frisure, brug lidt ny og smart makeup, gør dig selv strålende, du skal nemlig til at hive din fangst, din egen mand i land. Hvis han ringer, så lader du ham lige ringe forgæves en enkelt gang i ny og næ, eller tager den og lyder lidt stakåndet og siger, at du liiige var optaget af at snakke med en på computeren. Lav nogle små bitte finter, så han begynder at få en fornemmelse af, at der er noget i gære, og måske begynder, ganske lidt at tro, at der er en anden.
Det er en balancegang, så overspil ikke rollen. Så skulle det ikke undre mig, om han ikke pludseligt vågner op og opdager sin kone.
Hele vejen igennem, skal du være sød ved ham, kærlig, smilende og lattermild. Sid med drømmende øjne, og spørger han, hvad du tænker på, så siger du, Nåh ikke noget særligt, skat.
Jeg vil tro, at han ret hurtigt vil komme på dupperne. Og første gang han reagerer på, at du opfører dig lidt mærkeligt og anderledes, så slår du til og snupper ham.
”Nå så SÅ du mig omsider min skat. Velkommen tilbage. Og skal vi SÅ få nogle andre boller på suppen i vores parforhold, for ellers så kan du kigge i vejviseren efter en ny kone.
Og start så fra square one. Følg de føromtalte regler for vedligeholdelse af parforholdet. Kræv noget af hinanden. Se hinanden hver eneste dag.
Vejen til mandens hjerte går gennem 3 ting. Hans mave = god mad, kærlighed = god sex og forkælelse = en kone der får ham til at føle sig tilbedt.
Følger du disse 3 enkle regler, så kan du også kræve noget til gengæld, for mænd bliver lynhurtigt hooked på de ting.

Og for Guds skyld, snak ikke den stakkels mand ihjel. Kvinder kan snakke og snakke, som en ustoppelig plade, der er gået i hak.
Mænd kan forholde sig til kontante, enkle tanker og forslag. En skovl er en skovl.

En kvinde derimod kan fordybe sig i tanker og følelser i timevis, og så tuder hun, når følelserne kommer op i hende. Mænd kan ikke forholde sig til kvinders tårer. De føler, de allerede har tabt, så snart hun begynder at lukke op for tårestrømmen, og så er det han lukker ned og begynder at overse en.
Overvej dine kampe nøje. Bøj hellere af og lad ham klemme tandpastatuben på midten. Ja vel er det irriterende, men det er altså ikke værre, end at du kan leve med det.
Basér jeres liv og jeres hjem på hygge og samvær. Selvfølgelig skal I kunne se tv og spille computer eller hvad man nu har lyst til, men gør det sammen i samme rum.
I skal også kunne sidde i nattøj eller ingen ting kl. 4 om morgenen med te og ristet brød og se brydning eller sidde i hver sin ende af sofaen og læse. Bryd rutinerne og gør ting han ikke venter.
Går han forbi dig, så klap ham bag i og sig at han har en sexet mås, og du har lyst til at bide i den. Når han så vender sig overrasket om, for det venter de færreste mænd af deres kvinder, så stik ham et drillende lille smil. Ligger han og flyder i sofaen, så spring på ham og kild ham, til han overgiver sig.

I skal også have interesser, gerne hver jeres, men husk at dele dem med hinanden, så man sætter sig ind i hinandens oplevelser og værdier.
En sød, kærlig, feminin kvinde, kan ingen mand stå for. En kvinde der giver kys i stedet for surhed, kan få en mand til hvad som helst, hvis hun altså tackler ham rigtigt, og han ikke er et af de håbløse tilfælde.
Brug din fantasi, så er mulighederne ubegrænsede.
Så skulle I gerne sammen kunne opbygge et slot af lykke, der kan holde hele livet.

Kærligst
Sussie



Hold da op Sussie hvor er det god skrevet, og hvor kan man lære meget af det. 

Jeg synes absolut det for tjener sit eget indlæg, for her er så mange her inde der har problemer i deres forhold, og de vil ikke finde denne gode tekst i dette indlæg. 

Så jeg synes du skal kopier det over i sit eget indlæg. 

Tak for rigtig god læsning jeg vil helt sikker tage det til mig 

Anmeld

9. december 2010

SussieThyssen

Sådan piger, så har det fået sin egen tråd under Parforhold.
og tak for jeres glæde.
Kan I plukke lidt af det og bruge det til egen fordel, så kan intet glæde mig mere. 
Det vigtigste i livet er jo netop, at kunne vågne op ved siden af et menneske dag ud og dag ind, som man føler man elsker.

Som mine forældre altid sagde:
Vi tænker aldrig på skilsmisse, men af og til på mord! 

Anmeld

9. december 2010

Loa

SussieThyssen skriver:

Sådan piger, så har det fået sin egen tråd under Parforhold.
og tak for jeres glæde.
Kan I plukke lidt af det og bruge det til egen fordel, så kan intet glæde mig mere. 
Det vigtigste i livet er jo netop, at kunne vågne op ved siden af et menneske dag ud og dag ind, som man føler man elsker.

Som mine forældre altid sagde:
Vi tænker aldrig på skilsmisse, men af og til på mord! 



Syntes det lyder rigtig rigtig godt meget af det du skriver.... Men jeg syntes kun jeg læser hvad kvinden skal gøre? Eller er det bare min fortolkning....? Herhjemme laver jeg alt.... Alt det huslige, alt med hunden, alt med vores lille datter,og min mand arbejder (mega meget, det ved jeg) og han forventer alligevel at jeg altid har lyst til ham, men jeg føler at jeg ikke har lyst til ham, før end han bidrager til tingene herhjemme, og mest af alt mht. vores datter..... Hvordan løser jeg den?

(Hehe jeg får dig forhåbentlig ikke til at føle som en brevkasse)

Anmeld

9. december 2010

SussieThyssen

Loa skriver:



Syntes det lyder rigtig rigtig godt meget af det du skriver.... Men jeg syntes kun jeg læser hvad kvinden skal gøre? Eller er det bare min fortolkning....? Herhjemme laver jeg alt.... Alt det huslige, alt med hunden, alt med vores lille datter,og min mand arbejder (mega meget, det ved jeg) og han forventer alligevel at jeg altid har lyst til ham, men jeg føler at jeg ikke har lyst til ham, før end han bidrager til tingene herhjemme, og mest af alt mht. vores datter..... Hvordan løser jeg den?

(Hehe jeg får dig forhåbentlig ikke til at føle som en brevkasse)



I er da mere end velkomne til at bruge mig som brevkasse...så er det ikke første gang

Men ja..det er med fuldt overlæg jeg skriver det primært til kvinder, for sandt at sige, så må vi jo erkende, at mindst 98 % af brugerne herinde nu engang er kvinder. Men tro mig..skulle jeg skrive i et forum af mænd, så ville de få den samme smøre, bare formuleret på en helt anden måde, og med et helt andet ordvalg..jævnfør: En skovl er en skovl.

Anmeld

9. december 2010

Charlotte Wberg

SussieThyssen skriver:

Det hendøende parforhold!

Hvorfor nu hele denne lange indledning?
Jo, af den simple grund, at hvis I havde sørget for at passe på jeres slot, som kærligheden er, så var jeres parforhold aldrig begyndt at dø ud.
Når jeg ser på min mand gennem 12 år, så er jeg stadig totalt helt og aldeles solgt til ham.
Vel er der perioder, hvor man er mere forelsket end andre, men kærligheden bliver stærkere dag for dag. Allerede den gang jeg besluttede mig for, at ham ville jeg have, følte jeg, at hvis jeg mistede ham, ville være som at miste min højre arm. I dag ville jeg miste mig selv, hvis han forsvandt ud af mit liv.
Somme tider får vi øje på hinanden midt i dagens trummerum, og så slår mit hjerte flikflak og jeg kan se, at det gør hans også. Så kan en af os slå armene om den anden og sige: ”Hvor er jeg dog forelsket i dig!” Den slags gør verden og kærligheden ny.
Det handler om at blive set, og at huske at se hinanden, hver dag!
Når jeg hører beskrivelser om mænd, der ligger på sofaen og snorker for gud ved hvilken gang, medens deres dejlige kone længes efter kærlighed og opmærksomhed, så er det fordi han har glemt at se hende, og hun har gemt at sparke ham regederligt bag i, så han opdagede, at hun stadig var der.
Jeg har selv haft en af slagsen, for længe, længe siden. Desværre var han et håbløst tilfælde, men det gjorde så også, at jeg en skønne dag tog mit 4 mdr. gamle barn og gik.


Men hvad kan man så gøre for at vække en sovende partner?
Først må du bryde rutinerne og på en måde, så han får en ordentlig overraskelse og genopdager dig.
Start med goddag og farvelkys. Smil kærligt og tag imod ham med åbne arme. Sørg for at få sat jer med en kop hyggekaffe og få snakket bare et kvarter om dagens begivenheder. Vær sød, lyt, kravl op på hans skød og giv ham et kram og sig at du lige havde et knus, du ville dele med ham. Lav hans livretter, sæt lys på bordet og gør dig lidt lækker. Forvent ikke at han opdager dig i starten, det er tit lidt længe om at sive ind.
Spørg ham lige ud, naturligvis med et sødt smil, om han gerne vil have en ny kone? Så vil han sikkert lidt dorskt svare, at naturligvis vil han ikke det. Så ser du drillende på ham og siger: ”Jamen skat, det risikerer du snart at skulle finde dig, hvis du ikke begynder at tage dig af hende du allerede har, for du tager hende som en selvfølge, og det bryder hun sig ikke spor om!”
Og så nusser du ham kærligt i håret og overlader ham til sig selv. Nu begynder du at gøre noget ekstra ud af dig selv. Få en ny frisure, brug lidt ny og smart makeup, gør dig selv strålende, du skal nemlig til at hive din fangst, din egen mand i land. Hvis han ringer, så lader du ham lige ringe forgæves en enkelt gang i ny og næ, eller tager den og lyder lidt stakåndet og siger, at du liiige var optaget af at snakke med en på computeren. Lav nogle små bitte finter, så han begynder at få en fornemmelse af, at der er noget i gære, og måske begynder, ganske lidt at tro, at der er en anden.
Det er en balancegang, så overspil ikke rollen. Så skulle det ikke undre mig, om han ikke pludseligt vågner op og opdager sin kone.
Hele vejen igennem, skal du være sød ved ham, kærlig, smilende og lattermild. Sid med drømmende øjne, og spørger han, hvad du tænker på, så siger du, Nåh ikke noget særligt, skat.
Jeg vil tro, at han ret hurtigt vil komme på dupperne. Og første gang han reagerer på, at du opfører dig lidt mærkeligt og anderledes, så slår du til og snupper ham.
”Nå så SÅ du mig omsider min skat. Velkommen tilbage. Og skal vi SÅ få nogle andre boller på suppen i vores parforhold, for ellers så kan du kigge i vejviseren efter en ny kone.
Og start så fra square one. Følg de føromtalte regler for vedligeholdelse af parforholdet. Kræv noget af hinanden. Se hinanden hver eneste dag.
Vejen til mandens hjerte går gennem 3 ting. Hans mave = god mad, kærlighed = god sex og forkælelse = en kone der får ham til at føle sig tilbedt.
Følger du disse 3 enkle regler, så kan du også kræve noget til gengæld, for mænd bliver lynhurtigt hooked på de ting.

 



Først og fremmest,, Hold da kæft hvor skriver du generelt vild godt, og har så meget ret i at man skal huske hinanden med små søde ord, kys og nusserier gennem alle dage (specielle som hverdage)

Dog er jeg ikke enig i dette uddrag af din tekst (håber at jeg har fået slettet alt det andet) Jeg ved godt du skriver at der skal være en balancegang i det, så man ikke skal overspille, men uhhh det er farlig. Især hvis man har en følsom mand som muligvis også kan være lidt usikker på sig selv i forholdet,, skriver af "bitter" erfaring i denne. Min "kostbarhed" var så ikke mig bevidst, så jeg hverken under eller over spillede rollen,, men manden opfattede mig som lukked og utilnærmelig og det var meget tæt på at gå helt galt for os begge. Den episode af vores liv sammen har sat et mindre "spøgelse" i min baggage, som jeg egentlig troede var meget på afstand, eftersom jeg ikke har mærket den meget længe nu, men da jeg sidder og læser lige dette afsnit begyndte jeg bare at stortude uden egentlig at vide hvorfor, da det stadig er godt skrevet og sikkert et meegt godt råd til håndtering af "normale" mænd. Det kan så også bare være min hormoner der fik et lille ræsser flip i min krop, mens jeg læste dit indlæg

Så mit råd er pas på med at spille kostbar, det kan i nogle situationer have konsekvenser af ikke så heldig karakter, gør heller søde små ting i hverdagen og noget ud af sig selv end i mellem. Vurder situationen, er det en periode, et bestemt tidspunkt på dagen eller hele tiden at man føler at manden ikke interessere sig for én

Ved de to første er han vel i sin såkaldte "hule", træt og har brug for at lade energierne og tja ved den sidste må der en samtale til for at se om han er klar over hvordan hans opførsel/væremåde påvirker partneren...

Håber det hele giver mening

Anmeld

9. december 2010

SussieThyssen

Loa skriver:



Syntes det lyder rigtig rigtig godt meget af det du skriver.... Men jeg syntes kun jeg læser hvad kvinden skal gøre? Eller er det bare min fortolkning....? Herhjemme laver jeg alt.... Alt det huslige, alt med hunden, alt med vores lille datter,og min mand arbejder (mega meget, det ved jeg) og han forventer alligevel at jeg altid har lyst til ham, men jeg føler at jeg ikke har lyst til ham, før end han bidrager til tingene herhjemme, og mest af alt mht. vores datter..... Hvordan løser jeg den?

(Hehe jeg får dig forhåbentlig ikke til at føle som en brevkasse)



Synes lige du skulle have svar i to afdelinger, håber det er ok.
Hvis du måler din arbejdstid op med hans og på bundlinjen så ser hvor meget tid I bruger, du på hjemmefromten og han på udefronten. Så må I tage resttiden og dele imellem jer.
Det kan kun være fair.
Sæt jer ned og fordel tingene mellem jer.
Du kan jo med sindsro sige til ham, at han er ude hver dag og få nye input, arbejde eller ej...det får du ikke (går ud fra du er hjemme) Derfor må det være rimeligt at du fx har hveranden lørdag formiddag "fri", så du kan komme lidt afsted..shoppe, gå til frisøren, være sammen med veninder etc.
Sammen deles I så om opgaverne i weekenderne. Sæt ham til at støvsuge eller ordne badeværelset, hænge tøj op etc, sådan at I sammen kan sætte jer ned og sige: "NU har vi fri SAMMEN".
I hverdagen kan den ene putte barn, den anden vaske op eller sætte til side efter maden, eller hvad din dobbelte aftenrutine er.
Igen ud fra devisen: Arbejder han, gør du også. I skal begge kunne slappe af.
Prøv at tage snakkem med ham, men gør det med enkle formuleringer omkring dine tanker. Snak til ham som én kolega til en anden, så kan du  bruge kærligheden bagefter.

Men jeg kan så evigt godt forstå dig. Vel har man da ikke spor lyst til sex, når nu man går der dag ud og dag ind og bare varter op.
Man skal have fri engang imellem, og man skal bekræftes.
Her må du også fyre lidt op under lillefar og melde ud, at du altså godt vil forkæles lidt.
Forkæl hinanden..husk det.
Og husk også at langt fra alle mænd er bygget til at være hjælpsomme husfædre. De har det bedre med at være den der bringer vildtet hjem. De kan godt ride ranke med børnene, men de dur bedre til at gå på jagt.
Hvilken slags er din mand? Hvornår er han gladest, når han er sammen med dig??
Sig til ham, at nu vil DU have fri sammen med ham, og så se at komme ud og se noget andet...sammen.
Få lilletrolden passet og afsted med jer. Tag på weekend eller blot en aften i byen sammen i ny og næ. Gå ud og spise og så en tur i biffen. Sørg for at I sammen skaber noget voksentid. Genopdag hinanden. Husk at holde hånd og gå en tur. Tal sammen.
Der skal ikke så meget til.
Og se så på ham og spørg dig selv om du kan se dig selv vågne op ved siden af ham om 20 år, og stadig elske den mand.
Det svar du får der, afgør resten af dit liv sammen med ham.

Anmeld

9. december 2010

SussieThyssen

Charlotte Wberg skriver:



Først og fremmest,, Hold da kæft hvor skriver du generelt vild godt, og har så meget ret i at man skal huske hinanden med små søde ord, kys og nusserier gennem alle dage (specielle som hverdage)

Dog er jeg ikke enig i dette uddrag af din tekst (håber at jeg har fået slettet alt det andet) Jeg ved godt du skriver at der skal være en balancegang i det, så man ikke skal overspille, men uhhh det er farlig. Især hvis man har en følsom mand som muligvis også kan være lidt usikker på sig selv i forholdet,, skriver af "bitter" erfaring i denne. Min "kostbarhed" var så ikke mig bevidst, så jeg hverken under eller over spillede rollen,, men manden opfattede mig som lukked og utilnærmelig og det var meget tæt på at gå helt galt for os begge. Den episode af vores liv sammen har sat et mindre "spøgelse" i min baggage, som jeg egentlig troede var meget på afstand, eftersom jeg ikke har mærket den meget længe nu, men da jeg sidder og læser lige dette afsnit begyndte jeg bare at stortude uden egentlig at vide hvorfor, da det stadig er godt skrevet og sikkert et meegt godt råd til håndtering af "normale" mænd. Det kan så også bare være min hormoner der fik et lille ræsser flip i min krop, mens jeg læste dit indlæg

Så mit råd er pas på med at spille kostbar, det kan i nogle situationer have konsekvenser af ikke så heldig karakter, gør heller søde små ting i hverdagen og noget ud af sig selv end i mellem. Vurder situationen, er det en periode, et bestemt tidspunkt på dagen eller hele tiden at man føler at manden ikke interessere sig for én

Ved de to første er han vel i sin såkaldte "hule", træt og har brug for at lade energierne og tja ved den sidste må der en samtale til for at se om han er klar over hvordan hans opførsel/væremåde påvirker partneren...

Håber det hele giver mening



Jamen jeg er da helt 100 % enig.
Læs lige lidt længere oppe søde ven. Jeg skriver at man hele tiden skal være sød, kærlig og opmærksom. Jeg siger intet om at spille kostbar, sur eller afvisende...INTET...tvært imod.
Kunsten er netop, at du er PÅ, er dårende dejlig, og ganske lidt mystisk
Men ja..det afhænger helt af hvordan manden er, det giver jeg dig fuldstændig ret i.
Nu er dette jo også kun et eksempel på hvad man kan gøre for at genoplive "manden på sofaen" fra de døde. Hver mand sin måde, og så må I piger prøve at bruge jeres fantasi, men også indlevelsesevne...hvor går grænsen? Og ikke overtræde den.
Men husk!!! Det skal gøres med kærlighed.
I krig og kærlighed gælder alle kneb. og dette er "krigsfasen". For det er jo krigen for at bevare sit slot, det slot parforholdet er.

Tak fordi du nævner dette, så jeg måske fik det uddybet lidt nærmere. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.