Hvordan holder i gnisten vedlige i jeres forhold/ægteskab?

JemKem skriver:

Altså Sussie... Du lød fuldstændig som min svigermor i dit lange indlæg....

Og ikke skilsmisse men mord...  LOL

LOL..det tager jeg som en kompliment 
Håber du holder af hende forresten
Hehe! Joke!
Ja...vi kender vel alle til de situationer, hvor man bare kune slå ham ihjel..men undvære ham, vil man ikke...no way

Louisiana28 skriver:

Dét er altså sjovt! Jeg bliver også ofte kaldt Charlotte, og det ligner bare overhovedet ikke mit navn - Louise. Og folk ved aldrig hvorfor de kommer til at kalde mig Charlotte, for det er ikke fordi de forveksler mig med en anden eller lign.

-Ville jeg bare lige indskyde i jeres samtale

Skyd du bare væk

Charlotte Wberg skriver:

Jeg er født på Bornholm

Men du må ikke sige det til nogen,, for så kommer der al for mange bornholmer jokes LoOoL

Jeg kender et par stykker der hedder Charlotte fra 1981... og endnu flere der hedder Lotte eller/og Liselotte hehe...

Gør der?? 
jeg kender ikke nogen, så frygt ikke for mig.

SussieThyssen skriver:

Gør der?? 
jeg kender ikke nogen, så frygt ikke for mig.

Ja hehe nogengange gør der, i massevis... men tror nu ikke dette forum ligger op til hetz på bornholmere hehe...

Charlotte Wberg skriver:

Ja hehe nogengange gør der, i massevis... men tror nu ikke dette forum ligger op til hetz på bornholmere hehe...

Haha..personligt har jeg kun mødt herlige og dejlige bornholmere, og er, som de fleste andre, faldet helt og aldeles for den smukke ø.

SussieThyssen skriver:

Haha..personligt har jeg kun mødt herlige og dejlige bornholmere, og er, som de fleste andre, faldet helt og aldeles for den smukke ø.

Der er også super fantastisk derover,, bare synd det er så dyrt...

Charlotte Wberg skriver:

Der er også super fantastisk derover,, bare synd det er så dyrt...

I guder ja.
Min søn skulle have været til Bornholm med sin klasse i 6. men grundet hans sygdom kom han ikke med, de turde ikke tage ansvaret for ham og havde heller ikke resourserne, og det må man respektere. Men han vil nu så gerne se Bornholm, og det kan jeg godt forstå.
Jeg har selv kun været der een gang, på lejrskole med en klasse, og har aldrig glemt det, men priserne afholder også os for at tage derover. Det er lige før det er billigere at tage en 5-dages tur med bus til fx Prag.
Men man må da håbe, at vi får råd til det med tiden.

Kærligst
Sussie

Hej Sussie

Jeg har fulgt dine fantastiske råd. Jeg er blevet en sød og kærlig kone, og meget mere opmærksom på min mand. Jeg har den sidste uges tid ca kysset ham, nusset om ham, fortalt at jeg elsker ham osv. I går faldt hammeren så... jeg spurgte ham, med et smil på læben, om han gerne ville have en ny kone. Han blev meget forbavset, og svarede nej selvfølgelig ikke. Det ville du snart skulle ud at finde, hvis ikke snart du tager dig af hende du har, for du tager hende som en selvfølge, og det bryder hun sig ikke om. 

Min mand blev ked af det, og sagde at det ramte ham lige i hjertet. Han blev pludselig klar over, hvor rigtigt det var. Han tog om mig, og sagde at jeg er det dyrebareste han har

MEN nu kender jeg jo min mand, og er meget bange for at han har glemt vores "lille" samtale når han kommer hjem fra arbejde. Hvad gør jeg så?

Jeg er jo gået videre til trin 3, hvor jeg begynder at gøre mere ud af mig selv, og spiller mine kort rigtigt, så jeg kan få fanget min mand ind igen! 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg fortsætter herfra, håber du kan hjælpe Sussie?

KH Rikke

SussieThyssen skriver:

LOL..det tager jeg som en kompliment 
Håber du holder af hende forresten
Hehe! Joke!
Ja...vi kender vel alle til de situationer, hvor man bare kune slå ham ihjel..men undvære ham, vil man ikke...no way

Desværre må jeg sige, at du skal tage det som et kompliment Hehe ej, jeg elsker min svigermor. Hun er som en mor for mig. Hun er skøn. Desværre har hun alt for ofte ret *GGG*

Og ja... Uha hvor ku man nogle gange slå ihjel men lader være fordi man ikke kan ta det tilbage *GG*

uha det kender jeg godt. Mange synes at jeg er dybt heldig jeg er gift med min mand og han er ogsaa rigtig gavmild med mig med gaver og de flotteste ting og sager, men jeg er meget alene. han rejser via sit arbejde en del og saa er jeg nogle gange hjemme 2 dage alene eller en hel uge flere gange om aaret, arbejder 50 timer om ugen og det er traels. men jeg har vaennet mig til det og efter 10 aar sammen saa synes jeg faktisk det er med til at holde gnisten for vi savner hinanden og er vildt glade for hinanden, naar han saa er hjemme.

Men ja, det er ikke lut og lagkage