min ekskærestes kæreste leger mor...?!

Benne-bob skriver:

Dejligt at høre at jeg ikke er en totalt strid kælling. Ønsker jo heller ikk at hun er en sur sød overfor benjamin....men mener bare at der er en grænse for hvor meget man skal blande sig som papforældre?! Noget jeg ikke fik skrevet i indlægget er også at jeg synes jeg kan mærke på benjamin at han føler det ér for meget...han føler sig lidt for omklamret...

hvis du kan mærke på din søn at hans grænser bliver overskredet, ville jeg helt klart selv sige noget, da jeg ikke mener det er okay.

281210 skriver:

Hmm...

Giv hende en chance, og hvis du synes det er træls stadig. Så må du jo gøre noget. Det kan jo heller ikke nytte noget at du har det dårligt med det.

Tja...det er vel næsten det eneste der er at gøre...

2606peanut skriver:

hvis du kan mærke på din søn at hans grænser bliver overskredet, ville jeg helt klart selv sige noget, da jeg ikke mener det er okay.

Jeg kan ihvertfald mærke på ham at han ikke gider hende...og at han slet ikke vil snakke med hende og det er ihvertfald kun for hendes fornøjelse at han kommer op til hende..

Benne-bob skriver:

Tak for dit svar. Det hjalp lige lidt :-) hmm desværre er hun lidt en strid lille fis og min eks bryder sig bestemt ikke om mig....så hvis jeg endelig skulle få hende overtalt til at tale mig yderligere end bare en hurtig besked..billedet bestemt genere mund eks...og tror alenenaf den grund at hun ville lade være.?! Min eks har også en ældre datter og jeg mødes i ny og næ med hende og hendes mor så ungerne kan lege og vi kan få lidt kaffe og en sludder (overvejer også at tage den op med hende, og høre hvordannhendes opfattelse er) men dét at vi ses behager bestemt ikke min eks...

hehe..ja undskyld jeg griner lidt her...ex'ernes klub 

Nå, men blæs du bare på x'en..mænd er mænd og når kvinder rotter sig sammen.....
Jeg fandt jo ud af, at hans kone også er lidt af skrapper, og vil altid være det...men det handler om anvendt psykologi. Det du bliver nødt til er at give hende følelsen af at hun er ok, og at du respekterer hendes rolle som hans kone, men også som en selvstændig kvinde.
Så start i det små, giv hende små skulderklap..når du afleverer dit barn, så hav en buket blomster med og sig at de er til hende fordi du er så glad for at hun er så sød ved barnet, og at det betyder meget for dig at hun er der. Ja, ved godt det er beregnende, men det er vejen frem.
Vil man have fred i sit liv, må man også lære at sno sig.
Igennem årene har jeg endda et par gange kunnet gå til hende, hvis der var lidt med min datters far, og så ordnede hun ham, så der blev fred og fordragelighed.
Tænk over det..det virker!

Benne-bob skriver:

Jeg kan ihvertfald mærke på ham at han ikke gider hende...og at han slet ikke vil snakke med hende og det er ihvertfald kun for hendes fornøjelse at han kommer op til hende..

hmmm.
Den er svær. Det er i mine øjne vigtigt at børn ikke lider under de voksenes behov, hvis du forstår. Hvis det ikke er noget der for ham er rart er det jo hendes behov der gør sig gældene i forhold til kontakten og der syntes jeg det er helt okay man som mor går ind og siger fra på sit barnsvejne, da han jo ikke skal tvinges til en intimitet med fars kæreste hvis han syntes det er ubehageligt. Handler det derimod om at han kan mærke du ikke har det godt med det, og får at være loyal overfor mor afviser kontakten er det jo en anden sag. Har du talt med ham om det?
Ps. Håber det gir bare en smule mening

SussieThyssen skriver:

hehe..ja undskyld jeg griner lidt her...ex'ernes klub 

Nå, men blæs du bare på x'en..mænd er mænd og når kvinder rotter sig sammen.....
Jeg fandt jo ud af, at hans kone også er lidt af skrapper, og vil altid være det...men det handler om anvendt psykologi. Det du bliver nødt til er at give hende følelsen af at hun er ok, og at du respekterer hendes rolle som hans kone, men også som en selvstændig kvinde.
Så start i det små, giv hende små skulderklap..når du afleverer dit barn, så hav en buket blomster med og sig at de er til hende fordi du er så glad for at hun er så sød ved barnet, og at det betyder meget for dig at hun er der. Ja, ved godt det er beregnende, men det er vejen frem.
Vil man have fred i sit liv, må man også lære at sno sig.
Igennem årene har jeg endda et par gange kunnet gå til hende, hvis der var lidt med min datters far, og så ordnede hun ham, så der blev fred og fordragelighed.
Tænk over det..det virker!

Haha ja du har ret....meget sjov film none the less :-D og du har også ret hvad du siger....hun vil jo åbenbart ikke komme til mig...så må jeg jo forsøget komme til hende.....selvom jeg er vildt stædig :-O hmm men det jeg vil i sidste ende er jo en ordentlig dialog og det ved jeg også godt at jeg ikke når ved at sidde med krydsede arme herhjemme.

Udover dét er det rigtig rart at høre at det kan lykkedes...synes man hører så meget om dårlige oplevelser osv...

Knus

Benne-bob skriver:

Haha ja du har ret....meget sjov film none the less :-D og du har også ret hvad du siger....hun vil jo åbenbart ikke komme til mig...så må jeg jo forsøget komme til hende.....selvom jeg er vildt stædig :-O hmm men det jeg vil i sidste ende er jo en ordentlig dialog og det ved jeg også godt at jeg ikke når ved at sidde med krydsede arme herhjemme.

Udover dét er det rigtig rart at høre at det kan lykkedes...synes man hører så meget om dårlige oplevelser osv...

Knus

Det handler jo om at ville sluge de små kameler og så prøve at tackle de større, sådan at der kun bliver snakket om de store og alvorlige af slagsen.
Så er det også lettere at løse dem, når der ikke hele tiden er smågnidderi og fnidderfnadder.
De fleste mennesker vil jo generelt gerne have ro i deres liv, og er man villig til at række hånden ud, så kan meget løses.
Og som jeg plejer at sige, så går der ingen skår af mig, hvis jeg med gode ord og smidighed kan løse stridighederne.
Til gengæld er der også mere gennemslag, hvis jeg endelig siger fra.

Benne-bob skriver:

Hmm...ved ikke helt hvordan jeg har det med min ekskærestes kæreste...nu kender jeg hende ikke ret godt, hun virker da flink nok...men også meget som em skabet krukke på 18.....vel egentlig forståeligt nok eftersom hun er 18.....Haha ej spydige Kommentarer og spøg til side. Uanset om jeg kan lide hende eller ej, VED jeg ihvertfald at jeg ikke kan magte at hun leger mor overfor min søn....i én aflevere/hente situation hvor vi mødtes på café, var det hende der tog benjamin op og tørrede hans næse...og ikke hans far - det passede mig virkelig ikke?!? Udover det er det ofte når jeg ringer til min eks for at tale om eksempelvis sygdom at hun står og blander sig i baggrunden, og synes simpelthen ikke det er hende sted? Ved ikke om jeg overreagerer - har jo selv en kæreste som også agerer far, på en eller anden facon.....men han blænder sig hverken i mime opdragelses metoder eller i samtaler mellem mig og min eks....og han ved desuden også at det er MIG der tager imod benjamin når han bliver afleveret efter weekend hos far...! Kan ikke finde ud af det...måske er det bare mig...og skal måske bare være glad for at hun viser interesse for min søn.....men det giver mig altså knopper!! Synes ikke rigtigt jeg orker diskussionen med min eks, hvis det bare er mig der er fjollet....for ved bare at det vil irritere ham og kommunikationen er i forvejen ikk for god mellem os...hjælp...

<3

Du skal være glad for at hun viser interesse for din søn, og at det kommer hende så natuligt at tørre hans næse osv. Hun har jo taget imod ham med en arme, og det tror jeg er en fordel for din søn end frem for en der kun vil være kæreste til hans far.

Jeg har selv været ekskærestens kæreste, og har været med til at det var mig der hentede barnet hvis faren ikke kunne pga arbejde eller lignende, så er det jo en fordel at man har et godt forhold til barnet.

Nu er jeg så den der har et barn og så en kæreste der ik er faren, og han f da lov til at være som han vil, og vil han blande sig, så får han også lov til det. Han skal jo tage hele pakken. Og Emil nyder at hygge med ham.

Så nyd at det er sådan.

Imens jeg var gravid, så vi ikke min x's datter(phga nogle forskellige ting), og da jeg havde fået Emil, og han var 3 mdr mener jeg det var, der så vi hende igen. Og det kom aldrig naturligt til mig igen, og det kunne datterren virkelig mærke

2606peanut skriver:

hmmm.
Den er svær. Det er i mine øjne vigtigt at børn ikke lider under de voksenes behov, hvis du forstår. Hvis det ikke er noget der for ham er rart er det jo hendes behov der gør sig gældene i forhold til kontakten og der syntes jeg det er helt okay man som mor går ind og siger fra på sit barnsvejne, da han jo ikke skal tvinges til en intimitet med fars kæreste hvis han syntes det er ubehageligt. Handler det derimod om at han kan mærke du ikke har det godt med det, og får at være loyal overfor mor afviser kontakten er det jo en anden sag. Har du talt med ham om det?
Ps. Håber det gir bare en smule mening

Det giver rigtig meget mening oghar da virkelig også tænkt tanken om det år min skyld at han ligesom reagerede sådan...for selvom jeg aldrig ville tale grimt om hende i hans nærvær er jeg sikker på at han føler at jeg bestemt ikke bryder mig om hende når vi er tvunget sammen....jeg prøver virkelig at bevare mit pokerface, men man kan skære spændingerne med en kniv...og det kan han jo også mærke. Har forsøgt at få noget ud af ham, men han har ikke rigtig lyst til at tale om hende...eller opholdet hos får generelt. Han fortæller selvfølgelig lidt om at de leger...men ikke ret dybdegående...det eneste sådan "foruroligende" han har sagt er at "far siger også jeg elsker Caroline". Det var efter en weekend hvor min eks havde fortalt at benjamin havde været rigtig tid overfor hende...?! Men igen..så er han heller ikke så skal man også huske på at jeg ikke ed i hvilken sammenhæng det er blevet sagt osv....meen...hmm er ihvertfald bare generelt utilfreds med hvordan det hele forløber sig.

Tulipan skriver:

Du skal være glad for at hun viser interesse for din søn, og at det kommer hende så natuligt at tørre hans næse osv. Hun har jo taget imod ham med en arme, og det tror jeg er en fordel for din søn end frem for en der kun vil være kæreste til hans far.

Jeg har selv været ekskærestens kæreste, og har været med til at det var mig der hentede barnet hvis faren ikke kunne pga arbejde eller lignende, så er det jo en fordel at man har et godt forhold til barnet.

Nu er jeg så den der har et barn og så en kæreste der ik er faren, og han f da lov til at være som han vil, og vil han blande sig, så får han også lov til det. Han skal jo tage hele pakken. Og Emil nyder at hygge med ham.

Så nyd at det er sådan.

Imens jeg var gravid, så vi ikke min x's datter(phga nogle forskellige ting), og da jeg havde fået Emil, og han var 3 mdr mener jeg det var, der så vi hende igen. Og det kom aldrig naturligt til mig igen, og det kunne datterren virkelig mærke

Hmm...er som sagt også glad for at hun vil tage sig af ham...men synes nu også der er en grænse....har også selv været eksens kæreste, men synes jeg fandt den rigtige balance og det synes min ekses eks åbenbart også da vi stadig taler sammen og også talte godt sammen den gang....så altså har stået på både den ene og den anden side og synes altså lidt der skal være en balance..?! Min kæreste er der også 100% for min søn...men han ér ikke hans far...for benjamin har allerede en far siger?