Hvorfor ligner mit hjem bare altid lort...

kitty skriver:

Fnis - meget pædagogisk korrekt forklaring af Gertrud Sand! Jeg ville nok nærmere mene hun havde smidt en håndgranat ned i en container med glanspapir og glimmer

Dét ville også være en måde at forklare hende på! Haha!

Bavianis skriver:

Konen i The Julekalender  Hun havde lidt svært ved at administrere mængden (og kvaliteten) af julepynten...

Guuud ja...hende havde jeg helt glemt navnet på.
LOOOL ja..det er guddommeligt..det hele drukner i krimskrams og nisser, og guilander (som jeg dælme aldrig kan stave til selvom jeg er dansklærer..hehe)

kitty skriver:

Fnis - meget pædagogisk korrekt forklaring af Gertrud Sand! Jeg ville nok nærmere mene hun havde smidt en håndgranat ned i en container med glanspapir og glimmer

ROFLMAO

SussieThyssen skriver:

ROFLMAO

Meget kan man sige om Gertrud Sand. Men julepynt skal man ikke stille inden for hendes rækkevidde

kitty skriver:

Meget kan man sige om Gertrud Sand. Men julepynt skal man ikke stille inden for hendes rækkevidde

Tænk..jeg havde engang en nabokone, der var nøjagtig ligesom hun..og ved gud...hun var en fare for samtlige postbude, for vi boede langt ude på landet og hun bestilte pr postordre..og jeg siger dig/jer...det var værre end Gertrud Sand.
Eiii..det var... ja...overvældende 
I forvejen havde hun fyldt hjemmet med alle de der billige Taiwan plastik ting..alt fra plastik kukure til de der lamper hvor skærmen drejer rundt med overføringsbilleder af  blinkende vandfald..og så hæklede hun lyseduge og skånestykker, så alt også var fyldt op med det.
Men ork..der blev ikke flyttet en snus...hun fyldte bare alle plastikenglene og alle de andre postordrejulerædsler oven i alt det andet.
Hendes største erobring blev jeg hentet over for at beundre.
Det var et plasikjuletræ på en roterende fod..med musik.
Den slog godt nok alt det andet.
Men da jeg så hendes stålende øjne og spændt ventende udtryk, kunne jeg ikke andet end at slå hænderne begejstret sammen og sige: Neeej hvor ER det flot!!!
Og så sad vi der midt i rædslerne og fik en ualmindelig god kop kaffe og nogle pragtfulde hjemmekogte klejner, medens vi beundrede det roterende juletræ, der spillede hele 3 forskellige melodier med lidt skæve toner 
Iøvrigt var hun verdens sødeste menneske 

SussieThyssen skriver:

Hehe..gør som jeg...lav en mellemting.
og hjælp dem så med at få tingene til at stå, sidde og ligge rigtigt.
Og lær dem noget om udseende, stil og lignende samtidigt. Det er jo måden de skal lære det på.
Og så kan du ellers altid rette tingene lidt til efter sengetid 

Kærligst
Sussie

Måske er problemet også at jeg ikke selv ved noget om stil og hvad der er godt at sætte sammen . Man skal jo ikke forlange mere af sine børn, end man gør af sig selv

Der er da kommet lidt orden på vindueskarmene nu i det mindste. Bortset fra de der vinduesklistermærker. Der sidder en på hver rude, meget tilfældigt placeret, for det syntes laura er fin

MarianneSonne skriver:

Måske er problemet også at jeg ikke selv ved noget om stil og hvad der er godt at sætte sammen . Man skal jo ikke forlange mere af sine børn, end man gør af sig selv

Der er da kommet lidt orden på vindueskarmene nu i det mindste. Bortset fra de der vinduesklistermærker. Der sidder en på hver rude, meget tilfældigt placeret, for det syntes laura er fin

herregud..det gør jo heller ikke så meget...nyd det medens det varer..det er kun i så få år, de går op i den slags og er så begejstrede.

SussieThyssen skriver:

 

Tænk..jeg havde engang en nabokone, der var nøjagtig ligesom hun..og ved gud...hun var en fare for samtlige postbude, for vi boede langt ude på landet og hun bestilte pr postordre..og jeg siger dig/jer...det var værre end Gertrud Sand.
Eiii..det var... ja...overvældende 
I forvejen havde hun fyldt hjemmet med alle de der billige Taiwan plastik ting..alt fra plastik kukure til de der lamper hvor skærmen drejer rundt med overføringsbilleder af  blinkende vandfald..og så hæklede hun lyseduge og skånestykker, så alt også var fyldt op med det.
Men ork..der blev ikke flyttet en snus...hun fyldte bare alle plastikenglene og alle de andre postordrejulerædsler oven i alt det andet.
Hendes største erobring blev jeg hentet over for at beundre.
Det var et plasikjuletræ på en roterende fod..med musik.
Den slog godt nok alt det andet.
Men da jeg så hendes stålende øjne og spændt ventende udtryk, kunne jeg ikke andet end at slå hænderne begejstret sammen og sige: Neeej hvor ER det flot!!!
Og så sad vi der midt i rædslerne og fik en ualmindelig god kop kaffe og nogle pragtfulde hjemmekogte klejner, medens vi beundrede det roterende juletræ, der spillede hele 3 forskellige melodier med lidt skæve toner 
Iøvrigt var hun verdens sødeste menneske 

Kæft hende ville jeg gerne møde

det her siger meget om gertrud sand

http://www.youtube.com/watch?v=U1bPl0sYbCg&feature=related

betiinsen skriver:

det her siger meget om gertrud sand

 

http://www.youtube.com/watch?v=U1bPl0sYbCg&feature=related

Altså bare klasse underholdning !!!!!!

Og måske er det ikke helt Gertrud hos mig alligevel

Men hun minder faktisk rigtig meget om min svigermor, det ved jeg altså ikke om det er en kompliment, men jeg har en dejlig svigermor.