Isabeau2206 skriver:
Sådan mente jeg jo også, jeg havde det; ALT! Kæreste, datter, skal snart flytte i splinternyt, ufattelig lækker hus, har venner (nu
), snakker fint med familien, sexlivet kører nogenlunde igen, der er penge på kontoen, og flere på vej (det lød godt, hva´? Men der er jo snart d. 1. dec.)
Men jeg kan bare blive slået ud af så lidt! Der skal virkelig ingenting til 
Sådan er depressionen. Det er jo ikke nødvendigvis fordi der er noget galt at man er deprimeret, andet end at man mangler signalstoffer i hjernen, hvilket medicinen så giver. Derfor er det også meget vanskeligt at forklare og forstå. Jeg kunne ikke engang selv forstå hvad der foregik inde i mig, da jeg havde det skidt. Jeg havde heller ikke brug for psykolog, for der var jo ligesom ikke rigtig noget at snakke om eller arbejde med...der var jo intet galt.
Det er ingen logik i hvad man kan klare og hvad man ikke kan overskue. Den ene dag kunne jeg godt klare noget social, den næste dag havde jeg bare lyst til at gemme mig væk og græde mit hjerte ud. De dage jeg havde det godt, havde jeg så dårlig samvittighed over alle de dage hvor jeg intet var værd for familien.
Men der er lys på den anden side
Man kan sagtens blive rask, hvis man vil følge behandlingen. Jeg lever nok lidt andeledes idag, mindre stressende og færre planer om vinteren. Plejer at sige at depressionen har givet mig et bedre liv, for det har presset mig til at prioritere hvad der er vigtigst for mig, og stresse lidt ned.
Anmeld