Hvad skal man så give????? Runas mave fungerer dårligt på grød og mos...hun er 6 måneder på lørdag.
Jeg vil helt klart anbefale at starte op på hirse. Den er mildest mod maven, hvis baby har en tendens til at få hård aff. af overgangskosten.
Det kan være rigtig hårdt for den lilles mave, at vænne sig til anden mad.
Min ældste datter har døjet utrolig meget med hård mave. Først pga. MME, dernæst da hun startede på mos og grød, og også sidenhen, desværre!
Det har virkelig ikke været sjovt, og jeg har løbende haft afprøvet meget.
Dét som virkede bedst var at holde hende fra majs, kartoffel, ris og banan!
I stedet lavede jeg selv grøntsagsmos af gulerødder, broccoli og blomkål.
Og jeg lavede frugtmos af æbler og pærer, blandet op med (argh, kan ikke huske hvad det hed, mel som gav det lidt mere konsistens - ligesom det man kan købe på glas)
Jeg købte også mad til hende, færdigt.
Så sørgede jeg bare for at det var pære-mos i stedet for banan.
Og hirse i stedet for risgrød, f.eks...
Mit andet barn har slet ikke døjet med de mave-problemer.
Men min ældste endte med at få afførringsmiddel, fordi det var så slemt!
Så jeg VED, at det havde en effekt ved hende, hvis jeg gav hende ris/majs-grød, kartofler eller bananer, eller hvis jeg undlod det.
Sveske-mos kan bruges. Men kun i kort tid ad gangen (ellers gør det tarmen "slap", og behøver ekstra hjælp for at tarmene bliver holdt igang) .....men det er ikke sikkert hun kan lide det jo.
Det kan blandes i f.eks. havregrød - og kan hjælpe mod hård mave ....men som sagt kun et par dage ad gangen, og så holde en pause.
Havregrød og øllebrød (vi skiftede mellem de 2 ting hver dag), er også rigtig gode til at holde maven igang!
Og så har du sikkert også hørt, at det er godt at cykle i cirkel-bevægelser, f.eks. når barnet ligger på puslebordet. Og køre benene tæt op over maven i urets retning.
Det udløste ofte et par gevaldige prutter herhjemme.
Og det kan være en stor lettelse og hjælp for ens barn, hvis de får masseret maven på dén måde. Også selvom de små ikke lige umiddelbart virker begejstrede for det til at starte med.'
Jeg håber at din datter får det bedre i sin lille mave.
Det er så hårdt at stå lidt handlingslammet som mor, og ikke kunne stille ret meget op, når ens lille pige bare græder og har det træls i sin mave.
Håber du kan bruge lidt af dét jeg skriver...
Ellers har du sikekrt hørt det flere gange før.
Knus fra Katrine.