Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

mimse skriver:

Kære Mette :-)

<3-lig tillykke med graviditeten! Hvor er det skønt for dig - og for Morten! :-)

Jeg kan udmærket forstå Morten, at han ikke ønsker at skulle dele sit livs største og mest intime oplevelser med sin svigermor - eller med andre end dig i det hele taget. Faktisk synes jeg, han tager din nære forhold til din mor imponerende flot. Det havde min kæreste aldrig (!!!!) kunne forene sig med.

Selvfølgelig er det skønt, at du har et nært forhold til mor - men umiddelbart vil jeg da råde dig til at komme ud af datter-rollen og ind i mor-rollen selv. Din mor kan være fin at have på sidelinien, men hun skal ikke have andel i børneopdragelse, hvordan du og Morten finder ud af at indrette jeres liv - og hvilke beslutninger I træffer. Fra nu af skal din mor være på sidelinien - og det bør hun af respekt for dig og ikke mindst Morten sørme også selv opfordre til. Det er ikke hende, der skal have barn. Det er dig og Morten.

Jeg kan frygte, at det kommer til nogle rigtig grimme situationer, hvis din mor bliver ved med at træde ind over Mortens enemærker og giver ham den plads, der retteligt er hans.  

Håber ikke, det er for hårdt skrevet - men synes virkelig du skal have fokus på din egen lille familie i stedet for på dine forældre.

Pøj pøj med det hele - og ikke mindst din dejlige graviditet - og det lille vidunderlige barn, I har i vente :-)

Kære Mimse :-)

Tak for din kommentar og de søde ord ....

Dog er det vigtigt for mig at forklare at min mor på ingen måde prøver at indtrænge nogle af Mortens "territorier" overhovedet. Mit og Mortens liv sammen styrer ingen andre end Morten og jeg - bum! Og det er der vist ingen der er i tvivl om. Vi vil hjertens gerne søge råd og vi kender mange som hellere end gerne vil give dem (vi har begge meget kærlige familier). Men vi er gode til at respektere hinandens grænser (indbyrdes) og fortælle hvis de på nogen måde bliver overskredet. Nu er det vores første barn vi venter, så problemstillinger omkring børneopdragelse osv er vi ikke nået til endnu. Men heller ikke der bliver der nogle problemer Familien er blot glad for at Morten og jeg er så sikre og hviler så meget i vores forhold. De kan tydeligt mærke at nu er det OS som tager beslutningerne i vores liv sammen Håber du forstod min pointe...

Min Mor og Morten har et rigtig godt forhold. Og jeg ved at Morten nok skulle give udtryk for hvis han følte hun trådte ind på hans enemærker

Mette:)) skriver:

Det lyder som om du fuldt ud har forstået mine tanker, og problemstillingen og den løsning vi har fundet på det Så jeg behøver vist ikk at skrive så meget, andet end du har ret Hun bliver bestemt ikke udelukket, og er sikker på hun nok skal vise forståelse, trods at man nok kan spore lidt utilfredshed til at begynde med når hun får det at vide - so be it

Hehehe, han synes måske ikke det var det mest spændende at være med til, eftersom han følte sig mere underholdt at en kugleramme Hihi.....

Ah ja.. men hvad kan man forvente af en 18-årig dreng der kun havde i tankerne den dag at skulle i Lalandia  

Vi drillede ham godmodigt efterfølgende, for han var også med inde hos jordemoderen og snakke om graviditeten - der var ingen scanning, at nu vidste han da allerede mere end de fleste andre 18årige på det punkt, så nu spurtede han ikke som den første ud for at lave børn  Jeg bebrejder ham ikke for at lege med kuglerammen, vores søn lignede ham faktisk meget da han blev født og pt. er Elias helt vild med HANS kugleramme, så vi driller lidt onkel Ebs med at han nu ikke skal blive misundelig, for Elias skal nok lære at dele en dag

Apropos, så krydser jeg finge for at din mor lader det blive ved det det er nu..

Min mor f.eks. tog ikke et nej for et nej, så de sidste to måneder var det en plage at skulle forklare hende om og om igen at nej, hun skulle ikke med ind til fødslen. Nej, hun kunne heller ikke sidde udenfor fødestuen, nej, hun fik ikke noget at vide før Elias var født lige så vel som alle andre ikke fik noget at vide før efter fødslen, men ville til gengæld være den første fra min side der blev ringet til - som min mand gjorde ved sin mor. Men det var ikke en rar situation at blive sat i, igen og igen. Det er jo ikke spor rart at sige nej hele tiden uanset hvor klart man lægger det ud, så til sidst blev jeg nærmest vred over at blive sat i den situation. Og det var ikke hendes første barnebarn, min bror fik en dreng flere måneder tidligere hvor hun fik lov til at tage del i hele processen fordi min brors kæreste havde mistet børn før og min mor er læge (overlæge) så hun var en god støtte for dem, men nej jeg ønskede vitterligt ikke hendes tilstedeværelse på fødestuen, for jeg har en anelse om at hun netop ikke ville have ladet min mand få oplevelsen i at støtte mig - ja kunne næsten forestille mig hun ville på sin egen facon tage over for både jordemoder, epidural-lægen, mig for den sags skyld og min mand og hvem der ellers sådan kiggede ind forbi under fødslen (som forløb helt fint) også uden hende.

JustMe skriver:

Jeg var godt nok blevet gal som mand, hvis min kæreste havde haft den mening! Det er da lige så meget hans barn som trådstarters, så hvorfor i alverden skulle han ikke have noget at skulle have sagt?

Det forstår jeg altså overhovedet ikke  

Trådstarter: jeg kan godt forstå dit dilemma, men jeg kan helt sikkert også godt forstå din kæreste. Det her er JERES fælles oplevelse og store nye livsændring, og jeg synes faktisk det er en stor dedikation, han viser dig ved at ville dele det med kun dig. Nu er min kæreste og jeg helt enige om, at alle skanninger samt fødslen kun bliver med ham og mig, men havde jeg stået i din situation, havde jeg respekteret hans ønsker 100%. I er partnere, og det er jeres fælles barn, så IMO har i lige meget at skulle have sagt i denne situation, og det er nu engang noget, som er noget helt specielt mellem jer to.

Din mor har måske været en stor del af sine børns liv, men du skal huske på, at dette barn er en ny udvikling i din kærestes og dit liv, og dermed ikke noget, din mor nødvendigvis skal være med inde over på samme måde

Jeg er enig med dig, og som du nok kan se på mine mange andre svar, skal dette nok falde ud så ingen føler sig snydt og vi får vores ønske opfyldt

Rosa skriver:

Hejsa

Har set anmeldelsen, men vi sletter den ikke, for hvis vi skulle slette alle de fejlcitater, dobbeltindlæg og fejlindlæg der bliver lavet så ville vi ikke kunne nå andet. Der er jo ingen skade sket, og du har forklaret at det var en fejl - er det ok med dig?

Mvh

Rosa - moderator

Selvfølgelig, ingen ko på isen her  giver bare mig selv et dummeslag. Men hvordan kan det være at der ikke er slette-funktion, eller har jeg bare overset den?

Selvfølgelig, ingen ko på isen her  giver bare mig selv et dummeslag. Men hvordan kan det være at der ikke er slette-funktion, eller har jeg bare overset den?

Nejnej, der er ingen slettefunktion.

Hvis der var så kunne folk jo rask væk slette indlæg efter forgodtbefindende, og dels ville vi i staff ikke have en chance for at overskue hvad der bliver skrevet af hvem, og dels ville debatterne jo slet ikke hænge sammen hvis der pludselig manglede indlæg over det hele, eller indlæggene blev rettet i fordi folk skiftede mening eller bare fortrød...

I stedet er det en god ide at stoppe op og trække vejret inden man skriver et indlæg så man er sikker på man fik skrevet det man ville

Men rigtig god aften til dig - og den lille bøf er der INGEN der tænker over Ud over mig som fra nu af vil drille dig med det konstant 

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Ah ja.. men hvad kan man forvente af en 18-årig dreng der kun havde i tankerne den dag at skulle i Lalandia  

Vi drillede ham godmodigt efterfølgende, for han var også med inde hos jordemoderen og snakke om graviditeten - der var ingen scanning, at nu vidste han da allerede mere end de fleste andre 18årige på det punkt, så nu spurtede han ikke som den første ud for at lave børn  Jeg bebrejder ham ikke for at lege med kuglerammen, vores søn lignede ham faktisk meget da han blev født og pt. er Elias helt vild med HANS kugleramme, så vi driller lidt onkel Ebs med at han nu ikke skal blive misundelig, for Elias skal nok lære at dele en dag

Apropos, så krydser jeg finge for at din mor lader det blive ved det det er nu..

Min mor f.eks. tog ikke et nej for et nej, så de sidste to måneder var det en plage at skulle forklare hende om og om igen at nej, hun skulle ikke med ind til fødslen. Nej, hun kunne heller ikke sidde udenfor fødestuen, nej, hun fik ikke noget at vide før Elias var født lige så vel som alle andre ikke fik noget at vide før efter fødslen, men ville til gengæld være den første fra min side der blev ringet til - som min mand gjorde ved sin mor. Men det var ikke en rar situation at blive sat i, igen og igen. Det er jo ikke spor rart at sige nej hele tiden uanset hvor klart man lægger det ud, så til sidst blev jeg nærmest vred over at blive sat i den situation. Og det var ikke hendes første barnebarn, min bror fik en dreng flere måneder tidligere hvor hun fik lov til at tage del i hele processen fordi min brors kæreste havde mistet børn før og min mor er læge (overlæge) så hun var en god støtte for dem, men nej jeg ønskede vitterligt ikke hendes tilstedeværelse på fødestuen, for jeg har en anelse om at hun netop ikke ville have ladet min mand få oplevelsen i at støtte mig - ja kunne næsten forestille mig hun ville på sin egen facon tage over for både jordemoder, epidural-lægen, mig for den sags skyld og min mand og hvem der ellers sådan kiggede ind forbi under fødslen (som forløb helt fint) også uden hende.

Hehe, tror lige akkurat du har skitseret det skrækscenarie som Morten forestiller sig, og så kan jeg jo godt forstå han hellere vil undvære det

Men nej, det er ikke fedt at blive ved med at sige nej. Det er da egentlig også utroligt at hun ikke forstod at i ikke havde samme behov som din bror og hans kæreste, men blev ved og ved...

Mette:)) skriver:

Det blev lidt langt, men jeg håber i har mod på at læse det, og give en kommentar/jeres mening med på vejen

Det skal først og fremmest siges at jeg har et fantastisk nært forhold til min mor. Jeg har altid betroet hende alt, og jeg har altid været tryg ved at have hende med på sidelinjen gennem mange situationer. Hun sætter sine børn meget højt, og vil gerne være en del af vores udvikling/liv så meget som hun nu kan/får lov.

Nu er det mest fantastiske sket, jeg er gravid i 12.uge, og vi venter os vores første barn Min mor er selvfølgelig helt oppe og ringe over det. Hendes MetteMus skal være MOR, og hun synes det er helt fantastisk. Hun har før (inden hun vidste vi ventede os) givet udtryk for at det ville være den største gave for hende at være med til barnets fødsel, og jeg ville slet ikke have noget problem med det, tværtimod synes jeg det ville være fantastisk at kunne give hende den 'gave'.

Jeg sagde dog at jeg ville snakke med Morten om det først, og det viser sig så at han ikke synes det er nogen god idé. Han mener det er en intim oplevelse, som kun ham og jeg skal dele, nu hvor det er første gang. Han er bange for hun vil tage noget af oplevelsen fra ham og måske blande sig for meget i processen, så han vil føle sig forbigået. Jeg tror slet ikke det ville være tilfældet, men jeg respekterer hans beslutning, trods jeg ikke er helt enig med ham. Jeg fortæller min mor vores beslutning og hun bliver lidt skuffet, da hun ikke kan følge problemstillingen. Hun spurgte så i forgårs, meget ydmygt om hun så måtte komme med til den første scanning nu her på fredag, og jeg gav ikke noget konkret svar. Ville igen lige tale med Morten først.

Heller ikke dette vil han gå med til. Hans forklaring lyder at han godt ved at det måske lyder egoistisk, men det er en oplevelse han gerne vil dele med mig alene. Og ikke vil skulle til at bruge energi på at dele glæden og tårene i øjnene med andre end mig, når han ser og hører barnet for første gang. Alle følelser omkring denne store begivenhed skal være koncentreret mellem os. Og jeg kan godt følge ham. Men problemet er, at jeg har svært ved endnu engang at skulle tilbage til min mor og sige, at det må hun altså heller ikke. Vi er dog blevet enige om at hun må komme med til 2.scanning vi skal til. Så hun får lov til dét i det mindste.

Jeg kan godt forstå min kæreste. Det er jo i bund og grund det største i vores liv, og første gang vi skal opleve det. Det er en oplevelse han ønsker vi skal have helt privat, uden andre, lige meget hvor meget eller lidt opmærksomhed de ville kræve ved deres tilstedeværelse. Det er muligvis også anderledes med barn nr.2. Der kan hun muligvis få lov at være med til mere. Men den første oplevelse skal være vores, helt alene.

Jeg har bare ikke lyst til at "skuffe" hende, ved at nægte hende at være lige så stor en del af dette i mit liv, ligesom hun har været med stort set alt andet.
Men på den anden side, som jeg også har sagt til Morten. Dette er jo begyndelsen på VORES liv sammen som familie, og det har min mor jo groft sagt ingen andel i. Og dette er VORES barn, og her betyder Mortens følelser og beslutninger mere end min mors ønsker. Jeg vil gerne have at han skal føle at han har mindst ligeså meget som jeg at skulle have sagt i denne sammenhæng.

Puuha det blev langt. Tusind tak fordi I gad læse med så langt.

Synes I at hans/vores beslutning er okay?
Hvem var med til jeres scanninger/fødsler??

Håber I vil give en kommentar....

Knus og gode weekend,

Mette

Har ikke læst andre svar. Min umiddelbare tanke er, kan godt forstå din mand ikke vil have hende med til fødslen, men til scanningen kan jeg atså slet ikke forstå det.

Hvis det var mig (nu ved jeg selvfølgelig heller ikke om pengene er til det) så ville jeg gå til NF scanning med min mand alene. I julegave ville jeg så give mor en scanning sammen med datteren på en privat scanningsklinik, hvor man også har meget mere tid end ved en nf scanning. Det skulle så bare være jer to, bag efter kunne i spise brunch og så kunne i måske gå ind et sted hvor mormor kunne købe det første sæt (fra hende) til den lille (da de sikkert også ville kunne se hvilken køn det er på det tidspunkt)

Rosa skriver:

Nejnej, der er ingen slettefunktion.

Hvis der var så kunne folk jo rask væk slette indlæg efter forgodtbefindende, og dels ville vi i staff ikke have en chance for at overskue hvad der bliver skrevet af hvem, og dels ville debatterne jo slet ikke hænge sammen hvis der pludselig manglede indlæg over det hele, eller indlæggene blev rettet i fordi folk skiftede mening eller bare fortrød...

I stedet er det en god ide at stoppe op og trække vejret inden man skriver et indlæg så man er sikker på man fik skrevet det man ville

Men rigtig god aften til dig - og den lille bøf er der INGEN der tænker over Ud over mig som fra nu af vil drille dig med det konstant 

But of course!

Jeg var helt sikker på det jeg ville skrive og fik skrevet, det var bare det forkerte indlæg  men så må jeg jo lige tage kig-nu--lige-efter-een-gang-til-hatten på næste gang

tinasmor skriver:

Har ikke læst andre svar. Min umiddelbare tanke er, kan godt forstå din mand ikke vil have hende med til fødslen, men til scanningen kan jeg atså slet ikke forstå det.

Hvis det var mig (nu ved jeg selvfølgelig heller ikke om pengene er til det) så ville jeg gå til NF scanning med min mand alene. I julegave ville jeg så give mor en scanning sammen med datteren på en privat scanningsklinik, hvor man også har meget mere tid end ved en nf scanning. Det skulle så bare være jer to, bag efter kunne i spise brunch og så kunne i måske gå ind et sted hvor mormor kunne købe det første sæt (fra hende) til den lille (da de sikkert også ville kunne se hvilken køn det er på det tidspunkt)

Det er en god idé at give hende en privat scanning, hvor hende og jeg kan tage hen sammen. Det vil jeg i høj grad overveje. Der er også en anden som forslår det, og det er slet ikke nogen dårlig idé

Jeg synes det er i orden at din mand siger fra og ønsker at det skal være kun for jer....

Jeg forstår ham fuldt ud og synes han har ligeså meget at skulle have sagt i dette som du har.

Her var vi begge enige om at det kun var os, min mand og jeg, der var til scanninger og til fødslen.