Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

Rosa skriver:

Jeps, men det er yderst sjældent at vi gør det, så tænk før du poster

Will do!

Mette:)) skriver:

Det blev lidt langt, men jeg håber i har mod på at læse det, og give en kommentar/jeres mening med på vejen

Det skal først og fremmest siges at jeg har et fantastisk nært forhold til min mor. Jeg har altid betroet hende alt, og jeg har altid været tryg ved at have hende med på sidelinjen gennem mange situationer. Hun sætter sine børn meget højt, og vil gerne være en del af vores udvikling/liv så meget som hun nu kan/får lov.

Nu er det mest fantastiske sket, jeg er gravid i 12.uge, og vi venter os vores første barn Min mor er selvfølgelig helt oppe og ringe over det. Hendes MetteMus skal være MOR, og hun synes det er helt fantastisk. Hun har før (inden hun vidste vi ventede os) givet udtryk for at det ville være den største gave for hende at være med til barnets fødsel, og jeg ville slet ikke have noget problem med det, tværtimod synes jeg det ville være fantastisk at kunne give hende den 'gave'.

Jeg sagde dog at jeg ville snakke med Morten om det først, og det viser sig så at han ikke synes det er nogen god idé. Han mener det er en intim oplevelse, som kun ham og jeg skal dele, nu hvor det er første gang. Han er bange for hun vil tage noget af oplevelsen fra ham og måske blande sig for meget i processen, så han vil føle sig forbigået. Jeg tror slet ikke det ville være tilfældet, men jeg respekterer hans beslutning, trods jeg ikke er helt enig med ham. Jeg fortæller min mor vores beslutning og hun bliver lidt skuffet, da hun ikke kan følge problemstillingen. Hun spurgte så i forgårs, meget ydmygt om hun så måtte komme med til den første scanning nu her på fredag, og jeg gav ikke noget konkret svar. Ville igen lige tale med Morten først.

Heller ikke dette vil han gå med til. Hans forklaring lyder at han godt ved at det måske lyder egoistisk, men det er en oplevelse han gerne vil dele med mig alene. Og ikke vil skulle til at bruge energi på at dele glæden og tårene i øjnene med andre end mig, når han ser og hører barnet for første gang. Alle følelser omkring denne store begivenhed skal være koncentreret mellem os. Og jeg kan godt følge ham. Men problemet er, at jeg har svært ved endnu engang at skulle tilbage til min mor og sige, at det må hun altså heller ikke. Vi er dog blevet enige om at hun må komme med til 2.scanning vi skal til. Så hun får lov til dét i det mindste.

Jeg kan godt forstå min kæreste. Det er jo i bund og grund det største i vores liv, og første gang vi skal opleve det. Det er en oplevelse han ønsker vi skal have helt privat, uden andre, lige meget hvor meget eller lidt opmærksomhed de ville kræve ved deres tilstedeværelse. Det er muligvis også anderledes med barn nr.2. Der kan hun muligvis få lov at være med til mere. Men den første oplevelse skal være vores, helt alene.

Jeg har bare ikke lyst til at "skuffe" hende, ved at nægte hende at være lige så stor en del af dette i mit liv, ligesom hun har været med stort set alt andet.
Men på den anden side, som jeg også har sagt til Morten. Dette er jo begyndelsen på VORES liv sammen som familie, og det har min mor jo groft sagt ingen andel i. Og dette er VORES barn, og her betyder Mortens følelser og beslutninger mere end min mors ønsker. Jeg vil gerne have at han skal føle at han har mindst ligeså meget som jeg at skulle have sagt i denne sammenhæng.

Puuha det blev langt. Tusind tak fordi I gad læse med så langt.

Synes I at hans/vores beslutning er okay?
Hvem var med til jeres scanninger/fødsler??

Håber I vil give en kommentar....

Knus og gode weekend,

Mette

Jeg synes man skal respektere kærestes valg her,  dte er jo jer der er 2 om det, og jeres oplevelse.

vi har gjort det sådan at vi har valgt at sige de offentlige undersøgelser, nf og md scanningerne, var vores og kun vores, og fødslen, men har så betalt os fra at få ekstra scanninger hvor de kommende bedstemødre kommer med. Mine søskende var med, til en 3d scanning da jeg var ca 16 uger henne, og her den 3 dec, skal vi til sidste 3D scanning, og der skal min og mandens mor med, hvilket jeg også tror bliver en kømpe oplevelse, frem for scannningen til nf og md, da de jo kan se meget mere

Noneother skriver:

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

hmm må indrømme, jeg nok er lidt i den anden grøft, ikke at vi er gravid, for det er jo kun mig der er gravid, men vi er da fælles om at få et barn, og synes i min verden ikke, at faderen bare skal sættes på sidelinjen, og på den måde ligegyldiggøres i hele processen, for man vil jo gerne have han også er en del af det hele efter fødslen

Vi gjorde nu det, at vi sagde at nf og md scanning var vores, og fødslen også, men at vi så har valgt at betale for 3d scanning, hvor de kommende bedster kan komme med. og de glæder sig rigtig meget til den 3 hvor vi skal afsted, og tror også de får mere ud af det, end de offentlige scanninger, da jeg synes det der går stærkt, men har jo også formål, hvor dne private scanning man betaler, er meget mere rolig, og hyggelig, hvor man får god tid til at få en god oplevelse ud af det men det er jo bare sådan vi valgte at gøre det

goodiedk skriver:

Jeg er HELT uenig med dig!!

Det er JERES barn og ikke bare dit barn, så selvfølgelig er det noget I skal have sammen. Også uden mor/svigermor

 

Jeg ville helt sikkert respektere farens holdning, og jeg håber på at den kommende mormor også vil forstå

Maria-s skriver:

Først må jeg lige sige; Hvor er det da dejligt at du har så nært et forhold til din mor Dernæst må jeg sige at jeg nok er på din kærestes side og mener du skal følge hans ønsker og ikke føle dig presset af din mors ønsker, for reelt hat hun jo ikke med at at gøre. Det der er ved at foregå har jo ikke noget at gøre imellem hende og dig, men mellem dig og din kæreste. Det handler vel i bund og grund om at de mor nu rigtigt skal til at kappe navlestrengen mellem i 2?

Sådan rent praktisk så så vidt jeg ved må der kun være én med til i hvert fald første scanning. Jeg ved ikke helt om det er noget anden til den 2. scanning, men det mener jeg nu ikke. Og jeg kan godt forstå at din kæreste gerne vil have at det bliver en oplevelse imellem kun jer 2. For mig selv var det rigtig stærkt at være inde at blive scannet og følte mig meget tæt til min kæreste som vi sad/ lå der og så på hvad vi fælles, os 2 er ved at lave

MEN det du KUNNE gøre mht. scanning, det var jo at tilbyde din mor (fx i julegave) en scanning på privatklinik, hvor hun og dig kan tage ind og se baby sprælle rundt? Så får hun set det lille mirakkel uden at tage noget fra din kæreste og det er jo kun bonus for dig at du ser baby endnu engang. Og nej jeg synes ikke det behøver kun at være dig og din mor; igen er det vigtigt at din kæreste ikke bliver holdt udenfor, det er jo gennem scaninger han ligesom rigtig kan forholde sig til baby Men jeg tror ikke han vil føle at din mor tager "hans plads" ved en ekstra scanning Du kan jo vende muligheden med din kæreste?

Og mht. fødslen, jamen hvis det er hans mening så skal den respekteres synes jeg Så må din mor komme når baby er kommet til verdenen

Håber du kan bruge det til et eller andet...

helt enig her

Mine forældre bor i jylland og jeg på sjælland.
Så scanninger var min mor ikke med til, men fødslen det skulle hun bare.
Det har været meningen hele tiden, da det var hendes største ønske og det ville min mand og jeg gerne give hende.
På hospitalet var hun så go og stodbare og kiggede og spurgte et par gange om hun lige skulle nusse mig, ellers var det mig og min mand der styrede det.
Det eneste jeg rigtigt husker fra hun var der, er lige da han blev lagt op er hun udbrød... årrrrrhhhh Sarah. Og det sidder bare fast i mit hoved, der var så mange følelser i den sætning at den sidder boltet fast og det er skønt.
Så det var helt fantastisk for mig..

Jeg ville blive ked af hvis min mand ikke ville være med til at give din mor hendes største ønske opfyldt, men samtidig er det også hans største ønske. Så den er Så svær- er bare bare glad for jeg ikke skulle skuffe min mor. For min mor er ligesom din, HENDES ET OG ALT.

Noneother skriver:

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Øh det er da stadig noget de er fælles om, det er DEM der skal være forældre, og ikke kun hende?...

HopinWishin skriver:

Øh det er da stadig noget de er fælles om, det er DEM der skal være forældre, og ikke kun hende?...

Hvis du læser det hele igennem kan du se, at hun har svaret på lige dét spørgsmål flere gange

Louisiana28 skriver:

Hvis du læser det hele igennem kan du se, at hun har svaret på lige dét spørgsmål flere gange

Kan jeg se nu... læste ikke hele tråden.. blev lige grebet af min første indskydelse

HopinWishin skriver:

Kan jeg se nu... læste ikke hele tråden.. blev lige grebet af min første indskydelse

Kender jeg godt