Milsen skriver:
Det er overhovedet ikke slemt.
Jeg var selv 15 år, da jeg mødte min første kæreste som på det tidspunkt var 21 år. Nogle synes måske han var pædofil, fordi man er under den sexuelle lavalder, men hvis man selv går med til det, så er det noget pjat. Han var ihvertfald ikke flov, og fortalte gerne til sine kollegaer at han havde fundet en sød kæreste, selvom jeg kun var 15. Det kommer jo også meget an på om man som den der er 15 er moden af sin alder.
I skal bestemt ikke være flove over aldersforskellen og lyve om det. Fortæl folk at alderen for jer ikke betyder noget, og hvis de ikke har noget positivt at sige, så skal de tie stille.
Vi er dog ikke sammen idag, fordi vi voksede fra hinanden, som kan ske for hvilket som helst andet par, aldersforskel eller ej. Men vi nåede da at være sammen i 4 år, flytte sammen og leve sammen og klare økonomi osv.
- og det er jo netop det, der sker, når man tidligt i livet vælger et forhold med stor aldersforskel, så det er bestemt ikke noget, man sådan bare lige skal ignorere.
Sjovt, at man tit læser denne slags indlæg - naaarj, alderen betyder ikke noget, hvis man elsker hinanden, jeg har selv prøvet det......og så er folk alligevel vokset fra hinanden og lever i nye forhold.
Jeg har selv levet i et forhold med 9 års aldersforskel (jeg var 16, og han var 25, da vi mødte hinanden), og jo, det betød rigtig meget, så meget at jeg til sidst gik fra ham, fordi vi var helt forskellige steder i livet.
Jeg har i dag et fantastisk liv med mine dejlige børn og fantastiske mand, der er fra samme årgang 
