Noget du ikke er stolt af?

Er ked af at jeg var det SURESTE løg, da jeg var teenager, slet ikke til at snakke med for mine forældre. Kunne have haft det meget sjovere og specielt min far kunne måske kende mig bedre, hvis ikke jeg havde været sådan.

Da jeg var barn pillede min mosters mand ved mig. Ikke mellem mine ben, men op under min bluse, og han forsøgte at kysse mig. Efter min moster gik i seng. Jeg stod som forstenet og kunne ingen ting. Bagefter gik han ud på wc hvor han onanerede sig til udløsning....

Dette har jeg ALDRIG fortalt til nogen, andet end min mand. Men det forfølger mig stadig nu så mange år efter. Og jeg væmmes ved ham hver gang vi er til noget familie tam tam...

Fortryder jeg dengang ikke fortalte det til nogen, men var bange for ingen ville tro på mig....

----------------------------------------------------------------------------

Jeg har virkelig haft en dårlig barndom... 

Ja har ikke så meget at sige, end at jeg kun er glad for min faster meldte det til kommunen så jeg blev fjernet meget hurtigt fra hjemmet! 

Den dag idag, er jeg overlykkelig over at være blevet fjernet... Men jeg mangler skam kun en oplysning at finde ud af, som vil være temmelig svær at finde ud af, så tror ikke helt det ville lykkes på nogen måder... Men håber... 

Mine forældre har et hold venner, hvor jeg har haft en affære af manden..... Dog var det inden jeg mødte min mand. Er 4 år siden vi havde en affære!

Jeg er stadig dybt forelsket i ham, trods jeg selv er gift og har børn.

Så sent som i lørdags hvor vi var til noget fest hvor han også var med. Sagde han til mig at han elsker mig, og at han ønsker mig alt det bedste. Men at hvis jeg en dag fik mod til det, så ville han gå fra hans kone for at få mig... Han ville til hver en tid vælge mig....

Er ikke super stolt af det... Men hold da op hvor er det hårdt at have sådan en "hemmelig"

Noget jeg ikke er stolt af..

Jeg har tidligere slået folk ned,truet naboer med køkkenknive,var et kendt navn på stationen,stjålet,haft spiseforstyrrelse oveni hatten og knaldet med hvem som helst og når som helst for at få nærhed. Ikke synderligt smart,men det var den jeg var og det kostede mig mit barn. Selvom jeg er blevet voksen og har ændret mig vil det altid være det jeg ikke ser en stolthed i overhovedet.

Jeg er som jeg er, og vil hellere fortryde ting jeg har gjort, end fortryde det jeg ikke gjorde... Så der er ting jeg aldrig nævner for nogen, men så er den heller ikke længere

At jeg har været escort-pige (i mine unge dage) i 4 år..

Puha det er nogle hårde ting i alle har været igennem..

Jeg oprettede tråden for at nogle kunne få luft ved at skrive nogle ting ned..

Jeg er desuden også rigtig bange for min far og jeg er 23 år. Jeg havde en rigtig dårlig barndom med en far der drak og havde et forfærdeligt temperament. Jeg var meget bange for ham da jeg var lille, det er ikke så slemt mere, men det er der. Jeg drømmer nogle gange at han jagter mig gennem byen fordi han vil slå mig ihjel eller jeg drømmer at han slår mine dyr ihjel. (Han slog mine dyr da jeg var lille og boede hjemme)

Jeg har en datter på et år og jeg vil gøre alt for at hun får en dejlig barndom med kærlighed og ikke frygt!

Kb skriver:

Vredesudbrud, som du beskriver det, kan ødelægge så forfærdeligt meget for en og noget man, efter min mening, skal have hjælp til at komme over.

For mange år siden havde jeg en veninde som fik de mest hysteriske anfald når hun blev vred og der skulle til tider ingenting til at udløse dem. Hun kunne smadre alt omkring sig og svine os andre til. 

Vi har nok haft din alder tror jeg. I starten tror jeg faktisk hun syntes hun var lidt sej, folk var jo nærmest bange for hende og hun følte vel hun fik lidt respekt på den måde... Som tiden gik mistede hun flere og flere af os, hendes gamle venner og måtte erstatte os med nogle nye. De eneste som kunne holde hende ud, var nogen som opførte sig ligesom hende.

I dag er hun 30 år og jeg ved at hun nu er på kontanthjælp, har psykiske problemer, drikker for meget og omgås nogle knap så tiltalende typer. Da hun var 18 blev hun mor for første gang, men barnet er blevet fjernet - heldigvis tænker jeg lidt....

Det her er måske lidt en skræmme historie og siger SLET IKKE at det sker for dig. Kom bare sådan til at tænke på hende da jeg læste det du skrev. 

Få styr på din indre vrede, ellers knækker den dig. Det må være mit råd. Og så er du jo så ung, så du kan sagtens nå at ændre adfærd Lyder til du har sød mor, en stor støtte

Ja det var så lige en historie fra det virkelige liv 

Tak for dit svar

Jamen, det lyder da ikke som noget særligt rart, det din veninde har været igennem, og at hun har været sådan...

Altså, mit er godt nok ikke så overdrevet, folk kender til min vrede, og ved hvornår man skal stoppe, men det er ikke sådan så de er bange for mig eller noget, hvis der er andre der pisser mig af, så siger de til personen at han/hun nok skulle stoppe.

Jeg ved heller ikke helt om jeg skal få tjekket hos lægen om jeg har ADHD.. Der er flere der spørger om jeg ikke skal tjekkes for det  Når jeg tænker mig om, så minder jeg faktisk rigtig meget om min venindes store søster.. Hun fik konstateret ADHD, fik piller mod det, og fik det nemmere/kunne styre sig.

Efter dit svar, føler jeg helt at folk tror at min vrede er så vild, men det er den altså ikke .. Jeg kan bare ikke så godt styre min vrede, og mit temperament er noget lort.. Mildt sagt..

Jeg er bestemt ikke stolt af jeg som yngre stjal penge fra min mor...

Jeg var (er måske lidt stadig) sikker på det er det materielle der definerer mig som succes eller ej, og derfor måtte jeg bare eje mærkevarer tøj og lign, så jeg kunne følge strømmen..... Og da jeg ligesom havde begrænset midler med job ved siden af folkeskolen, stjal jeg altså fra min mor for at få råd......

Har det SÅÅÅÅÅ elendigt med det, for min mor er og har bare altid været der for mig, og ved hun vil gøre ALT for mig og nu også for Isabella, så hvis jeg på nogen måde kunne tage det tilbage igen, gjorde jeg det.....

Hun ved det dog, og vi er kommet videre, meeeeen, man glemm er det jo ikke alligevel.....

Er fuldt bevidst jeg ikke er ano, selvom jeg slet slet ikke er stolt af det jeg har gjort.......