Noget du ikke er stolt af?

Anonym skriver:

 

tak men heldigvis er den person lagt bag sig på nogen områder...

jeg har fundet ud af at jeg bare generalt er dårlig til venskaber det er en af de ting jeg vil undgå så jeg ikke får dårlige oplevelser eller samvittighed. 

men som sagt jeg er et langt bedre menneske nu og jeg har sat pris på de ting der kan gøre mig lykkelig

Det var godt

Anonym skriver:

 

Sikke en solstrålehistorie

Jeg er ked af jeg før i tiden gik for meget op i udseendet, ikke kune ved mig selv men også andre. Ville være den smukkeste, bedste osv. være den der havde den lækreste kæreste osv. Følte ikke jeg duede til så meget andet end det.

Men da jeg pludselig blev meget syg og lægerne fandt ud af jeg havde en kronisk hjertefejl og skulle have en icd sat ind til hjertet ( form for pacemaker ) blev min tankegang anderledes. Var meget ked af dimsen skulle sidde i mit bryst, og jeg har 3 store ar på overkroppen ved brystet af det. var ked af det og frygtede min kæreste ville gå fra mig, selvom han synes at jeg skulle opereres.

Efter jeg blev opereret blev jeg et andet menneske, jeg skal opereres hver 7 år ca. resten af mit liv. Men er slet ikke ked af mit ar og det gør mig bare til den jeg er. Har virkeligt også lært at udseendet ikke betyder alt, og at andre godt kan elske en alligevel. Derudover dømmer jeg heller ikke andre som jeg gjorde før pga. udseende men istedet på hvad der er indeni

Anonym skriver:

Jeg er ked af jeg før i tiden gik for meget op i udseendet, ikke kune ved mig selv men også andre. Ville være den smukkeste, bedste osv. være den der havde den lækreste kæreste osv. Følte ikke jeg duede til så meget andet end det.

Men da jeg pludselig blev meget syg og lægerne fandt ud af jeg havde en kronisk hjertefejl og skulle have en icd sat ind til hjertet ( form for pacemaker ) blev min tankegang anderledes. Var meget ked af dimsen skulle sidde i mit bryst, og jeg har 3 store ar på overkroppen ved brystet af det. var ked af det og frygtede min kæreste ville gå fra mig, selvom han synes at jeg skulle opereres.

Efter jeg blev opereret blev jeg et andet menneske, jeg skal opereres hver 7 år ca. resten af mit liv. Men er slet ikke ked af mit ar og det gør mig bare til den jeg er. Har virkeligt også lært at udseendet ikke betyder alt, og at andre godt kan elske en alligevel. Derudover dømmer jeg heller ikke andre som jeg gjorde før pga. udseende men istedet på hvad der er indeni

 

Hvor er det bare godt skrevet

Anonym skriver:

Jeg er ked af jeg før i tiden gik for meget op i udseendet, ikke kune ved mig selv men også andre. Ville være den smukkeste, bedste osv. være den der havde den lækreste kæreste osv. Følte ikke jeg duede til så meget andet end det.

Men da jeg pludselig blev meget syg og lægerne fandt ud af jeg havde en kronisk hjertefejl og skulle have en icd sat ind til hjertet ( form for pacemaker ) blev min tankegang anderledes. Var meget ked af dimsen skulle sidde i mit bryst, og jeg har 3 store ar på overkroppen ved brystet af det. var ked af det og frygtede min kæreste ville gå fra mig, selvom han synes at jeg skulle opereres.

Efter jeg blev opereret blev jeg et andet menneske, jeg skal opereres hver 7 år ca. resten af mit liv. Men er slet ikke ked af mit ar og det gør mig bare til den jeg er. Har virkeligt også lært at udseendet ikke betyder alt, og at andre godt kan elske en alligevel. Derudover dømmer jeg heller ikke andre som jeg gjorde før pga. udseende men istedet på hvad der er indeni

 

Sikke en flot erkendelse.

Du behøvede skam ikke være anonym. Der er da KUN grund til at være stolt af, at være hvor du er idag i dit syn på dig selv og andre.

Det "overfladiske jeg" (som vist primært skyldes usikkerhed og angst for ikke at slå til), tror jeg, at de fleste gennemgår i deres pubertet og ungdom. Desværre er der så bare også mange, som ikke "vokser fra det" igen....

Har du lavet noget du ikke er stolt af og som andre ikke ved?

Jeg har haft en turbulent barndom/ungdom hvor jeg skar mig selv i armen og jeg har stjålet småting fra veninder Jeg er i dag 23 år og det er lagt bag mig, der er aldrig nogen der får det af vide..

Der kan svares anonymt..Det behøver forresten ikke være så dystert som mit, bare noget du ikke vil have andre får af vide

Jeg kaster stadig det meste af min mad op, og min familie og venner tror jeg er rask på 3. år.

Jeg har engang været sammen med en af mine veninder/bekendts kæreste, mens de holdt pause.

Ellers tror jeg nok, at jeg kan stå ved alt andet jeg har lavet i mit liv.

Hmmm jeg kan stå ved alt hvad jeg har lavet i mit liv.... Men engang i mellem ville jeg ønske jeg var bedre til at sige fra....

For eksempel de par få gange jeg er blevet antastet af fyre i byen, som jeg ikke brød mig om at blive pillet på af... Men altså, kun 1 gang kunne jeg have været meget tydeligere i min nej attitude, og kun 1 gang havde jeg MÅSKE kunnet nå at afværge situationen....

For nylig endte jeg dog i sengen med en fordi jeg følte det pligtskyldigt, og han kunne i virkeligheden lige så godt have voldtaget mig.... Havde det forfærdeligt bagefter. Men har dog set manden i øjnene siden, og der er nu ingen problemer dér - heldigvis da, ellers var jeg sgu nok lidt på bar bund..... Og jeg LOVER han får et utvetydigt nej hvis han tror der skal ske noget dér....

Jeg har faktisk også skåret i mig selv, da jeg var noget yngre, en gang i mellem får jeg stadig lyst til det, men gør det nu ikke....
Jeg skar dog ikke sådan direkte, jeg kradsede, med for eksempel en blyant, ind til det begyndte at bløde... Så det var at kradse mere end at skære, men det gav store grimme sår. Jeg kradsede heller ikke bare, jeg endte altid ud med at have et budskab stående... Kradsede en gang et kæmpe stort AV! på mit lår, med en papirsklips jeg havde foldet ud...
Har da også bugt hobbyknive, men så skar jeg det satdig ikke, jeg brugte spidsen til at kradse det samme sted utallige gange...

Heldigvis kan man faktisk ikke se mine ar, og dem der kan se det, ved ikke at det kommer af at jeg har kradset mig selv... Jeg har jo ikke et stakit af ar hen over min arm eller andre steder på kroppen, det kunne lige så godt have været ar efter et sår fra en skade af en art... Så altså, HVIS folk kan se de ar der er på min arm, så tror de det er almindelige ar, og derfor bliver jeg heller ikke spurgt til det...
Jeg får stadig lyst, i en sådan grad, at når jeg skriver det her, så har jeg lyst til at gøre det igen, men jeg gør det bare ikke

Hmmm.... ellers er der jo altid folk jeg kunne have behandlet bedre, og stadig kan...

Min depressive tilstand er jeg ikke stolt af... har altid været depressiv, men som ung var jeg bedre i stand til at tackle det... Idag er jeg endt med at blive et helt andet menneske end det jeg havde tænkt migjeg skulle være..... Jeg er ikke nær så rummelig som jeg var engang, eller som jeg gerne ville være.... Men altså pt tænker jeg at noget må "ud" til fordel for at der er plads til andet, inde i mit lille hovede Satser på at jeg engang med tiden får det bedre/nemmere, og derfor også har mere plads til at være det menneske jer gerne vil være....

Jeg har et temperament der vil noget.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det.. Her hjemme er der blevet ødelagt flere dørhåndtag fordi jeg har smækket med dørene.. Nogle gange er jeg ved at smadre hul i døren.. Ting som fjernbetjening og mobiler har jeg også smadret..
Når jeg bliver sur kan jeg ikke styre det.. Det ved de fleste folk..
Men jeg tror også det er fordi min ekskæreste var så dum, da vi var sammen, at alt bare har ophobet (staves?) sig i mit hovede, så det hele kommer ud på én gang. 
Det gør også at jeg ingen tålmodighed har.. Jeg bliver så let irriteret, fx. hvis der er en ting der ikke gider som jeg gider, så prøver jeg at gøre det jeg skal 2 gange, og hvis det stadig ikke gider, så smider jeg det fra mig..

 
Heldigvis går det ikke udover folk fysisk.. Jo.. Det gjorde det én gang.. -på den ene side fortryder jeg det, for jeg er jo ikke typen der slår.. På den anden side, så fortryder jeg det ikke.. Har aldrig slået før, og jeg gør det ikke igen..
Jeg får lov til at slå på min ekskæreste, men nu er han også en del større end mig, og træner meget, så han giver mig selv lov.. Det giver heller ikke skader.

Jeg har virkelig været ond overfor min mor.. -og det er jeg stadig.. Min mor vil mig det allerbedste, og jeg bliver ved med at sige hun kun gør negative ting.. Selv om hun faktisk mest gør positive ting..

Jeg er overhovedet ikke stolt over de ting.. -og jeg har det rigtig dårligt med det.. Men jeg kan bare ikke styre min vrede.. og det spiller faktisk en kæmpe rolle i min hverdag..

Amanda. skriver:

Jeg har et temperament der vil noget.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det.. Her hjemme er der blevet ødelagt flere dørhåndtag fordi jeg har smækket med dørene.. Nogle gange er jeg ved at smadre hul i døren.. Ting som fjernbetjening og mobiler har jeg også smadret..
Når jeg bliver sur kan jeg ikke styre det.. Det ved de fleste folk..
Men jeg tror også det er fordi min ekskæreste var så dum, da vi var sammen, at alt bare har ophobet (staves?) sig i mit hovede, så det hele kommer ud på én gang. 
Det gør også at jeg ingen tålmodighed har.. Jeg bliver så let irriteret, fx. hvis der er en ting der ikke gider som jeg gider, så prøver jeg at gøre det jeg skal 2 gange, og hvis det stadig ikke gider, så smider jeg det fra mig..

 
Heldigvis går det ikke udover folk fysisk.. Jo.. Det gjorde det én gang.. -på den ene side fortryder jeg det, for jeg er jo ikke typen der slår.. På den anden side, så fortryder jeg det ikke.. Har aldrig slået før, og jeg gør det ikke igen..
Jeg får lov til at slå på min ekskæreste, men nu er han også en del større end mig, og træner meget, så han giver mig selv lov.. Det giver heller ikke skader.

Jeg har virkelig været ond overfor min mor.. -og det er jeg stadig.. Min mor vil mig det allerbedste, og jeg bliver ved med at sige hun kun gør negative ting.. Selv om hun faktisk mest gør positive ting..

Jeg er overhovedet ikke stolt over de ting.. -og jeg har det rigtig dårligt med det.. Men jeg kan bare ikke styre min vrede.. og det spiller faktisk en kæmpe rolle i min hverdag..

Vredesudbrud, som du beskriver det, kan ødelægge så forfærdeligt meget for en og noget man, efter min mening, skal have hjælp til at komme over.

For mange år siden havde jeg en veninde som fik de mest hysteriske anfald når hun blev vred og der skulle til tider ingenting til at udløse dem. Hun kunne smadre alt omkring sig og svine os andre til. 

Vi har nok haft din alder tror jeg. I starten tror jeg faktisk hun syntes hun var lidt sej, folk var jo nærmest bange for hende og hun følte vel hun fik lidt respekt på den måde... Som tiden gik mistede hun flere og flere af os, hendes gamle venner og måtte erstatte os med nogle nye. De eneste som kunne holde hende ud, var nogen som opførte sig ligesom hende.

I dag er hun 30 år og jeg ved at hun nu er på kontanthjælp, har psykiske problemer, drikker for meget og omgås nogle knap så tiltalende typer. Da hun var 18 blev hun mor for første gang, men barnet er blevet fjernet - heldigvis tænker jeg lidt....

Det her er måske lidt en skræmme historie og siger SLET IKKE at det sker for dig. Kom bare sådan til at tænke på hende da jeg læste det du skrev. 

Få styr på din indre vrede, ellers knækker den dig. Det må være mit råd. Og så er du jo så ung, så du kan sagtens nå at ændre adfærd Lyder til du har sød mor, en stor støtte

Ja det var så lige en historie fra det virkelige liv 

Puha , ja jeg har os en del ting i mit liv som jeg ikk er stolte af . 

Jeg har bla . skåret i mig selv i en del år , men heldigvis blev det opdagede efter langtid , hvilket jeg er virkelig glad for idag . 

Jeg har ikk gjort det i 5 år , jeg har dog af og til lyst til det , men så tænker jeg på alle de ufattelige grimme ar på min arm , som vil følge mig resten af livet

 Jeg har ALTID tænkt på andre frem for mig selv , og i nogen situationer så burde man altså tænke på sig selv frem for andre , det har jeg dog arbejdet meget med og er begyndt at rette op på .

Jeg har ALDRIG været tilfreds med min krop og jeg hader den stadig som pesten . Jeg kan bare ikk få mit hovede til at forstå at den altså er smuk som den er .