Jeg har fået en sms

Mumto3 skriver:

Det var bare hendes bemærkning om at I var skabt for hinanden, der fik mig på den tanke. Men hvis hun har haft mand i 10 år, så....

Det var også min første tanke da jeg læste indlægget

Stadig ingen sms fra hende??

Stumpen skriver:

Stadig ingen sms fra hende??

Nop.. Snakkede med min kæreste om det igår, han jokede og sagde at jeg nok ville høre noget fra hende om 4 måneder.. Hmnn.. Jeg syntes faktisk at det er vildt underligt! Hvad pokker skulle den sms til for så ?? Jeg fatter det ikke. Men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg ikke gir mere lyd nu, med mindre hun skriver eller rækker armen ud. Ikke flere opdates, selvom jeg nok får trang til det om et par måneder, soooom jeg plejer. Men så må jeg sgu gi mig til at børste tænder i stedet for ;-)

LilyMarleen skriver:

Nop.. Snakkede med min kæreste om det igår, han jokede og sagde at jeg nok ville høre noget fra hende om 4 måneder.. Hmnn.. Jeg syntes faktisk at det er vildt underligt! Hvad pokker skulle den sms til for så ?? Jeg fatter det ikke. Men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg ikke gir mere lyd nu, med mindre hun skriver eller rækker armen ud. Ikke flere opdates, selvom jeg nok får trang til det om et par måneder, soooom jeg plejer. Men så må jeg sgu gi mig til at børste tænder i stedet for ;-)

Jeg synes, hvis hun skriver igen, og skriver sådan noget pladder igen med stjernene, der blinker til dig. Så gør kort proces og skriv: "for sent, snuske." Dit liv er for kort til sådan noget pjat. Jeg har lige været igennem det samme med en veninde, der pludselig ignoerede mig fuldstændig, åbenbart fordi jeg stadig snakkede med hendes eks, han er ven med min mand. Jeg tænkte fint, jeg gider ikke det der teenage pjat med at man skal bestemme, hvem man må snakke med. Pludselig en dag kommer der så en sms fra hende, om at hun gerne vil arbejde på at reparere vores venskab, men hun havde så meget uoverskueligt i hendes liv ligenu, at hun ikke havde overskud til det. Der er ikke noget uoverskueligt i hendes liv, hun får serveret alt på et sølvfad. Den dag jeg får sms har jeg lige fundet ud af, at min mor har kræft, så jeg er helt nede, og hun bliver ved med at skrive, hvor sur og skuffet hun har været over mig, og jeg ikke har været en god veninden og videre og videre og videre. Det blev for meget, og jeg har nu cuttet al forbindelse til hende. Og du skal gøre det samme, hvis folk ikke engang kan se ud over deres egen næse og fatte telefonen og ringe eller skrive, så er de ikke værd af samle på. Jeg begriber ikke, hvordan hun har kunnet ignorere dig, da du skriver, at du har mistet din bror, eller at hun ikke har pli nok til at skrive tillykke til dig, da du bliver mor. Ja undskyld mig, men så er der altså noget galt, og sådan nogle er bestemt ikke værd at samle på!

LilyMarleen skriver:

Jeg er dybt dybt påvirket. Jeg er i stor sorg, og på samme måde er jeg vildt glad. Forvirret og ked af det, også.

Her kommer lige lidt for historie :

Jeg havde en veninde, jeg delte ALT med, vi snakkede i telefon sammen 24/7, vi grinte, græd og gennemlevede alt sammen, på trods af hun boede på sjælland og jeg i jylland. En dag for ca. 2 år siden, hørte jeg ikke mere fra hende. Det var som om at hun var død, jeg har gennemlevet en stor sorg over hende, og følt et kæmpe tab. Hun har ikke besvaret en eneste sms siden. Jeg har opdateret hende ca. hver 3 månede, om hvad der skete her i mit liv (På et eller andet plan viste jeg at hun var nysgerrig omkring det) Da der var gået ½ år, døde min bror, jeg skrev det til hende. (Det er så 1½ år siden nu) Jeg skrev at jeg manglede og savnede hende. - Ingen reaktion. Ligeså med min graviditet, og min fødsel af Alexander. Det er så 2½ månede siden nu at jeg skrev den sidste sms. Og i aftes kl.22. Skrev hun følgende :

Hej LilyMarleen Tillykke med den lille dreng(han er en smuk lille dreng) der er godt nok sket meget i dit liv, det glæder mig Jeg gider ikke at ignorere dig mere for jeg ligger tit og tænker over hvad vi 2 var for hinanden og svaret er at vi er skabt for hinanden. Du behøver ikke at svare mig, men kig op på den nærmeste stjerne og se den blinker, den er sendt til sig min skat, jeg elsker dig. Knus ...

Jeg har det bare SÅ mærkeligt med det, og den underligste smag i munden. Hvad sker der lige for det??? Hvordan burde jeg have det med det? Jeg er simpelhen så splittet.

Var det ikke en ide, at spørge hende hvad der lige er smuttet for dig her??
Der må da være blevet sagt eller gjort noget fra din side som hun er blevet fornærmet over, men som du ikke havde nogen anelse om. 
Jeg kan sagtens følge dig, har selv oplevet noget lignende, dog har "mit tilfælde" aldrig kontaktet mig på trods af alle mine kontakt forsøg.
Så ja, man savner vedkommende helt forfærdeligt og vil så gerne have vedkommende tilbage i livet.
Men nogle gange må man bare lære at give slip og komme videre.
Jeg ville dog, hvis jeg var dig, se at få opklaret hvor hvad er gået skævt, og så kan du tage den derfra.

Kærligst
Sussie

Dictes mor skriver:

Jeg synes, hvis hun skriver igen, og skriver sådan noget pladder igen med stjernene, der blinker til dig. Så gør kort proces og skriv: "for sent, snuske." Dit liv er for kort til sådan noget pjat. Jeg har lige været igennem det samme med en veninde, der pludselig ignoerede mig fuldstændig, åbenbart fordi jeg stadig snakkede med hendes eks, han er ven med min mand. Jeg tænkte fint, jeg gider ikke det der teenage pjat med at man skal bestemme, hvem man må snakke med. Pludselig en dag kommer der så en sms fra hende, om at hun gerne vil arbejde på at reparere vores venskab, men hun havde så meget uoverskueligt i hendes liv ligenu, at hun ikke havde overskud til det. Der er ikke noget uoverskueligt i hendes liv, hun får serveret alt på et sølvfad. Den dag jeg får sms har jeg lige fundet ud af, at min mor har kræft, så jeg er helt nede, og hun bliver ved med at skrive, hvor sur og skuffet hun har været over mig, og jeg ikke har været en god veninden og videre og videre og videre. Det blev for meget, og jeg har nu cuttet al forbindelse til hende. Og du skal gøre det samme, hvis folk ikke engang kan se ud over deres egen næse og fatte telefonen og ringe eller skrive, så er de ikke værd af samle på. Jeg begriber ikke, hvordan hun har kunnet ignorere dig, da du skriver, at du har mistet din bror, eller at hun ikke har pli nok til at skrive tillykke til dig, da du bliver mor. Ja undskyld mig, men så er der altså noget galt, og sådan nogle er bestemt ikke værd at samle på!

Ja, man skal da virkelig have et hjerte af is, når man ignorere det. For på samme tis følte jeg jo egentligt at jeg mistede hende. 2 virkelige vigtige personer i mit liv. Måske hun har dårlig samvittighed og derfor ikke vil svare. Pyt, jeg prøver at glemme den sms, somom den ikke er blevet sendt, og fortsætter hvor jeg slap, med hende ude af billedet. Jeg syntes virkelig at nogen mennesker har nogen sjove måder at tackle deres problemer på, eller hvad det er der er galt. Det er fuldstændig underlig opførelsel i min verden. Sådan kunne jeg ALDRIG finde på at være over for nogen.

SussieThyssen skriver:

Var det ikke en ide, at spørge hende hvad der lige er smuttet for dig her??
Der må da være blevet sagt eller gjort noget fra din side som hun er blevet fornærmet over, men som du ikke havde nogen anelse om. 
Jeg kan sagtens følge dig, har selv oplevet noget lignende, dog har "mit tilfælde" aldrig kontaktet mig på trods af alle mine kontakt forsøg.
Så ja, man savner vedkommende helt forfærdeligt og vil så gerne have vedkommende tilbage i livet.
Men nogle gange må man bare lære at give slip og komme videre.
Jeg ville dog, hvis jeg var dig, se at få opklaret hvor hvad er gået skævt, og så kan du tage den derfra.

Kærligst
Sussie

Jeg skrev dette til hende : 

Alexander og jeg stod og kiggede ud af vinduet i nat og kiggede efter stjerner, efter at jeg havde givet ham mad, og mine tåre trillede ned af mine kinder, jeg gav ham et kys og gik iseng igen. Jeg har haft det som om at du var død, og at den sms ligeså godt kunne være kommet fra himmelen, jeg har faktisk gennemlevet en stor sorg over at du har været væk, og det har gjort så forbandet ondt inden i mig, hver gang jeg har tænkt på dig. (Som er tit) Det kunne egentligt være rart at vide hvad det var der brændte sammen?? For jeg forstår bare ikke helt ?? Jeg har manglet dig i mine livs væreste og største øjeblikke, og nu sidder jeg krafthelvede og tuder i køkkenet igen. Jeg er glad for din sms. Kys og Knus Lilymarleen

Så jeg syntes da at jeg har fået spurgt om, hvad det var der skete ??

LilyMarleen skriver:

Jeg skrev dette til hende : 

Alexander og jeg stod og kiggede ud af vinduet i nat og kiggede efter stjerner, efter at jeg havde givet ham mad, og mine tåre trillede ned af mine kinder, jeg gav ham et kys og gik iseng igen. Jeg har haft det som om at du var død, og at den sms ligeså godt kunne være kommet fra himmelen, jeg har faktisk gennemlevet en stor sorg over at du har været væk, og det har gjort så forbandet ondt inden i mig, hver gang jeg har tænkt på dig. (Som er tit) Det kunne egentligt være rart at vide hvad det var der brændte sammen?? For jeg forstår bare ikke helt ?? Jeg har manglet dig i mine livs væreste og største øjeblikke, og nu sidder jeg krafthelvede og tuder i køkkenet igen. Jeg er glad for din sms. Kys og Knus Lilymarleen

Så jeg syntes da at jeg har fået spurgt om, hvad det var der skete ??

Det skulle man mene.
Så kan du jo egentligt ikke gøre mere.

Jeg synes, at ud har håndteret det hele fint og helt korrekt. Men at hun så ikke svarer, det er hendes problem. Jeg bliver bare så sur, når folk ikke kan se ud over egen næse. Du har mistet din bror for christs sake! Og hvis ikke man har behov for sine veninder i sådan en situation, så ved jeg snart ikke. Du kan nok godt høre, at jeg bliver lidt vred på dine vegne, men jeg synes bare ikke, at hun kan være det bekendt!

Hun er jo forelsket i dig....................og derfor har hun ikke magtet at svare i så lang tid. Hun ved jo godt at det er en umulig kærlighed, som hun aldrig kan få.

Måske du kan svare hende, at du gerne vil være hendes ven, men at dine følelser er af vennekarakter, ikke parforholds-agtige. Hvor er det egentlig synd for hende, at hun har måtte cutte alle forbindelser med dig, for at prøve at komme videre. Men det er også synd for dig, da du jo har gået i uvidenhed, og ikke vidste hvorfor du havde mistet din bedste ven.

Jeg håber at i kan komme videre som venner, og at hun kan møde en anden, hun er som skabt sammen med.

Mette