Jeg har fået en sms

Ærlig talt så havde jeg ikke gidet bruge tid på hende.... Hvis hun ikke respektere dig nok efter jeres venskab til at snakke om hvorfor hun ignorere ddig i stedet for bare at lade være at give lyd fra sig så er det jo nok bare et spørgsmål om tid før det sker igen

Jamen, det er da "flot", at hun "ikke gider" at ignorere dig længere!

Glæd dig over, at hun trods alt har indsæt, du er noget værd. Og vid så, at jeres forhold aldrig bliver det samme igen. Du vil aldrig kunne stole på hende igen, nu hvor hun har svigtet så stort.

Har selv oplevet noget lignende med meget tæt veninde. Det er en længere historie, men hun valgte at skrive: "Kan godt forstå, det er hårdt, din far er ved at dø af kræft, men vi har alle vores "sorger" at tackle." Og så gad hun i øvrigt ikke ses mere... Det svigt kommer jeg mig sgu aldrig over. Hun var misundelig over mit bryllup og min graviditet, og valgte så at spinne den over på min fars sygdom. Jeg har ikke hørt fra hende siden, og nu er jeg gift, min datter er 13 mdr, jeg er gravid igen, og min far er borte.  - Hende vil jeg ALDRIG kunne stole på, - når hun ikke kunne være der under de STØRSTE begivenheder i mit liv, hvad kan jeg så regne med?? Tænker altså det samme om din x-veninde, som jo også har såret dig dybt.

Var hun måske forelsket i dig? eller jaloux? det er jo slet ikke til at forstå . . .

kram til dig i en mørk tid

rikkebw skriver:

Hvis I var SÅ gode veninder, så synes jeg måske det er forkert at være sådan. Men selvfølgelig ville jeg være SÅ bitter over at hun ikke havde skrevet. Men hun skylder dig en forklaring, måske hun har en god grund til alt det? 

Ja måske hun har en god grund. Jeg har skrevet til hende nu, at jeg er glad for sms'en, men at jeg bare ikke helt forstår den tavshed, at hun manglede i mine livs væreste og største øjeblikke og at jeg ikke helt forstår. Så nu er jeg spændt på at høre hvad hun har at sige til det. Det er bare så vildt mærkeligt. Det er sgu næsten som at få en sms fra en død person

Det er lidt sjovt (eller noget) For jeg sidder i næsten samme situation... Min barndomsveninde har også sat mig på ignore fra den ene dag til den anden... Hun reagerer ikke på noget som helst... Jeg flyttede fra sjælland til jylland for næsten tre år siden, og hun begyndte at ignorere mig for ca. et halvt år siden... Ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig, så jeg kigger lidt med her

LilyMarleen skriver:

Det er faktisk også sådan jeg har det, nu har hun endelig givet lyd, så kan jeg puste ud. Og sige næh du fuck dig!.. Men sådan er jeg bare ikke som menneske, jeg har det bare vildt mærkeligt

Jamen sådan har jeg også haft det en gang med en såkaldt veninde, men må ærlig indrømme at kontaktede hun mig idag kunne hun rende mig et stykke .. det er hende der valgte mig fra, og ikke omvendt, så vil jeg ikke bare komme rendende når hun pludselig kalder ..

LilyMarleen skriver:

 

Ja måske hun har en god grund. Jeg har skrevet til hende nu, at jeg er glad for sms'en, men at jeg bare ikke helt forstår den tavshed, at hun manglede i mine livs væreste og største øjeblikke og at jeg ikke helt forstår. Så nu er jeg spændt på at høre hvad hun har at sige til det. Det er bare så vildt mærkeligt. Det er sgu næsten som at få en sms fra en død person

Ja, synes også det virker lidt mærkeligt. Som om hun havde fundet bedre og mere spændende veninder?! Men ja, når du har skrevet til hende regelmæssigt, og hun ikke har svaret i 2,5 år, ville jeg godt nok synes det var underligt at hun pludselig skrev nu :/ Men jeg ved virkelig ikke hvordan jeg ville reagere.. Kommer nok an på hendes svar

I gav mig lige en øjenåbner, det kan være hun var jaloux, for vi var faktisk lige begyndt projekt baby på det tidspungt. Måske det har noget med det at gøre, men at hun bare ikke ville fortælle mig at det gjorde ondt på hende at høre.

Jeg er vedens mester i at finde på undskylninger for hvorfor folk reagere som de gør.

LilyMarleen skriver:

Jeg er dybt dybt påvirket. Jeg er i stor sorg, og på samme måde er jeg vildt glad. Forvirret og ked af det, også.

Her kommer lige lidt for historie :

Jeg havde en veninde, jeg delte ALT med, vi snakkede i telefon sammen 24/7, vi grinte, græd og gennemlevede alt sammen, på trods af hun boede på sjælland og jeg i jylland. En dag for ca. 2 år siden, hørte jeg ikke mere fra hende. Det var som om at hun var død, jeg har gennemlevet en stor sorg over hende, og følt et kæmpe tab. Hun har ikke besvaret en eneste sms siden. Jeg har opdateret hende ca. hver 3 månede, om hvad der skete her i mit liv (På et eller andet plan viste jeg at hun var nysgerrig omkring det) Da der var gået ½ år, døde min bror, jeg skrev det til hende. (Det er så 1½ år siden nu) Jeg skrev at jeg manglede og savnede hende. - Ingen reaktion. Ligeså med min graviditet, og min fødsel af Alexander. Det er så 2½ månede siden nu at jeg skrev den sidste sms. Og i aftes kl.22. Skrev hun følgende :

Hej LilyMarleen Tillykke med den lille dreng(han er en smuk lille dreng) der er godt nok sket meget i dit liv, det glæder mig Jeg gider ikke at ignorere dig mere for jeg ligger tit og tænker over hvad vi 2 var for hinanden og svaret er at vi er skabt for hinanden. Du behøver ikke at svare mig, men kig op på den nærmeste stjerne og se den blinker, den er sendt til sig min skat, jeg elsker dig. Knus ...

Jeg har det bare SÅ mærkeligt med det, og den underligste smag i munden. Hvad sker der lige for det??? Hvordan burde jeg have det med det? Jeg er simpelhen så splittet.