LilyMarleen skriver:
Jeg er dybt dybt påvirket. Jeg er i stor sorg, og på samme måde er jeg vildt glad. Forvirret og ked af det, også.
Her kommer lige lidt for historie :
Jeg havde en veninde, jeg delte ALT med, vi snakkede i telefon sammen 24/7, vi grinte, græd og gennemlevede alt sammen, på trods af hun boede på sjælland og jeg i jylland. En dag for ca. 2 år siden, hørte jeg ikke mere fra hende. Det var som om at hun var død, jeg har gennemlevet en stor sorg over hende, og følt et kæmpe tab. Hun har ikke besvaret en eneste sms siden. Jeg har opdateret hende ca. hver 3 månede, om hvad der skete her i mit liv (På et eller andet plan viste jeg at hun var nysgerrig omkring det) Da der var gået ½ år, døde min bror, jeg skrev det til hende. (Det er så 1½ år siden nu) Jeg skrev at jeg manglede og savnede hende. - Ingen reaktion. Ligeså med min graviditet, og min fødsel af Alexander. Det er så 2½ månede siden nu at jeg skrev den sidste sms. Og i aftes kl.22. Skrev hun følgende :
Hej LilyMarleen
Tillykke med den lille dreng(han er en smuk lille dreng) der er godt nok sket meget i dit liv, det glæder mig
Jeg gider ikke at ignorere dig mere for jeg ligger tit og tænker over hvad vi 2 var for hinanden og svaret er at vi er skabt for hinanden. Du behøver ikke at svare mig, men kig op på den nærmeste stjerne og se den blinker, den er sendt til sig min skat, jeg elsker dig. Knus ...
Jeg har det bare SÅ mærkeligt med det, og den underligste smag i munden. Hvad sker der lige for det??? Hvordan burde jeg have det med det? Jeg er simpelhen så splittet.
Kan hun være forelsket i dig? men følt at det var en håbløs kærlighed, og derfor valgte at ignoere dig?