Jeg har fået en sms

Jeg er dybt dybt påvirket. Jeg er i stor sorg, og på samme måde er jeg vildt glad. Forvirret og ked af det, også.

Her kommer lige lidt for historie :

Jeg havde en veninde, jeg delte ALT med, vi snakkede i telefon sammen 24/7, vi grinte, græd og gennemlevede alt sammen, på trods af hun boede på sjælland og jeg i jylland. En dag for ca. 2 år siden, hørte jeg ikke mere fra hende. Det var som om at hun var død, jeg har gennemlevet en stor sorg over hende, og følt et kæmpe tab. Hun har ikke besvaret en eneste sms siden. Jeg har opdateret hende ca. hver 3 månede, om hvad der skete her i mit liv (På et eller andet plan viste jeg at hun var nysgerrig omkring det) Da der var gået ½ år, døde min bror, jeg skrev det til hende. (Det er så 1½ år siden nu) Jeg skrev at jeg manglede og savnede hende. - Ingen reaktion. Ligeså med min graviditet, og min fødsel af Alexander. Det er så 2½ månede siden nu at jeg skrev den sidste sms. Og i aftes kl.22. Skrev hun følgende :

Hej LilyMarleen Tillykke med den lille dreng(han er en smuk lille dreng) der er godt nok sket meget i dit liv, det glæder mig Jeg gider ikke at ignorere dig mere for jeg ligger tit og tænker over hvad vi 2 var for hinanden og svaret er at vi er skabt for hinanden. Du behøver ikke at svare mig, men kig op på den nærmeste stjerne og se den blinker, den er sendt til sig min skat, jeg elsker dig. Knus ...

Jeg har det bare SÅ mærkeligt med det, og den underligste smag i munden. Hvad sker der lige for det??? Hvordan burde jeg have det med det? Jeg er simpelhen så splittet.

Smid hende ud til højre - jeg havde fandme, undskyld mit sprog, ikke gidet samle på sådan en tumpe !

Det lyder godt nok mærkeligt. Ved du slet ikke hvorfor hun har ignoreret dig så længe? Kan godt forstå at du står med en mærkelig smag i munden!

Men det virker virkeligt som om du virkeligt satte pris på jeres venskab og at du har savnet hende (i og med at du har skrevet så mange gange til hende med nyheder uden nogen form for respons). Så jeg synes da du skal svare hende og få talt ud.

Forhåbenligt kan I blive lige så gode venner igen. Det er dig der bedst ved om det føles rigtigt

Uha, jeg kan godt forstå dig.. Men jeg havde svaret hende, men også for at få at vide hvad grunden til at hun pludselig ikke svarede, er!

- Men blev helt rørt over dit indlæg. Jeg havde svaret hende, og ikke for at være sur på hende, men for at få at vide hvad der "gik galt"

Knuus

Hvis det var mig så ville jeg gerne vide hvorfor han har valgt ikke at svare

hun

Ox. skriver:

Smid hende ud til højre - jeg havde fandme, undskyld mit sprog, ikke gidet samle på sådan en tumpe !

Det er faktisk også sådan jeg har det, nu har hun endelig givet lyd, så kan jeg puste ud. Og sige næh du fuck dig!.. Men sådan er jeg bare ikke som menneske, jeg har det bare vildt mærkeligt

Ved du hvad, jeg havde også en fantastisk veninde på ungdosskolen og et par år derfter.. Så begyndte det at smulre og jeg synes kun at det var mig der skrev og mig der ringede, så jeg skrev et brev til hende om det og at jeg nu ikke ville kæmpe mere for venskabet.. Hun fik desværre aldrig sendt det brev med hendes besvarelse, da hende forlovede døde i afganistan, hvilket jeg ikke bebrejder hende... I dag er vi venner på fb, men skriver ikke sammen overhovedet og på trods af det, så savner jeg hende, men jeg har gjort mit...

Min pointe er at jeg godt forstår din kamp med de der updates, men samtidig vil jeg sige at jeg ville bede om en rigtig god forklaring, hvorfor hun har ignoreret dig så længe, for det har jo såret dig dybt.... Ved faktisk ikke om jeg ville åbne mine arme fuldt ud for hende med det sammen, nu er det måske hendes tid at vise dig at hun gerne vil dig... Ikke at du skal spille kostbar, men nærmere lidt forbeholden overfor hende...

LilyMarleen skriver:

 

Det er faktisk også sådan jeg har det, nu har hun endelig givet lyd, så kan jeg puste ud. Og sige næh du fuck dig!.. Men sådan er jeg bare ikke som menneske, jeg har det bare vildt mærkeligt

Hvis I var SÅ gode veninder, så synes jeg måske det er forkert at være sådan. Men selvfølgelig ville jeg være SÅ bitter over at hun ikke havde skrevet. Men hun skylder dig en forklaring, måske hun har en god grund til alt det? 

Må indrømme jeg tænker, jeg gider ikke ignorere dig mere? Hvorfor har hun ignoreret dig?

Kan sagtens forstå du er glad for hun endelig skriver efter 2½ års tavshed, men tror ikke jeg selv ville hoppe i med begge ben, for synes da ikke hun lige fortjener dig 100% i hvert fald ikke uden du stiller de spørgsmål du sikkert har.

Altså jeg ville da være utrolig skuffet over min veninde hvis hun ignoreret min bror død og barns fødsel, så ville der skulle noget til hvis hun skulle vinde min tillid, også selvom jeg var glad for at hun kontaktede mig.

Held og lykke

Kh Louise