Går og er så trist :S

BabyStella! skriver:

Hej søde skat! Må lige kommentere dit indlæg - du havde vel ikke regnet med andet

Jeg fulgte en debat herinde for nogle dage siden, hvor der også var en som var utilfreds med og lave det hele. En herinde svarede hende at hun også selv havde haft det sådan, men til sidst gad hun ikke mere og når hun blev træt af og vaske op, så lod hun den stå. Blev hun træt af og vaske tøj, lod hun det være. Blev hun træt af og lave mad, lod hun også være med det.

Jeg selv herhjemme ser ikke de huslige pligter som trælse mere - jeg går amok en enkelt dag i ugen, og slapper af resten af dagene Måske skal der lige støvsuges et par gange mere, men i går fx. der vaskede jeg vinduer, støvsugede, vaskede gulv, vaskede op, vaskede 3 maskiner tøj, lavede 2 retter mad til de næste par dage, slog græs, vandede blomster og tørrede støv.

Nu er der ikke rigtig noget, jeg skal lave de næste mange dage, andet end en enkelt støvsugning eller to

 Palle går på kursus nu, og er hjemme ved 14.00 tiden hver dag, så jeg kræver ikke det vilde af ham. Han har har et par enkelte pligter herhjemme, bl.a. og skifte sengetøj, det kan min ryg ikke klare mere  Og så laver han mad 2 gange om ugen - at det blir´ til hotdogs eller spejlæg, skidt med det. Han laver mad!

Vi har selv haft det af lort til. Jeg hadede at jeg skulle lave ALT! Men til sidst lod jeg tingene være. Han havde jo ikke bedt mig om at gøre det, han kommenterede heller at det IKKE var gjort, heldigvis. Jeg sagde bare ærligt til ham "jeg gider virkelig ikke!" Og det forstod han. Efter det har vi hjulpes lidt ad med det hele. Jeg tager stadig det store slæb, men det generer mig ikke mere, for jeg VED at jeg ikke behøver. Jeg kan bare lade være - han forstår

Når du nu begynder i skole, jamen så gør evt. som jeg; ta´ én dag i ugen, hvor du går amok; lørdag evt. i et par timer. Laver mad til et par dage og lægger det i fryseren, vasker tøj og lign. Det har virkelig hjulpet mig! Jeg stresser ikke mere.

Og mht. Thomas´ "komplimenter", jamen så sig til ham én gang for alle; Gider du ikke godt lade være? Det gør faktisk pisse ondt når jeg får at vide at jeg er blevet lidt tyk. Kan du ikke lide lugten, så smut!"

Jeg kender dig lidt efterhånden og er SIKKER på at du sagtens kunne klare det hele alene, uden ham. Selvom du elsker ham, jamen så er det ikke værre end at du måske skal ramme bunden, men du kommer op igen Du starter forefra, begynder i skole, hvor du lærer nogle nye og kende, du har Natasja Jeg ved, du har din mødregruppe, du har mig - der er mange som gerne vil være der for dig, hvis du vælger og smide ham ud, eller han selv går efter din bemærkning til ham; "Kan du ikke lide lugten..."

Det hele skal nok gå Håber du får en god dag. Knus!

VIRKELIGT GODT SVAR 

kram

Mirjam123 skriver:

Tak for den.. gav lige noget at tænke over.

Synes også det er pisse godt skrevet ;-) Virkeligt stoft til eftertanke ;-)

Har selv stået i samme situration ( staves ) som sagt, lagde jeg tingene " ligge " hvis han tøj ikke lå i vasketøjs kurven blev det ikke vasket, var hans tallerken, bestik osv ikke sat i opvaskemaskinen blev det ikke vasket. Da han havde regnet det ud begyndte han selv at vaske hans arbejdstøj og sætte tingene i opvaskeren uden at kommentere det. Jeg laver også alt herhjemme, men spørger jeg ham om han ikke lige vil støvsuge gør han det også, jeg skal bare lærer at "be" ham om det, da mænd ikke lige gør sådan noget af sig selv altid :-)

Det med at nedgøre har jeg dog aldrig oplevet, min kæreste har altid selv haft lavt selvværd, men har aldrig nogensinde nedgjort med, heller ikke selvom jeg har taget 15 kilo på efter jeg har født vores børn. Han siger bare " hvis de ekstra kilo ikke var der ville du jo ikke være dig skat "
Han siger at jeg kun skal tabe mig hvis det gør mig selv glad, det ikke noget der vil ændre hans syn på mig :-)

Ang jeres datter synes jeg godt han kunne hjælpe lidt mere til, evt spørge ham om han ikke har lyst til at bade hende en dag, du feks skal til at lave mad, eller spørger om han ikke vil give hende mad, hvis du laver det? Sådan gør jeg herhjemme, og har aldrig fået et nej :-)

Ikke sikkert det kunne hjælpe dig, men det har hjulpet for mig.

Håber det bliver bedre

Mirjam123 skriver:

Hej alle i skønne mennesker..

Ved godt at folk synes jeg skal gå fra thomas men har lige brug for at få nogen ting ud.

Går og har det så mærkeligt..
Er ikke i tvivl o at han elsker mig men, hvorfor er han så som han er..
Føler altid han er efter mig og at han nedgøre mig og han stort set synes alt hva jeg siger og gør er noget mærkeligt noget. Han mener jeg har det så nemt og at jeg ikke skal brokke mig..
HAn er bare altid efter mig, så har jeg ikke gjort ordenlig rent eller lige en dag jeg ikke har fået ryttet op så er det osse galt, så er der mig vægt den kommentere en eller hentyder til hver dag at jeg er tyk og kommentere næsten alt jeg putter i munden.. og så mine bryster dem kommentere han osse de hænger, og det gør han grin med og det gør mig ked af det men det forstår han bare ikke selv om jeg siger det igen og igen til ham at det ahn siger gør ondt, men det er som om det går ind og går ud igen..

Ud over det så er det mig der skal ordne alt, jeg ordner alt hva Natasja angår, han skifter hende aldrig, giver hende aldrig bad eller gir hende mad. det er mig der gør rent og alt sådan noget. han mener han har det så hårdt fordi han går å arbejde, men det gør jeg jo osse nu. og her til den 1 november skal jeg starte uddannelse, det er jeg sku spændt på hvordan forholdet så kommer til at gå.

Han har heller aldrig passet hende mere end et par timer af gangen. og han kan ikke forstå at jeg nogen gange har brug for komme afsted uden hende, nej nej han tænker kun på sug selv.

Og så er han i det hele taget umulig at snakke med..

Undskyld det blev så langt. Havde bare brug for at få det ud.
Knus Mirjam

Hej søde,

Nu har jeg så læst heeeeeeele tråden igennem!! Jeg kan kun sige, at jeg håber du finder styrken til at tage det sidste skridt. Det der, det bliver skisme aldrig RIGTIGT godt. Så skal han da godt nok tage sig meget sammen. 

Som en af de andre skrev, så har vi kun ét liv... (se mit motto nedenfor) og det skal sgu leves. Så lige et indslag om sangeren fra Saybia Søren Huss i går og blev meget berørt over, hvordan livet kan forsvinde i et sekund. Det giver mig stof til eftertanke, at der er folk der har det meget værre og at man skylder sig selv at være lykkelig...og at tage de konsekvenser, som følger med! 

Hvad er det værste, der kan ske ved at gå fra ham?? Ja...det er svært. Men hvad er det, der er svært?? At være alene?? Eller noget andet? Og er det så virkeligt SÅ slemt? Tager man alting i betragningen, så er brud ikke det væreste vi kommer ud for i vores liv. Tag konsekvensen, vis du har rygrad og se så og komme ud af det forhold! Det kræver at pakke dine ting, flytte hjem til dine forældre (hvis muligt) og ja..måske koster det en kassekredit, men det kommer du også over! 

Gør det her for dig selv - og fortæl ham, at du mener det! Så må han enten tage sig sammen eller også må han miste jer to! 

Det er bare min holdning, for du skal gøre det du selv synes er rigtigt! Og husk,...det her er sagt i den aller bedste mening!! Du fortjener det bedst, husk det !

Held og lykke!!

KÆMPE KRAMMER

Puha , han er jo virkelig en røv må jeg sige . 

Men jeg kender alt for godt følelsen af at skulle lave alt selv , det er sku hårdt .

Jeg kan udemærket sætte mig ind i at det ikk bare er let at smutte , det er det jo ALDRIG , selvom man tit ønsker det inders inde . 

Jeg har ikk engang nogen gode råd til dig . Jeg forsøge selv hver eneste dag at få hjælp til de daglige ting her hjemme , og det er endnu ikk lykkedes endnu . 

Jeg har sku ondt af dig , og ønsker dig bare alt det bedste i fremtiden . 

Mirjam123 skriver:

Hej alle i skønne mennesker..

Ved godt at folk synes jeg skal gå fra thomas men har lige brug for at få nogen ting ud.

Går og har det så mærkeligt..
Er ikke i tvivl o at han elsker mig men, hvorfor er han så som han er..
Føler altid han er efter mig og at han nedgøre mig og han stort set synes alt hva jeg siger og gør er noget mærkeligt noget. Han mener jeg har det så nemt og at jeg ikke skal brokke mig..
HAn er bare altid efter mig, så har jeg ikke gjort ordenlig rent eller lige en dag jeg ikke har fået ryttet op så er det osse galt, så er der mig vægt den kommentere en eller hentyder til hver dag at jeg er tyk og kommentere næsten alt jeg putter i munden.. og så mine bryster dem kommentere han osse de hænger, og det gør han grin med og det gør mig ked af det men det forstår han bare ikke selv om jeg siger det igen og igen til ham at det ahn siger gør ondt, men det er som om det går ind og går ud igen..

Ud over det så er det mig der skal ordne alt, jeg ordner alt hva Natasja angår, han skifter hende aldrig, giver hende aldrig bad eller gir hende mad. det er mig der gør rent og alt sådan noget. han mener han har det så hårdt fordi han går å arbejde, men det gør jeg jo osse nu. og her til den 1 november skal jeg starte uddannelse, det er jeg sku spændt på hvordan forholdet så kommer til at gå.

Han har heller aldrig passet hende mere end et par timer af gangen. og han kan ikke forstå at jeg nogen gange har brug for komme afsted uden hende, nej nej han tænker kun på sug selv.

Og så er han i det hele taget umulig at snakke med..

Undskyld det blev så langt. Havde bare brug for at få det ud.
Knus Mirjam

Det lyder sku elendigt Mirjam... er ked af at høre det ikke går så godt for jer. Han virker da som en total idiot at sige alt det om dine bryster og vægt, han burde sku forgude din krop, og elske den ikke mindst fordi den har båret og født jeres dejlige datter men også fordi det er dig og dig elsker han vel!!

Hvis ikke han er til at snakke med så må han jo føle. Du skal sku ikke lave det hele Mirjam, kost lidt rundt med ham og be ham om at tage sig sammen. Selvom det er børnehaveagtigt så bare giv igen af samme skuffe og be ham lukke rø... hvis han gør dig ked af det. Du må simpelthen blive rasende på han før det bliver godt igen.

Ved ik om det overhovedet ville hjælpe noget, men det er en rasende følelse jeg sidder med i maven over at læse det du har skrevet om hvordan han er.

Håber i finder ud af det søde, vi ved jo begge selv hvordan det er at være delebørn!

Mirjam123 skriver:

1000 tak for dit brev.. jeg ved godt det ville være best og smutte og det tror jeg osse jeg gør en dag inden længe, det er bare så svært at ta det skridt..

Selvfølgeligt er det svært at ta det skridt! Men jeg er SIKKER PÅ du får det SÅÅÅÅ meget bedre lige så snart du er skredet!!

puuuuha - sikke dog et indlæg - det gør helt ondt i mit hjerte....

jeg synes helt ærligt at du skylder din datter at komme væk derfra altså - du bliver nødt til at sætte hende først nu, hun mærker hver en stemning, hver en tårer...... intet forhold kan være perfekt og lyserødt hele tiden, men det du lever i er nedbrydende for dig og din datter. Du bliver nødt til at tage beslutningen og komme væk  - NU. Og du ved det jo godt....

I stedet for "bare at gøre det her og nu" - altså skride - ved du så hvad jeg ville gøre.....??

Jeg ville simpelthen planlægge det hele bag hans ryg inden jeg medddelte at jeg skred....

1: Du får snakket med nogle mennesker der kan være der for dig - både følelsesmæssigt og som kan lege flyttemænd og noget. Evt hjælper dig med at få snakket med bank ang økonomi, evt kommunen osv osv, Altså hjælper dig med at få styr på alt det praktiske.

2: Du finder en lejlighed

3: Skifter mobilnummer

4: Og når alt er klappet og klart, så pakker du den bettes og dine ejendele - og så siger du til T, at du er den der er flyttet - og i og med der er nogle der hjælper med flytning, og at du står med nøgle til nyt hjem i hånden - ja, så er det jo ikke nemt at blive vel...??

5: OG SÅ LADER DU DIG IKKE RIVE MED AF ET "UNDSKYLD, JEG GØR DET ALDRIG MERE"....

Jeg håber du finder ud af det....

Knuz og tanker Jannie

Mirjam123 skriver:

Ja men hader bare han så kommentere at jeg ikke har gjort det

Årh bliver så harm. Hvorfor f*** er det lige mænd tror kæresten er deres mor. Du bliver simpelthen hen nødt til at banke i bordet og sige: Hør her kære ven. Vi er to voksne der bor i det her hus. Jeg er IKKE din rengøringskone. Og hvis du ikke fatter og accepterer det, så er jeg den der er smuttet!

Du må simpelthen ikke være så underdanig. Man bliver kun behandlet dårligt fordi man lader folk gøre det.

Seriøst. Jeg havde en ex som ALTID brokkede sig hvis jeg fx gik i joggingbukser. Altså når jeg ligger i sofaen og tager en slapper, har jeg joggingbukser på. Og forresten, har jeg lyst til at tage joggingbukser på til et bryllup, så er det ihvertfald ikke noget han skal bestemme. Han brokkede sig også over min vægt osv osv. Jeg gik altid med følelsen af ikke at være god nok. Og det er SÅ dårligt for ens selvværd.

Nu er jeg sammen med en som er fuldstændig ligeglad med hvordan jeg ser ud (Altså brokker sig ikke hvis jeg en dag vælger at være grim) Synes jeg er lækker selvom jeg er lidt overvægtig osv. Og pludselig føler jeg mig meget pænere, og får lyst til at gøre mig pæn for ham.

Det jeg vist vil sige er at han simpelthen lyder som en tyran, som ikke fatter hvad ligestilling betyder. Fælles barn/hjem = man hjælpes ad for at få det til at fungere.

Ikke for at være hård. Men bliver du i det forhold, accepterer du samtidig hans opførsel. Han ændrer sig nok ikke. Så du må gøre op med dig selv om det er det liv du ønsker for dig og dit barn.

Mirjam123 skriver:

Hej alle i skønne mennesker..

Ved godt at folk synes jeg skal gå fra thomas men har lige brug for at få nogen ting ud.

Går og har det så mærkeligt..
Er ikke i tvivl o at han elsker mig men, hvorfor er han så som han er..
Føler altid han er efter mig og at han nedgøre mig og han stort set synes alt hva jeg siger og gør er noget mærkeligt noget. Han mener jeg har det så nemt og at jeg ikke skal brokke mig..
HAn er bare altid efter mig, så har jeg ikke gjort ordenlig rent eller lige en dag jeg ikke har fået ryttet op så er det osse galt, så er der mig vægt den kommentere en eller hentyder til hver dag at jeg er tyk og kommentere næsten alt jeg putter i munden.. og så mine bryster dem kommentere han osse de hænger, og det gør han grin med og det gør mig ked af det men det forstår han bare ikke selv om jeg siger det igen og igen til ham at det ahn siger gør ondt, men det er som om det går ind og går ud igen..

Ud over det så er det mig der skal ordne alt, jeg ordner alt hva Natasja angår, han skifter hende aldrig, giver hende aldrig bad eller gir hende mad. det er mig der gør rent og alt sådan noget. han mener han har det så hårdt fordi han går å arbejde, men det gør jeg jo osse nu. og her til den 1 november skal jeg starte uddannelse, det er jeg sku spændt på hvordan forholdet så kommer til at gå.

Han har heller aldrig passet hende mere end et par timer af gangen. og han kan ikke forstå at jeg nogen gange har brug for komme afsted uden hende, nej nej han tænker kun på sug selv.

Og så er han i det hele taget umulig at snakke med..

Undskyld det blev så langt. Havde bare brug for at få det ud.
Knus Mirjam

Ham der... han skal da bare sparkes ud med det samme, sådan et skvat, han må sgu da have  det dårligt med sig selv, siden han behandler dig sådan...IDIOT.................................. Ja undskyld mig, det havde jeg aldrig fundet mig i...

Håber du finder ud af det

Knus Heidi