):

Hej tøser.

Føler mig bare så indebrændt, ved egenlig ikke hvorfor jeg er anonym, er bare så ked af det indeni, viser det ikke og har aldrig rigtig gjort det.

Føler bare min kæreste "er her" kan ikke forklare det, ved godt jeg går hjemme på barsel, men mit helbred er ikke hvad det burde være, angående arbejde ligger jeg i den meget lave ende så slemt er det, og kan ikke holde til særlig meget, alligvel laver han intet herhjemme, jeg laver alt og har stort set altid gjort det. Ikke fordi jeg har lyst, men kan simpelthen ikke slappe af hvis der ikke er ryddet op.

Det første min kæreste gør når han kommer hjem er at smide sig på sofaen efter han har smidt sit tøj på gulvet i stuen og på badeværelset, lige ved SIDEN af vasketøjs kurven, så skal han sørme også have noget at spise, og maden er ALTID klar til han kommer hjem fra arbejde, og så kan han ikke magte at sætte hans tallerken i opvaskemaskinen, nej den skal stå på bordet OVER vaskemaskinen og sådan bliver det ved. Jeg syns det er ved at være ret så træls, når jeg også har ungerne og skal se efter og rydde op efter og sørge for.
Når klokken bliver 20:00 så falder han sørme i søvn på sofaen til han går i seng, rigtig hyggelig kæreste jeg har, eller noget!
Jeg føler mig ganske enkelt som alene mor, så hvorfor bliver jeg det ikke bare i stedet for det her? Syns det er rigtig hårdt at han ikke han se at JEG har det hårdt og ikke rigtig kan klare alt det jeg nu egenligt gør. Føler aldrig der bliver sat pris på det jeg gør selvom jeg gør alt. Vasker hans tøj, laver hans mad, rydder op efter ham, sørger for han kommer op på arbejde om morgen, selvom jeg ingen grund har til at stå op så tidligt.

What to do?

Øv hvor er jeg træt af jeg havde brug for at skrive det her.

synes du skal sige til ham hvad du føler , for han kan jo ik læse dine tanker , jeg gjorde det med min kæreste fordi jeg os var træt af at ryde op vær dag og så ryde hans L*** op , og det hjalp faktisk stort set med det samme .

knus .

Uha du skal da stoppe med at lege mor for ham!
Han må lære at sætte pris på de ting du gør og indtil da kan du jo lægge alt det tøj han smider på gulvet, op i hans side af sengen, sige at du ikke har lavet aftensmad og så smørre en mad til dig og ungerne, lade være at vække ham om morgenen, han er vel gammel nok til selv at kunne komme op....

Han skal dælme oppe sig lidt og finde ud af at værdsætte dig!

Synes du fortjener et svar - uden jeg egentlig ved hvordan det bør lyde...

Det ER hårdt - og det gør ondt, når man ikke føler sig værdsat.

I sidste ende er det din beslutning:

Vil du finde dig i det?

Vil du kæmpe for forholdet?

Har du allerede besluttet dig?

Jeg oplever selv glimt af det, men jeg kæmper...jeg elsker min kæreste og det SKAL bare fungere. Så vi tager nogen skænderier og tester hinandens grænser. Sådan tror jeg de fleste har det... Så længe kærligheden er der, kan forholdet klare det hvis man spiller med åbne kort.

Sender dig et og håber du gør det bedste for dig selv! Uanset om det er at blive i forholdet, eller bevæge dig videre.

Anonym skriver:

Hej tøser.

Føler mig bare så indebrændt, ved egenlig ikke hvorfor jeg er anonym, er bare så ked af det indeni, viser det ikke og har aldrig rigtig gjort det.

Føler bare min kæreste "er her" kan ikke forklare det, ved godt jeg går hjemme på barsel, men mit helbred er ikke hvad det burde være, angående arbejde ligger jeg i den meget lave ende så slemt er det, og kan ikke holde til særlig meget, alligvel laver han intet herhjemme, jeg laver alt og har stort set altid gjort det. Ikke fordi jeg har lyst, men kan simpelthen ikke slappe af hvis der ikke er ryddet op.

Det første min kæreste gør når han kommer hjem er at smide sig på sofaen efter han har smidt sit tøj på gulvet i stuen og på badeværelset, lige ved SIDEN af vasketøjs kurven, så skal han sørme også have noget at spise, og maden er ALTID klar til han kommer hjem fra arbejde, og så kan han ikke magte at sætte hans tallerken i opvaskemaskinen, nej den skal stå på bordet OVER vaskemaskinen og sådan bliver det ved. Jeg syns det er ved at være ret så træls, når jeg også har ungerne og skal se efter og rydde op efter og sørge for.
Når klokken bliver 20:00 så falder han sørme i søvn på sofaen til han går i seng, rigtig hyggelig kæreste jeg har, eller noget!
Jeg føler mig ganske enkelt som alene mor, så hvorfor bliver jeg det ikke bare i stedet for det her? Syns det er rigtig hårdt at han ikke han se at JEG har det hårdt og ikke rigtig kan klare alt det jeg nu egenligt gør. Føler aldrig der bliver sat pris på det jeg gør selvom jeg gør alt. Vasker hans tøj, laver hans mad, rydder op efter ham, sørger for han kommer op på arbejde om morgen, selvom jeg ingen grund har til at stå op så tidligt.

What to do?

Øv hvor er jeg træt af jeg havde brug for at skrive det her.

Grunden til han ikke anerkender dig for de ting du gør for ham er fordi "du bare gør det" og det er blevet en selvfølge for ham.

Hvis i ikke har en aftale om, at du skal tage den tallerken og tøjet som ligger vedsiden af vasketøjskurven synes jeg du burde lade tallerkenen stå og tøjet ligget. Gør alt det andet som du plejer, vask tøj, sæt opvaskemaskinen i gang o.l  - alt som du plejer bort set fra de to ting og se hvad der sker?

Min venindes fyr smurte madpakke til ham hver morgen og til sidst sagde han hverken tak el noget da det var blevet en forventning og selvfølge fra hans side... så en dag tænkte hun fandme nej og hun lod være med, at smørre hans madpakke. Han stod som et stort spørgsmålstegn den morgen og spurgte hvor hans madpakke var? Hvorefter hun svarede, at han ikke bare kunne forvente den var der hver morgen og at "jamen så må du jo købe noget frokort ude".... ! Det satte nogle tanker i gang og han kom hjem med blomster den eftermiddag og undskyldte for, at han ikke havde husket at sætte ordentlig pris på de små ting hun gjorde for ham.

kcs skriver:

synes du skal sige til ham hvad du føler , for han kan jo ik læse dine tanker , jeg gjorde det med min kæreste fordi jeg os var træt af at ryde op vær dag og så ryde hans L*** op , og det hjalp faktisk stort set med det samme .

knus .

Det glemte jeg så at skrive, jeg fortæller ham det dagligt, det som om det kommer ind af det ene ører og ud af det andet.
Hmm, er snart totalt lost, virkelig lost.
Det kan bare ikke passe, det har været sådan i 3 år, øv altså!
Det som om han bliver mere og mere sur for hver gang jeg siger det.
Han glemmer alt hvad jeg siger til ham, men lige så snart JEG glemmer en enkelt ting som HAN skal, så er fanden løs

Kan det være rigtigt at han bliver sur over han skal ta hans børn til læge når de er syge, når jeg som sagt har et dårligt heldbred, om jeg så end gerne ville tage mine kære børn til, kan jeg simpelthen ikke holde til det, kan jo for pokker knap nok gå ned og handle, og alt det er sket efter jeg har været gravid to gange og han VED det, det kommer på ingen måde bag på ham.
Han kan intet tage seriøst af det jeg siger til ham, han siger bare " Jaja det skal du jo sige " Nej det skal jeg sku ikke, men han forstår det jo ikke på andre måder.

Fortæl ham, hvordan du har det og se om han ikke sagtens kan se det

Fortæl ham, hvordan du har det og se om han ikke sagtens kan se det

qp skriver:

Grunden til han ikke anerkender dig for de ting du gør for ham er fordi "du bare gør det" og det er blevet en selvfølge for ham.

Hvis i ikke har en aftale om, at du skal tage den tallerken og tøjet som ligger vedsiden af vasketøjskurven synes jeg du burde lade tallerkenen stå og tøjet ligget. Gør alt det andet som du plejer, vask tøj, sæt opvaskemaskinen i gang o.l  - alt som du plejer bort set fra de to ting og se hvad der sker?

Min venindes fyr smurte madpakke til ham hver morgen og til sidst sagde han hverken tak el noget da det var blevet en forventning og selvfølge fra hans side... så en dag tænkte hun fandme nej og hun lod være med, at smørre hans madpakke. Han stod som et stort spørgsmålstegn den morgen og spurgte hvor hans madpakke var? Hvorefter hun svarede, at han ikke bare kunne forvente den var der hver morgen og at "jamen så må du jo købe noget frokort ude".... ! Det satte nogle tanker i gang og han kom hjem med blomster den eftermiddag og undskyldte for, at han ikke havde husket at sætte ordentlig pris på de små ting hun gjorde for ham.

Har tit tænkt tanken at hvis ikke tøjet bliver smidt i vasketøjs kurven, jamen så bliver et bare ikke vasket!

Men sjovt nok, hans arbejdes tøj kan han altid huske at vaske i weekenden ;-) Men sku heller ikke mere end det.

Hvis jeg er gået ud i køkkenet for at hente noget at spise eller lignende og han ligger og halv sover på sofaen, og jeg kommer ind i stuen igen siger han gudhjælpeme hvorfor jeg ikke har taget noget med til ham, for det første nok fordi han ikke spurgte og for det andet, manden ligger og sover!  Jeg er IKKE tankelæser.

Baagøe skriver:

Fortæl ham, hvordan du har det og se om han ikke sagtens kan se det

Det kan han ikke ): Tror godt du ved hvem jeg er, den har været oppe og vende før, men øv hvor er det bare træls. At sidde som ung, og så føle sig som en på 40 fordi man laver ALT. Han kræver mere end mine børn gør til sammen, amen hallo?