Silvermist skriver:
Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål, men vil bare ønske dig rigtig meget held og lykke 
Jeg er adopteret fra Korea og har også gjort mig mange tanker og forestillinger om mine biologiske forældre, især efter at jeg selv blev mor. I mit tilfælde ser det dog ret umuligt ud, fordi at jeg var hittebarn og boede på at børnehjem indtil jeg var 14 måneder gammel. Jeg blev anbragt på børnehjemmet kun få dage gammel.
Jeg synes bare at det hele stadig virker så fremmedt for mig, at jeg virkelig har opholdt mig på et børnehjem, så langt væk herfra, i så mange måneder. Og at jeg på dette tidspunkt ikke havde nogle forældre som sørgede for mig.
Tænk at der måske går en kvinde og en mand et eller andet sted derude som gav mig liv, fødte mig, og som jeg måske ligner og har arvet noget fra.
Og mon de nogensinde tænker på mig, det barn de fik for 29 år siden?!
Mine forældre har altid snakket åbent, ærligt og kærligt om hvordan jeg blev adopteret, og at jeg kom med en flyvemaskine på en regnvejrsdag, men at da flyet landede, så brød der en solstråle igennem skyerne. De har også gemt en hel mappe med papirer ang. min adoption, både skrevet på engelsk, dansk og koreansk. Den fik jeg da jeg var blevet gammel nok til at sætte pris på den. Det værdsætter jeg uendelig meget.
Leger også tit med tanken om at deltage i Sporløst, men mit tilfælde ser dog ret umuligt ud, så...
Hov det blev da godt nok noget af en historie om mig selv. Dit indlæg satte bare nogle tanker igang.
Jeg håber at du finder din biologiske far. Mange kram 
Kan faktisk rigtig godt li din historie, det er da en vidunderlig tanke hvor meget dine forældre har gemt om adoptionen. Ved godt du nok som du selv siger ikke kan finde dine biologiske forældre. Men kan så godt li den tanke om dem som adoptere gør det med hele hjertet. Og det er netop det dine forældre hvertfald har gjort. 