Hvor seriøst tager I sundhedsplejersken råd og retningslinj?

Jeg har ikke altid lyttet til hende...har haft hende på besøg 3-4 gange og sidste gang var da Daniella fyldte 1 år, nu er hun 2 år, hvor sundhedssygeplejersken egentlig kommer igen (fortalte hun til 1 års besøget), men hun har ikke været her og jeg føler heller ikke at det er nødvendigt

 

Risen skriver:

Hvor seriøst tager I sundhedsplejersken råd og retningslinjer?

 

Jeg står nemlig den situation at Clara havde taget 600 gram på, hvor hun skulle have taget 800 gram på. Og så gik alarm klokken! Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig til denne retningslinje når mit barn ikke vil spise mere end hun gør. Jeg kan jo ikke tvinge maden i hende. Men sundhedsplejerskerne siger at hun skal. 

Hejsa

Jeg havde en skøn SP, men hun var alt for fokuseret på Asta's vægt.

Asta vejede 3120 ved fødslen og var og er idag 6 1/2 år senere et bette nips.

Asta spiste ikke ret meget og hun tog meget meget langsomt på - det var nogle gange 50 gram på 14 dage.

Hun spiste godt og hun stor trivedes og dette kunne sp også godt se. Hun fulgte hendes kurve som hendes kure nu var.

Det var død frustrende og jeg sagde til SP en dag: At nu skulle hun stoppe med det med hendes vægt for det kørte mig helt ned og jeg tænkte ikke på andet. Astaa fik smør og fløde i alt hendes mad da hun begyndte at få grød osv og lige lidt hjalp det.

Hun fattede budskabet og så var der ro.

Og som du skriver - man kan ikke proppe maden i børnene og det skal vi som forældre respektere.

Synes SPøer til tider glemmer at kigge på det enkelte barn og se trives det udvikler sig osv så skidt med det mad. Men det hele er så skemalagt.

Og synes faktisk det er lidt til at tænke over at når man får sit første barn så er de der hele tiden og har så mange gode råd osv, men næste barn - så er der to besøg og så er de væk. Sådan er det her i Viborg. Da jeg fik Anton fik jeg besøg 5 dage efter fødsel og igen 14 dage efter og så kommer hun kun hvis jeg ringer.

Lyt til dig selv og mærk efter hvordan du har det. Du kender dit barn bedst og du skal nok reagere hvis du synes noget ikke er som det skal være. Man er så sårbar som 1. gangsmor og det glemmer de sp'er til tider:0)

Sp'er er ikke guld, men er en hjælp til støtte råd og vejledning.

Knus

Christina

Risen skriver:

Jo jeg ammer på fuldtid, men er nu begyndt at give MIN mælk på flaske da jeg føler jeg bliver nød til at holde øje med hvor meget hun spiser.. :/

Åh, din stakkel!!! Det lyder vildt hårdt! -og lad hende endelig amme ved dig også, for babyer kan få meget mere ud af brystet end vi kan malke ud. Man kan aldrig tømme brysterne helt, sådan som de små kan!

-og så er det altså meget vigtigere at så på hvordan barnet har det end at kigge på en kurve! -og hvis hun smiler og er glad, er aktiv og sover, ja så får hun altså alt hvad hun behøver!

Jeg høre hvad hun har og sige og ikke mere. hun har sendt os på sygehuset to gange nu. pga (vægttabt). hun sagde han havde tabt sig 500gram på 3 dage. men han havde taget 300gram på istedet.

Risen skriver:

Jo jeg ammer på fuldtid, men er nu begyndt at give MIN mælk på flaske da jeg føler jeg bliver nød til at holde øje med hvor meget hun spiser.. :/

hold hold hold... altså hvis din dejlige lille pige trives, følger sin egen vægtkurve, har våde bleer, sover godt og er aktiv og fin i kontakten når hun er vågen så stol på at det er fint for dig bare at amme og at din lille datter nok selv skal melde sig til amningerne. Jeg tror du blir skør i hovedet af at kontrollere hvor meget hun spiser.
Mon ikke du og din sundhedsplejerske misforstår hinanden?

Personligt ser jeg min sundhedsplejerske som en glimrende sparringspartner - jeg trækker på hendes mangeårige erfaring med spædbørn og stoler på at hun er opdateret i den nyeste viden. MEN vigtigst er min egen mavefornemmelse - og er der noget jeg føler virker forkert vil jeg stille mig kritisk overfor hendes råd...

Jeg sorterer i de råd jeg får.

Giver de mening og kan bruges, så tager jeg da mod forslag med kyshånd.
Men jeg lader mig ikke hyle ud af den, fordi jeg får andet at vide, end hvad jeg gør. Hvis jeg føler det godt, og at det går fint, så gør jeg som JEG mener er bedst.

En mor kender sit barn bedst.
Selvom "de" er udlærte, erfarne og kloge.
Så er der altså en forbindelse mellem barn og mor, som man ikke skal tage fejl af. Og hvis man kan se og mærke på ens barn, at de trives, så til HELGO med 200 eller 500 gram - uanset om det er til plus eller minus siden.

Jeg syntes det er super godt, at man kan søge råd og vejledning hos uddannede folk - læger og sundhedshjælpere mv.
Men man skal i sidste ende lytte til sig selv, og gøre som man selv tror på!

Jeg er ikke speciel glad for min SP... synes hun er lidt en klaphat... Jeg lytter til noget af det hun siger, men bruger hende fakrisk ikke til ret meget andet end måle og veje... Min veninde havde samme SP, og min venindes barn har et jordbærmærke og SP var ved at gå totalt i baglås og turde nærmest ikke røre ved babyen og spurgte forskrækket hvad i alverden er dog det???? Ei kome on mand.....

Synes ikke rigtig hun kommer med ret meget jeg kan bruge til noget, så jeg bruger jer tøsser og min omgangskreds...

Jeg var slet ikke glad og tryg ved min sp. Hun havde sin 'sorte' bog som alle skulle følge og kunne de ikke det - skulle hun nok kommentere - skælde ud osv.

Frederic kunne vokse over 5 cm på en mdr og blot tage 150 g på - stå stille i vægt - tage ringe på og tabe sig.

Hun kom gerne efter hver af hans indlæggelser - ikke for at snakke om hvordan jeg havde det eller lign, men for at gøre opmærksom på hvad han burde kunne og skulle kunne til næste gang. 

Grued altid for hvad hun havde at beabrejde mig hver gang. Der var altid noget galt med Frederic - i hendes øjne.

5 uger blev han opereret akut en søndag nat i 6½ time og der kom hun kort efter igen og skulle kontrolere. Da havde han så tabt sig, så det kørte hun rundt i. Prøved at forklare at han jo lige var ny opereret.. 

Da han var næsten 10 uger kom hun efter vi lige havde været indlagt i 6 dage, hvor han fik medicin hver 8 time og 3 poser hver gang. Laved da en masse sanglege osv. Men det at lægge ham på maven og træne at holde hoved - gjorde jeg ikke meget da han havde slanger på krop og drop lagt i tindingen. Der var han ikke god nok til at holde hovedet... Suk..

Sagde til hende næsten hver gang at Frederic gør ting i hans tempo og ikke efter hendes bog og kurver..

Mor til Frederic skriver:

Jeg var slet ikke glad og tryg ved min sp. Hun havde sin 'sorte' bog som alle skulle følge og kunne de ikke det - skulle hun nok kommentere - skælde ud osv.

Frederic kunne vokse over 5 cm på en mdr og blot tage 150 g på - stå stille i vægt - tage ringe på og tabe sig.

Hun kom gerne efter hver af hans indlæggelser - ikke for at snakke om hvordan jeg havde det eller lign, men for at gøre opmærksom på hvad han burde kunne og skulle kunne til næste gang. 

Grued altid for hvad hun havde at beabrejde mig hver gang. Der var altid noget galt med Frederic - i hendes øjne.

5 uger blev han opereret akut en søndag nat i 6½ time og der kom hun kort efter igen og skulle kontrolere. Da havde han så tabt sig, så det kørte hun rundt i. Prøved at forklare at han jo lige var ny opereret.. 

Da han var næsten 10 uger kom hun efter vi lige havde været indlagt i 6 dage, hvor han fik medicin hver 8 time og 3 poser hver gang. Laved da en masse sanglege osv. Men det at lægge ham på maven og træne at holde hoved - gjorde jeg ikke meget da han havde slanger på krop og drop lagt i tindingen. Der var han ikke god nok til at holde hovedet... Suk..

Sagde til hende næsten hver gang at Frederic gør ting i hans tempo og ikke efter hendes bog og kurver..

Ej det lyder godt nok forfærdeligt  Hold op en klaphat. 

Risen skriver:

 

Ej det lyder godt nok forfærdeligt  Hold op en klaphat. 

vildt meget..

Det var først ved egen læge til 1 års undersøgelsen at jeg forsigtig spurgte lægen om hun også syntes han var bag efter i det hele og burde kunne mere. Hun kigged på Frederic der kravled rundt og kigged på mig; han er lige som en 1 årig skal være - han er slet ikke bagefter på nogle punkter og er længere fremme i nogle ting. Han er blot en lang slank dreng. Ham kan I være stolte af...