Hvor mange børn vil I gerne have?

lotchen skriver:

Altså... Allerførst vil jeg lige sige, at det var med fuldt overlæg de har fået dem så hurtigt og de er vilde med det! de har så også fået børn, der sover igennem fra 2.-3. måned. Jeg render stadig oppe hele natten...

Det er bare slet ikke for mig. Deres måde at se det på er, at så får børnene mere ud af hinanden og der er færre år for forældrene, hvor den står på bleskift osv. samt at de stadig er unge når ungerne er teenagere. De fylder begge 30 næste år.

For mig holder den bare slet ikke, jeg ville nødig have det sådan... Der er ALTID mindst to, men gerne dem alle, der skriger.... Har slået sig, blevet drillet, er gnaven, er sulten, whatever.
Tror ikke på den der med at så får de automatisk bare lyst til at lege med hinanden og får et fantastisk søskendeforhold bare fordi der ikke er så mange år imellem dem.
Synes der er alt for lidt tid til det enkelte barn ift. hvad jeg har lyst til. Med vores hus og økonomi ville det også være helt tåbeligt at få 3 så tæt.
Det er dæleme også svært at få afsat 3 børn til pasning... Synes faktisk også nogle gange det kan være anstrengende at have besøg af dem med 3, det er sgu bare 1 for mange ift. antallet af hænder, specielt efter vi har fået vores egen...

Eej, nu lyder jeg som den ondeste tante Synes jo de er kære de små... Og er glad for at de lever det liv DE har lyst til på lige præcis den måde, der gør dem glade - har bare konstateret at det ville være selvmord for mig at gøre det (nok også fordi min ryg ville stå HELT af - der er for mange løft, for meget vasketøj, for mange gange med foroverbøjet stilling osv.).

Så det er jo godt vi selv kan vælge hvad vi vil

Nej, nej du lyder ikke som en ond tante!!! Slet ikke!!! Der er jo mange der har et liv om hvilket man tænker: Sådan kunne jeg ikke tænke mig at leve mit liv, men derfor kan det jo sagtens være det rigtige for dem!!!

Jeg blev bare nysgerrig fordi vi også har 3 lige så tæt på hinanden, og jeg tænker over hvordan det mon virker på andre. Vores faster virker lidt 'forpustet' når hun har været hos os til aftensmad. Hun har ikke selv børn men har flere gange kommenteret, at der er godt nok meget at se til, og man skal da hele tiden være klar. De har selv svært ved at få børn og efter en enkelt behandlig med homoner (hvor hun fik 12 flotte æg ud, og de 9 delte sig som de skulle), droppede de at få børn. Hun blev ikke gravid i første forsøg, og de vil ikke prøve igen. Jeg ved godt at det ikke er 'vores skyld' , men jeg kan ikke lade være med at tænke på om vi måske har skræmt hende lidt.

Det var derfor du vakte min nysgerrighed, da du skrev, at det skulle du baer ALDRIG have, Never!!!

Jeg ville gerne have 3, men det kan jeg ikke nå

Jeg har jo et barn på 10 år, er 33 år og min kæreste og jeg har ikke kendt hinanden så længe. Han er 41 år. Så det er nok tiden der forhindrer mig.

Carina1977 skriver:

Jeg ville gerne have 3, men det kan jeg ikke nå

Jeg har jo et barn på 10 år, er 33 år og min kæreste og jeg har ikke kendt hinanden så længe. Han er 41 år. Så det er nok tiden der forhindrer mig.

Det kan du da sagtens nå, hvis altså kæresten er med på den .

Jeg vil også gerne have 3, og jeg er ældre end dig. Her siger manden 27, men DET håber jeg er for sjov, og det kan vi i hvert fald IKKE nå.

Hvis nu min graviditet havde været fantastisk og let så havde jeg sagt 3 . Men da jeg nu ikk har haft andet end problemer og gået hjemme siden uge 19 så tror jeg bare jeg holder mig til 2 , det skal jeg minimum have . 

Kæresten siger os 2 selvom han er af en søskende flok på 7  

MariaJ skriver:

Det kan du da sagtens nå, hvis altså kæresten er med på den .

Jeg vil også gerne have 3, og jeg er ældre end dig. Her siger manden 27, men DET håber jeg er for sjov, og det kan vi i hvert fald IKKE nå.

 

Ja men vi har kun kendt hinanden i 3½ måned, så det bliver allertidligst om 1 år, og der er jeg 34, og så ved man jo ikke hvor hurtig man bliver gravid. Men nu må jeg se.....1 barn mere vil jeg i hvert fald gerne have  

jeg har de to jeg gerne vil have

Mumto3 skriver:

Nej, nej du lyder ikke som en ond tante!!! Slet ikke!!! Der er jo mange der har et liv om hvilket man tænker: Sådan kunne jeg ikke tænke mig at leve mit liv, men derfor kan det jo sagtens være det rigtige for dem!!!

Jeg blev bare nysgerrig fordi vi også har 3 lige så tæt på hinanden, og jeg tænker over hvordan det mon virker på andre. Vores faster virker lidt 'forpustet' når hun har været hos os til aftensmad. Hun har ikke selv børn men har flere gange kommenteret, at der er godt nok meget at se til, og man skal da hele tiden være klar. De har selv svært ved at få børn og efter en enkelt behandlig med homoner (hvor hun fik 12 flotte æg ud, og de 9 delte sig som de skulle), droppede de at få børn. Hun blev ikke gravid i første forsøg, og de vil ikke prøve igen. Jeg ved godt at det ikke er 'vores skyld' , men jeg kan ikke lade være med at tænke på om vi måske har skræmt hende lidt.

Det var derfor du vakte min nysgerrighed, da du skrev, at det skulle du baer ALDRIG have, Never!!!

Forpustet er faktisk et meget godt ord - for det er jo ikke fordi jeg bliver irriteret på dem eller synes de er trælse - synes bare det er hårdt og lidt anstrengende!

Kan da godt være du har fået hende til at se at der er meget arbejde i at have børn -men forhåbentlig også at det er det hele værd Nu er der jo også stor forskel på at have 1 barn og at have flere.... Det er da lidt trist, at de ikke vil forsøge igen??

Jeg har svaret 5 børn, men det er ud fra en tanke om at jeg gerne vil have 2-3 mere end dem vi har nu.

Jeg har egentlig aldrig forestillet mig at skulle have mange børn, men nu hvor vi har to små børn (og tidligere har mistet børnenes storebror), har jeg bare utroligt svært ved at forestille mig at jeg skulle være færdig med at få børn.

Min søster og svoger har 5 børn med 2 år imellem. Den ældste er 11 nu og den yngste bliver 3 om nogle måneder, og det er den mest harmoniske børneflok jeg nogensinde har mødt. Selvfølgelig er der knald på når maden serveres, men så snart alle har fået en portion falder der ro på flokken igen, og så er det bare SÅ fantastisk dejligt at være sammen med dem. Ærligt, så er jeg mere forpustet af at være sammen med svigerindens 2 børn en eftermiddag, end jeg er når jeg har været sammen med søsterens 5.

Så jeg tror ikke så meget det handler om antallet af børn, men om hvad det er for børn man får. Og så tror jeg at storbørnsfamilier kræver nogle prioriteringer som almindelige børnefamilier ikke nødvendigvis gør sig. Eksempelvis har min søster gået hjemme med ungerne i 8 år, men er nu begyndt at arbejde ude igen da det kun er de yngste som ikke er begyndt i skole.

NatasjaL skriver:

jeg har de to jeg gerne vil have

Hvor må det være fedt at være "så" ung og kunne sige man har fået de børn man gerne vil have, det misunder jeg helt

Jeg får "kun" ét barn for jeg synes det er forfærdeligt at være gravid og jeg vil ikke have flere børn efter jeg er 25. Men hvor ville jeg ønske jeg allerede havde to, ligesom dig

Laulund87 skriver:

Hvor må det være fedt at være "så" ung og kunne sige man har fået de børn man gerne vil have, det misunder jeg helt

Jeg får "kun" ét barn for jeg synes det er forfærdeligt at være gravid og jeg vil ikke have flere børn efter jeg er 25. Men hvor ville jeg ønske jeg allerede havde to, ligesom dig

ja vi er begge 19, og har hele tiden sagt vi kun ville have to, men som kæresten siger for det første er vi unge med vores børn, + når de er 18 og kan flytte hjemmefra er vi 37, det jo imgen alder det muligt vi ikke fik vores " ungdom " hvilket ikke har gjort os noget, men til gengældt lever vi så hele vores " voksen " liv uden små børn, kun børnebørn og dem kan man sende hjem igen

og kan vi klare to små børn sammen, kan vi klare alt!!