Trøst jer..jeg bryder mig heller ikke spor om højder, men jeg elsker at flyve.
Jeg HADER at sejle, men er vild med sejlskibe og elsker vand, men er hundebange for at drukne og hader at få hovedet under vand.
Men ellers er der intet jeg er bange for, og slet ikke dyr.
Det er helt normalt at mennesker har ting som de ikke kan lide eller er bange for, og det kan være de underligste ting.
Jeg havde engang en veninde, der var panisk bange når hun så en fjer. Bare så lille en ting som et lille blødt dun, der var blæst ind gennem vinduet, kunne få hende til at geråde i totalt panik. 
Et eller andet sted syntes man jo at det er sq en anelse skabet, men for de mennesker, der lider af den slags, er det ikke spor morsomt.
Nu er der en forklaring på alt. Og har man en lille eller større fobi af en art, så er det vigtigt at få den behandlet.
Det kan gøres på flere måder. Men en af dem er at læse alt om det pågældende emne, så man kan lære det at kende til bunds, ud fra princippet: Kend din fjende!
Er man bange for edderkopper, jamen så studér edderkoppen.
Personligt elsker jeg edderkopper. De er dybt facinerende dyr og hvis det ikke var fordi jeg var multiallergisk, så havde jeg nok et par stykker af de helt store. Men jeg ville udsætte mig selv for alt for stor fare, hvis jeg havde dem, og dum er jeg jo heller ikke.
Blot fordi man er vild med biler, stiller man sig jo ikke ud midt på motorvejen, vel!?!
Angsten for en ting bunder i 2 ting. 1 instinkt! Og 2 erfaring!
Det er generelt et naturligt instinkt at være bange for kryb og kravl, + reptiler.
Kryb og kravl kan være potentielt giftige, derfor ligger det i vores urgener at holde os på afstand af dem, det samme gælder reptilerne, slanger og lignende.
Så er der den der med fuglene og her kan det igen være enten instinkt eller oftere erfaring. Instinktet i os fortæller os at store rovfugle kan være farlige for os, men der kan så også være erfaringen. Noget vi har set, hørt om eller oplevet, der kan gå ind og tricke en panikangst.
Og det behøver ikke nødvendigvis at være i dette liv vi har oplevet det. Det kan sagtens være noget helt tilbage for 50 liv siden, vi har oplevet, og måske endda har det slet intet med fugle at gøre, men noget helt 127'ende.
Men et eller andet har vi forbundet med fugle, som igen har resulteret i en restimulering af "noget", og denne restimulering har så tricket vores fugleangst.
Man kan måske aldrig helt få lagt sin angst på hylden, men man kan lære at kontrolere den. Jeg sejler fx når jeg ikke kan komme uden om det. At jeg ikke er spor glad for det, er så noget andet, men jeg gør det dog. Og jeg har rent faktisk også undervist i svømning, selvom jeg hader at få hovedet under vand. Jeg har nemlig altid gået på mine små sære ideer, og bekæmpet dem med bestemmelsen om at de ikke skal kontrolere mig, det er mig, der kontrolerer dem.
Min angst for højder fx. Engang sad jeg 2 fulde timer på kanten af en 20 m høj kornsilo inden jeg endelig overvandt mig selv og kravlede ned i den af den tilhørende stige. Men kors hvor var jeg bange, men jeg vandt over mig selv, en sejr større end noget andet i mit liv.
Men bungeejumpe kunne jeg dog aldrig finde på, igen ud fra at det er ikke noget man skal.
Jeg kender mine små ideer og ved hvor de stammer fra, derfor kan jeg også styre dem, og med tiden blive fortrolig med dem.
Som sagt så findes der mange måder at nå ind til sine fobier, og en af dem kunne være hypnose, men det er rent faktisk ikke nødvendigt med hypnose. Man kan sagtens nå ind til sagens kærne med en dygtig guide, som ved hvilke spørgsmål, der skal stilles til ens underbevidsthed, for det er nemlig den der husker og ved hvad det kommer fra..også selvom det stammer fra tidligere liv.
Kærligst
Sussie
