mit barn er sendt fra helvet!!

Mathilde skriver:

Din datter lyder fuldstændig som min datter!!!

Celina er særligt sensitiv, muligvis HSP barn (prøv at google det). Det er virkelig en stor opgave at stå med og man har brug for nogen at snakke med og lette sine tanker til....

Du siger hun altid har været sådan, så derfor tror jeg ikke det er en periode med seperationsangst.

Vi har også kæmpet med at få Celina til at sove. Om natten sover hun hos mig og vil gerne være tæt tæt tæt hele tiden. Hun vil gerne hænge på min arm og helst leve af bryst...

Hvis der ikke er noget fysisk i vejen, synes jeg bestemt det er muligt, at hun er særligt sensitiv. Det hjalp mig MEGET at opdage, at det er derfor Celina er lidt anderledes og mere krævende. Så jeg synes du skal prøve at læse lidt om det....

Og du må gerne skrive til mig privat, hvis du har lyst. Jeg kender alt til dine frustrationer.

Knus!

Det sad jeg faktisk og tænkte.. hader at de fleste bringer ordet tigerspring på banen hver gang et barn fucker op. Nogle børn er bare anderledes..

BellaT skriver:

Jeg synes du skal opgive den "kamp"... Min tryghedssøgende dreng var over et år inden han faldt i søvn på eget værelse. Han faldt altid i søvn hos os nede i stuen og blev så sovende båret op i soveværelset, når vi gik i seng. Og da han så skulle på eget værelse, så kunne han pludselig godt falde i søvn helt alene. Så jeg er ikke bange for det der med dårlige vaner, så lillesøster får næsten samme behandling, selvom hun vist ikke er nær så tryghedssøgende.

Nå, men mit råd: Opgiv "kampen" og bare læs på hende med tryghed. Det er NU, hun er lille og vil putte. Om ikke så mange år er det slut. Hvad laver I om dagen? Er I meget ude og rundt omkring? For så har hun måske mere brug for nogle hjemmedage, hvor I hygger jer, bare jer to.

Og så få tjekket ørerne. Især det der med at hun kan sove i 5-10 min. for derefter at vågne og være ked, lyder rigtig meget som øreproblemer. Vågner hun om natten? Jeg havde selv mellemørebetændelse for et par år siden. Det gør rigtig ONDT!

Helle..

tak

jeg tror ikke hun har ondt for hun tar sig ikke til ørene eller noget

Shibby skriver:

Det sad jeg faktisk og tænkte.. hader at de fleste bringer ordet tigerspring på banen hver gang et barn fucker op. Nogle børn er bare anderledes..

Jeg er selv et HSP barn og jeg er rimelig sikker på at min datter ikke er det men det var jo en mulighed

lille opdate <-- og et forsigtigt smil

nu har jeg to aftener i træk taget kampen op og puttet hende og sat mig på en stol bag reolen (hvor hun ikke kan se mig) og så gået hen til hende når hun blev ked og ladet hende være når hun bare snakkede( godt jeg har en go bog) og ja det har taget en time at få hende til at give op men hun er faldet i søvn selv og hun har ikke grædt sig i søvn

jeg har dog blevet nød til at rette på hende efter at hun var faldet i søvn da hun næsten har siddet op skøre unge

men jeg har mod på det igen og det kan jeg takke alle jer for 1000 tak for jeres støtte og opbakning og mest af alt alle de gode råd

Nu har jeg læst alle indlæg i denne tråd og kæmpe skulderklap til dig for at det er lykkedes, et lille smil er bedre end slet intet

Jeg fik dog godt nok helt ondt i hjertet over at læse at du ingen har at trække på eller omgangskreds i din nærhed der gider dig og din datter i dagligdagen. Hvordan ved du det og hvad skyldtes det? Er du bange for at bede om hjælp eller en skulder at græde ved? Eller kommer du ikke overens med dem du kender bekendte, venner eller familie? Du skriver du er flyttet tre gange indenfor forholdsvis kort tid, formoder jeg - hvordan kan det være?

Jeg håber dit og din datters samliv forbliver støt og roligt positivt voksende og at du og hende begge får det bedre og bedre dag for dag

Hvor bor du og får du brug for at snakke eller lignende, skrive.. så er du mere end velkommen til at pb'e mig..

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Nu har jeg læst alle indlæg i denne tråd og kæmpe skulderklap til dig for at det er lykkedes, et lille smil er bedre end slet intet

Jeg fik dog godt nok helt ondt i hjertet over at læse at du ingen har at trække på eller omgangskreds i din nærhed der gider dig og din datter i dagligdagen. Hvordan ved du det og hvad skyldtes det? Er du bange for at bede om hjælp eller en skulder at græde ved? Eller kommer du ikke overens med dem du kender bekendte, venner eller familie? Du skriver du er flyttet tre gange indenfor forholdsvis kort tid, formoder jeg - hvordan kan det være?

Jeg håber dit og din datters samliv forbliver støt og roligt positivt voksende og at du og hende begge får det bedre og bedre dag for dag

Hvor bor du og får du brug for at snakke eller lignende, skrive.. så er du mere end velkommen til at pb'e mig..

Mange tak

det går allerede bedre med hende, hun faldt i søvn idag efter kun en halv time og uden særlig meget hys og skrig i sengen

men ja ang venner og familie ja så har jeg ikke nogle af delene

for knap 6 mdr side blev jeg uvenner med min far og med det resutat at jeg ikke har hørt fra nogle af dem (familie på hans side) lige på nær min søster men hun er under udd og bor også næsten 2 timer herfra

og venner ja jeg lavede en lille omrukering i mit liv for ca 5 år siden, jeg gad ikke feste med stoffer og druk mere og ja det tabte jeg alle mine venner på men jeg har måtte se det som det er, altså bedre ingen venner end dårlig selvskab

jeg har dog en ven eller havde, vi er uenige om så mange ting vi har ellers været venner altid men ja.. hun fik barn for 3 år siden og hun gider ham bare ikke, hun er den egoistiske type og vil heller have ting og sager (og tid )til sig selv end købe (have tid)til ham hvilket jeg ikke forstår

så ja jeg står her på bar bund ( og nej tak igen medlidenhed) og skal prøve at starte mit eget liv op, med nye venner og nye omgivelser

men heldigvis så har jeg også nu nyt mod til mit dejlige barn