Nu har jeg igennem årene kendt et hav af kvinder i alle aldre, der har fået børn, og jeg kan med sindsro sige, at jeg kun har mødt meget få, hvor man sagde til sig selv, at "hun er sq for gammel til at blive mor", men de var sjovt nok ikke af de rigtigt ældre, så jeg ved ikke.
Men jeg vil fortælle jer om nogle af de fantastiske "ældre" mødre jeg har kendt.
Min egen farmor var 50 da hun fik min faster...og hun var i sind og skind ligesom mig. Frisk, vital, bar sin alder godt, og jeg tror ikke min faster nogen sinde tænkte over, at min farmor og farfar var ældre mennesker. Godt nok døde min farfar da min faster var 17, men det kan også ske for andre, min mellemste var også 17, da deres far døde. Til gengæld levede min farmor yderligere 20 år, såe...
Min kusine var 46, da den sidste af 7 kom til, no need to say more?
Et par jeg kendte engang havde haft meget travlt med at rejse i de første mange år af deres liv. Da de blev 40 gik de igang med at få børn. De havde ganske enkelt besluttet at de ville have 6 børn. Og i de forløbne 8 år fik de, de 6 de ville have...sådan piger og der var så sandeligt ikke noget i vejen med deres ungdommelighed 
Min datter gik i børnehave med en dejlig lille dreng, som bare var en skøn unge og hendes bedste ven. Han havde 2 store søstre på 33 og 31 år på det tidspunkt. Hans forældre, der var selvstændige. havde været på en opgave på den anden side af jorden, og hans mor kunne ikke forstå hvorfor hendes mens udeblev efter de kom hjem. Nu var omkring de 50, så både hun og lægen blev enige om at det nok var forårsaget af overgangsalder og...jetlag 
Jeps sikke et jetlag LOL
Først da hun mærkede liv, blev hun klar over, at der vist da lige var andet til stede her end overgangsalder, og så indfandt min datters bedste legekammerat sig altså.
Disse forældre var der bestemt heller ikke noget gammelt ved. De var veletablerede mennesker, der tog sig tid til deres barn, meget mere end de havde haft da de 2 første kom til og de nød ham. De fortalte at først havde de da ikke været helt så begejstrede, men det havde været en fantastisk saltvandsindsprøjtning til deres liv og parforhold, og de oplevede nærmest deres anden ungdom.
Jeg selv blev mor som 37 årig...ikke så gammel vil nogen nok sige, men hvor går grænsen?
For mit vedkommende vil jeg aldrig dømme ud fra alder, men fra mentalitet og helbred.
Men dermed ikke sagt at jeg går ind for at disse lidt halvsørgelige historier om kvinder i 60 års alderen, der tager på fertilitetsklinikker og bliver gjort gravide, bare fordi de lider af "bedstemorkuller". Det er jeg absolut modstander af. Ikke pga af alderen, men fordi jeg synes, at det er unaturligt.
En kvindes krop har sine grænser, og når den har passeret overgangsalderen, så er det slut. Og så skeler jeg da også lidt til, at chancen for at en mor dør tidligere fra barnet er rimeligt stor, men igen...det kan også ske for en ung mor.
Så er der det med fædre. Igen kunne jeg trække masser af eksempler frem på ældre fædre, og igen må man så vurdere om en mand på 60 er velegnet til at blive far. Jeg mener ja, hvis han er sund og rask nok til det. Men man skal så også indstille sig på at han måske ikke vil få helt så mange år sammen med sit barn som yngre fædre.
For mit eget vedkommende, så har jeg kunnet se og mærke en stor forskel på det at blive forældre i begyndelsen af 20'erne og igen i 30'erne, og min mening er at mine 2 yngste har haft en langt bedre mor end den ældste, fordi der er langt mere ro over en når man har passeret de 30.
Man har ikke så travlt med at leve sit eget liv ved siden af det at være mor. Man har mere focus på barnet og tager langt mere en dag af gangen.
Dermed ikke sagt, at man ikke er en supermor selvom man er ung, man er bare mor på en anden måde, man nyder det mere som lidt ældre, tror jeg.
Men det er så bare min opfattelse af tingene.
Kærligst
Sussie
