Nu vi snakker unge mødre.. Hvad med ældre?

Risen skriver:

Kom til at tænke på alle de fordomme og spekulationer der er omkring unge mødre og deres børn. Hvad med "ældre" mødre? Er der ikke også en grænse for hvor gammel man kan være før man får sit første barn eller er det naturen som sætter sin grænse der? - I såfald ville det så være ok man blev gravid som 13 årig hvis kroppen ønskede det? . 

Personligt har jeg en farfar som har en datter på knap min alder  , og hun har desværre gentagende gange måtte sende hendes far (min farfar) på sygehus og stå tilbage med tankerne om hun nu kommer til at se sin far igen. Han har valgt at få børn i en meget sen alder grundet ny kone etc.. Det er hammerende synd for hende og hendes søster, på den anden side har de også en fantastisk far som går hjemme  og er der 100 %  og har økonomien helt iorden.. 

 

Kom frisk

Min mor er netop fyldt 70 år, jeg selv er 31, så hun har fået os i en sen alder. Hun fødte den første for snart 50 år siden, min bror er 49 år. Men jeg har aldrig haft problemer med at mine forældre var ældre end kammeraternes forældre. Jeg synes tværtimod at det har været dejligt at der har været så stor aldersforskel på mig og mine  søskende. (31, 33, 37, 41, 43, 49)

Jeg synes ikke man kan sætte en grænse for hvornår man er for gammel til at få børn Min mor var 40 år da hun fik mig, og det har jeg været MEGET ked af, da hun har været gammeldags og meget streng i sin opdragelse!

Chritinap skriver:

Men du holder dig dælme også godt, din steg

TAAAAK

 fra mig, der åbenbart igen idag skal have en dårlig hårdag....tænker om det mon skal til at være en permanent tilstand

lillespurv20 skriver:

Jeg synes ikke man kan sætte en grænse for hvornår man er for gammel til at få børn Min mor var 40 år da hun fik mig, og det har jeg været MEGET ked af, da hun har været gammeldags og meget streng i sin opdragelse!

Øv

Personligt synes jeg ikke der er en øvre grænse, hvis bare man kan få dem naturligt som kvinde....men jeg synes alts¨godt man kan være for ung....

ja, der  må jeg nok erklære mig enig. Nu har vi kæmpet bravt for at få den her unge der gerne skulle komme lige om snart, men hvis den først var kommet om ti år, så havde vi da taget den der istedet!

Sørens forældre fik ham surprise surprise da de var 42, da havde de 3 voksne børn, men jeg er immervæk glad for at de valgte at beholde ham og selvom han idag har mistet dem begge, så har han haft en utrolig harmonisk opvækst med meget opmærksomme forældre, hvorimod jeg har haft unge forældre (de var 20 da de fik mig) og haft en lorteopvækst.

Jeg var 9 da jeg fik menstruation og dermed var biologisk "klar" til at få børn, men jeg vil vove at påstå at menstruationen alene ikke gør een klar, der er altså også lige en krop der skal færdigudvikles og ikke mindst et sind!

Når det gælder moderskab i et mere "normalt" aldersinterval, så kan jeg kun sige, at selvom jeg kunne få børn for ti år siden og ville have været i stand til at tage mig økonomisk af dem, så ville jeg ikke have været den mor jeg kan være idag, bl.a. pga udviklingen af sindet, som jeg altså holder på er vigtigt. Naturligvis er det forskelligt hvem man er, hvad ens fortid er osv osv, men man må vel tage beslutningen om man skal være mor ud fra et "kan jeg blive den mor jeg ønsker at være hvis jeg får børn nu?" spørgsmål og ikke ud fra "jamen vi har to biler og et hus" eller "jeg vil være ung med mine unger" eller "jeg skulle jo lige have min karriere først"

Altså, nu var jeg jo en "ung" mor på 20 da jeg fik Kirstine, en "almindelig mor" på 27 nu jeg får Bimmeren, og en måske "gammel" mor hvis vi måske/muligvis skal have en efternøler om 10 år.

Jeg havde meget fast kæreste med eget firma, hus med have, to biler og en god økonomi da jeg fik Kirstine som 20 årig, så på den måde har intet ændret sig i forhold til de fysiske forhold som Bimmeren bliver født i contra de forhold Kirstine blev født i.

Den forskel der bliver for Bimmeren frem for Kirstine er at jeg som Mor har ændret mig (tror jeg da) Altså jeg håber at jeg denne gang kan slappe lidt mere af mht at være "den perfekte mor" hvor barnet altid har økologiske hjemmelavet mad med i Børnehaven, hvor barnet aldrig aldrig er beskidt eller har tøj på der måske er lige lidt for lille eller med en plet på der ikke kan gå af, hvor jeg var rigtig streng for at sørge for at ingen kunne sætte fingre på mit barn fordi at jeg var en ung mor. Jeg led enormt meget under det pres jeg selv følte der var, for at jeg skulle være en dobbelt så god/perfekt mor som alle andre, bare fordi jeg var yngre.

Denne gang med Bimmeren håber jeg at jeg kan slappe lidt mere af, og at det er okay for mig selv at Bimmeren ikke altid er et mønsterbarn, og okay at han nogen dage får saftevand til aftensmaden istedet for mælk, og okay at han får bananpletter på blusen til frokost og jeg så ikke skifter den før han skal i nattøjet om aftenen, og okay at han måske løber lidt rundt og leger når vi er på Biblioteket og ikke kun går artigt rundt ved siden af mig hele tiden, og okay at han ikke kun har den dyreste flyverdragt og de dyreste vinterstøvler osv osv.

Nu er Bimmeren jo ikke født endnu. Derfor ved jeg jo ikke om jeg kan lære at slappe lidt mere af. Men jeg håber det!! Det er skisme et stort arbejde at være den perfekte mor 24/7 og da heller ikke særligt sjovt for ungerne!!

Opdatering næste år følger, he he

SoffiLine skriver:

Jeg synes alle skal ha lov til at ha børn når de vil, men jeg synes også man skal tænke over og man er egoistisk. Folk på 60+ synes jeg er i overkanten når de får børn. Men samtidig er der også folk der mener at folk på 15-16 minus ikke burde. Jeg synes man skal lade naturen gå sin gang, og at når man vælger det ene eller det andet at man så ikke kun tænker: Nu vil jeg ha et barn,

Man skal ikke være egoistisk. & det synes jeg man er hvis man er 60+.

Man er da også egoistisk når man vælger at få børn, uanset alder. Det er da fordi vi mennesker har et behov for at få dem, det er jo ikke for børnenes skyld vi får dem.

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

 

Man er da også egoistisk når man vælger at få børn, uanset alder. Det er da fordi vi mennesker har et behov for at få dem, det er jo ikke for børnenes skyld vi får dem.

det er altså at være egoistisk, hvis man får et barn bare for at få stillet et behov. Og ikke fordi man gerne vil være der & være mor der er forskel på de to ting

Jeg synes da klart man både kan være for ung og sandelig også for gammel men jeg kan ikke sætte tal på min personlige grænse for hvornår jeg vil have mit sidste barn er 35 men det er bare mig og min krop der er enige om det tal, ellers synes jeg det er så individuelt. Jeg har fx. 2 kusiner hvor den ene var 22 da hun fik sit første barn og så udpræget for umoden hun er dog heldigvis vokset med opgaven men det tog 2-3 år før hun fandt sig selv som mor (heldigvis har hun en fantastisk mand så barnet ikke har manglet noget) den anden kusine fik sit første da hun var 46 og hun er så overskudsagtig og god til det hun vandrer i bjerge med knægten som nu er 8 år og de laver de fedeste ting sammen, hun er fyldt med energi og lyst til at være sammen med sønnen og han ervirkelig et mønsterbarn
så hvis en person har noget at give af og har overskud så siger jeg go' for det men måske 60+ er lige at stramme den

SoffiLine skriver:

 

det er altså at være egoistisk, hvis man får et barn bare for at få stillet et behov. Og ikke fordi man gerne vil være der & være mor der er forskel på de to ting

Og vil lige sige at det barn jeg venter mig, venter jeg ikke fordi det er et behov for at få det, men fordi jeg gerne vil være der & være en god mor for det lille barn '

Det er ikke et behov!