nu nåede jeg ENDELIG 37 fulde uger og så har jeg jo fem dejlige lange uger til at føde hjemme i 
men der er da godt nok gang i noget allerede! jeg har plukveer helt vildt, de er kommet sådan on/off hele dagen, men siden Søren kom hjem og vi har været ude og handle (vi er lige kommet hjem) er de bare kommet bang-bang-bang. altså ikke med bestemte tidsintervaller, tror jeg, men sådan rimelig ofte. i hvert fald så ofte, at Søren blev helt bleg da jeg for 6. gang sagde "To sekunder, plukve" nede på Føtex's parkeringsplads
de gør ikke ondt, de kan bare MÆRKES, jeg får svært ved lige at få vejret når det er på sit højeste og jeg kan ikke rigtig gå når det er heller.
På et tidspunkt tænker jeg "ææh...jeg har vist tisset en lillebitte smule i bukserne"
, så da vi kom hjem skyndte jeg mig på toilettet og der pladask i underbuksen var en god klat slim. altså ikke nok til at jeg vil sige, at det var slimpropPEN, men det var i hvert fald heller ikke udflåd! nu har jeg jo haft lidt på fornemmelsen, at min slimprop er gået sådan løbende, men det her var mere og af en helt anden konsistens end noget jeg har set før.
men det behøver jo HELLER ikke betyde noget, den kan jo gå 30 gange endnu, hvis det skal være.
uhu...jeg er nok bare lidt spændt, fordi jeg godt MÅ føde nu - og jeg har lige fået hentet min ammestoppille og ALTING er bare klart herhjemme 
men altså plukveerne skal gøre ondt før de er noget, ikke sandt? for jeg synes ikke de gør ondt-ondt, men de kan mærkes og jeg taber lige pusten. det er helt tydeligt idag at mærke den der stigning i kraften af plukveen (det har jeg ellers ikke kunnet mærke før), det stiger og stiger og når et klimaks hvor jeg lige må stå stille og trække vejret dyyyyyybt, og så løjer de af igen.
øhm...jeg ved ikke rigtig om jeg spørger om noget i det her indlæg, jeg har vist bare lige brug for at skrive lidt adrenalin ud af kroppen lige nu 
Anmeld