gave fra mor og far??

Tjuhl skriver:

æh...hvad gav I jeres børn i navngivnings/dåbsgave?

vi har ikke sådan for alvor tænkt over gave endnu, men jeg føler mig temmelig blank. Der er et par ting som vi har talt om, men jøøøøøøsses!! så er der også så mange ting som bare slet ikke er OS

jeg kan ikke engang huske hvad jeg selv fik...eller om jeg overhovedet fik noget!

Malthe fik festen, børneopsparings start og self en af Mors personlige bamser

Vi har ingen gaver givet til vores børn, da der ikke er tradition for det i nogen af vores familier. De har selvfølgelig fået festen og det må man jo sige er en stor gave

Tjuhl skriver:

æh...hvad gav I jeres børn i navngivnings/dåbsgave?

vi har ikke sådan for alvor tænkt over gave endnu, men jeg føler mig temmelig blank. Der er et par ting som vi har talt om, men jøøøøøøsses!! så er der også så mange ting som bare slet ikke er OS

jeg kan ikke engang huske hvad jeg selv fik...eller om jeg overhovedet fik noget!

Mine store piger fik deres første sut forsølvet. Der var så graveret navn og dåbsdag i dem. Denne gang planlægger vi barnedåb når stumpen er ca 5 uger. Så tror ikke det kan nåes denne gang, så jeg er også helt blank for ideer. Syntes ikke hun skal have en gave til en million men syntes alligevel at der skal være noget hun gennem livet ved at hun fik i dåbsgave fra mor og far.

dorthemus skriver:

Jeg giver Runa Min Personlige Bog....www.minpersonligebog.dk.

Det er en eventyrlig historie med barnet som hovedperson...den er så sød

Sådan en gav vi også Sofus. Vi valgte en hvor alle hans data fra fødslen, besøgende på sygehuset osv. indgik. Rigtig fin - og han ELSKER den...

Vi gav Liva festen

Hun var så lille og fik så mange gaver, som hun alligevel ikke havde ide om hvad var.... så vi valgte at det var festen hun fik fra os

Vi gav også festen... dvs. ingen gaver fra os

SØS skriver:

Sådan en gav vi også Sofus. Vi valgte en hvor alle hans data fra fødslen, besøgende på sygehuset osv. indgik. Rigtig fin - og han ELSKER den...

Den har jeg også købt...bare én hvor faren ikke blir nævnt, da jeg er helt alene med min datter.

Jeg gav ikke min søn noget, fordi ærligt talt han fik sgu så meget andet Men min nevø gav jeg en ung dyr vin fra hans fødselsår, med et kort om halsen hvori der stod at med så meget andet så ville både vinen og han modnes sammen og "vokse" op sammen. Så ville den ligge og samle støv og blive rigtig moden til han blev gammel nok til at drikke den Det synes jeg er en god gave. Så kan han selv vælge om han vil drikke den når han bliver 18 eller om han vil score en pige med den når han når dertil

Jeg havde faktisk slet ikke tænkt på om vi skal give Johanna noget, når hun skal døbes i næste måned .

Jeg synes din egen ide med brevet er rigtig god, selvom hvis alting ikke går helt som I kunne ønske i hele opvæksten (og gør det nogensinde det ). For mig skal dåbs/navngivningsgave være noget man kan tage med på "livets vej" og det kan man da om noget med et brev fra sine forældre om hvor meget de elsker barnet og hvad de håber og ønsker at kunne give det i livet.

Tjuhl skriver:

jeg hælder egentlig også allermest til at skrive et langt brev til barnet om hvad vi ønsker at give den som dens forældre her i livet. så kan den jo ikke læse det før den blir noget ældre, men altså... ja og så får den jo festen, kan man sige.

så må man bare håbe der ikke kommer alt for mange punkter hvor man har svigtet når ungen læser brevet en dag

Det var også det vi gjorde - og så hans børneopsparing.