Tester min tåmodighed!

He he Det lyder som om hormonerne virker Ej spøg til side, de er SÅ trælse de hormoner, gud hvor jeg hadede dem, især næsesprayen, den er helt forfærdelig. Det er surt surt surt, og jeg blev helt vildt sur af dem, jeg blev en rigtig drage, og eksploderede over de mindste ting, sjovt nok var det en af naboerne, jeg havde set mig sur på, stakkels mand. Han viste heldigvis godt hvorfor, så alt er tilgivet.

Har du fået din aftensmad? Og slap du for at skulle tørre af? Jeg synes, at det er fint, at han lige lavede maden. Du må forklare ham, at de der hormoner virkelig går ind og påvirker kroppen meget. Man bliver dårlig og meget meget træt af dem, og man kan ikke overkomme helt så meget som tidligere. Det må han da kunne forstå, det er jo rigtig hårdt for kroppen at skulle klare alle de hormoner.

Bare spørg Trine om, hvordan det er når hormonerne overtager kontrollen over ens krop og ikke mindst ens temperament. Det er jeg sikker på, at hun også kan nikke genkendende til. Hos mig der gik der ca. fem-ti min. efter jeg havde stukket mig selv, så forvandlede jeg mig til et frådende hormonmonster, der kan finde på at råbe og skrige af folk (læs: naboen) over fuldstændigt ligegyldige ting, mens en lille fornuftig stemme indeni siger, hvad laver du, men der er det bare hormonerne, der har overtaget, og man kan slet slet ikke styre det.

Dictes mor skriver:

He he Det lyder som om hormonerne virker Ej spøg til side, de er SÅ trælse de hormoner, gud hvor jeg hadede dem, især næsesprayen, den er helt forfærdelig. Det er surt surt surt, og jeg blev helt vildt sur af dem, jeg blev en rigtig drage, og eksploderede over de mindste ting, sjovt nok var det en af naboerne, jeg havde set mig sur på, stakkels mand. Han viste heldigvis godt hvorfor, så alt er tilgivet.

Har du fået din aftensmad? Og slap du for at skulle tørre af? Jeg synes, at det er fint, at han lige lavede maden. Du må forklare ham, at de der hormoner virkelig går ind og påvirker kroppen meget. Man bliver dårlig og meget meget træt af dem, og man kan ikke overkomme helt så meget som tidligere. Det må han da kunne forstå, det er jo rigtig hårdt for kroppen at skulle klare alle de hormoner.

Bare spørg Trine om, hvordan det er når hormonerne overtager kontrollen over ens krop og ikke mindst ens temperament. Det er jeg sikker på, at hun også kan nikke genkendende til. Hos mig der gik der ca. fem-ti min. efter jeg havde stukket mig selv, så forvandlede jeg mig til et frådende hormonmonster, der kan finde på at råbe og skrige af folk (læs: naboen) over fuldstændigt ligegyldige ting, mens en lille fornuftig stemme indeni siger, hvad laver du, men der er det bare hormonerne, der har overtaget, og man kan slet slet ikke styre det.

jep! jeg havde det som om jeg blev til Hulken de der minutter efter jeg havde stukket mig! jeg kunne faktisk mærke mig selv vokse og vokse og vokse og skifte til grøn og til sidst havde jeg vitterligt lyst til at flå min t-shirt af i vrede!! Søren sørgede for altid lige at liste af når det var (men han har siddet ret højt oppe i æbletræet een gang fordi jeg råbte af ham, at han satme havde at sætte den gynge op i den gren jeg bad om og han ku lige vove på at komme ned for den gyngede - der var han meget tæt på at græde )

Tjuhl skriver:

jep! jeg havde det som om jeg blev til Hulken de der minutter efter jeg havde stukket mig! jeg kunne faktisk mærke mig selv vokse og vokse og vokse og skifte til grøn og til sidst havde jeg vitterligt lyst til at flå min t-shirt af i vrede!! Søren sørgede for altid lige at liste af når det var (men han har siddet ret højt oppe i æbletræet een gang fordi jeg råbte af ham, at han satme havde at sætte den gynge op i den gren jeg bad om og han ku lige vove på at komme ned for den gyngede - der var han meget tæt på at græde )

He he, ja lige præcis, og stakkels Søren! Du kan kun forestille dig, hvordan jeg reagerede, da naboen besluttede at stille deres trambolin lige op af vores terrasse og hans børn gjorde molly meget bange... Hmmm lad os bare sige, at han ikke behøvede at klatre op i et træ, for jeg kunne af kastet ham derop i raseri. Ups. Sjovt nok blev jeg ikke en eneste gang sur på Per, det var kun naboenmanden, stakkels stakkels mand, det er sgu utroligt, at vi er gode venner idag

Dictes mor skriver:

He he, ja lige præcis, og stakkels Søren! Du kan kun forestille dig, hvordan jeg reagerede, da naboen besluttede at stille deres trambolin lige op af vores terrasse og hans børn gjorde molly meget bange... Hmmm lad os bare sige, at han ikke behøvede at klatre op i et træ, for jeg kunne af kastet ham derop i raseri. Ups. Sjovt nok blev jeg ikke en eneste gang sur på Per, det var kun naboenmanden, stakkels stakkels mand, det er sgu utroligt, at vi er gode venner idag

HAHA, det er lidt vildt, hvad sådan nogle hormoner kan gøre!!

Søren ville være sød en dag jeg rent faktisk sagde undskyld for monsterierne, og sagde "du er slet ikke så anderledes fra normalt som du tror" ...WOW! dårlig ting at sige, jeg flippede fuldstændig ud og hvad fanden han mente med det og bla bla bla.

og jeg slap endda for næsesprayen

Dictes mor skriver:

He he Det lyder som om hormonerne virker Ej spøg til side, de er SÅ trælse de hormoner, gud hvor jeg hadede dem, især næsesprayen, den er helt forfærdelig. Det er surt surt surt, og jeg blev helt vildt sur af dem, jeg blev en rigtig drage, og eksploderede over de mindste ting, sjovt nok var det en af naboerne, jeg havde set mig sur på, stakkels mand. Han viste heldigvis godt hvorfor, så alt er tilgivet.

Har du fået din aftensmad? Og slap du for at skulle tørre af? Jeg synes, at det er fint, at han lige lavede maden. Du må forklare ham, at de der hormoner virkelig går ind og påvirker kroppen meget. Man bliver dårlig og meget meget træt af dem, og man kan ikke overkomme helt så meget som tidligere. Det må han da kunne forstå, det er jo rigtig hårdt for kroppen at skulle klare alle de hormoner.

Bare spørg Trine om, hvordan det er når hormonerne overtager kontrollen over ens krop og ikke mindst ens temperament. Det er jeg sikker på, at hun også kan nikke genkendende til. Hos mig der gik der ca. fem-ti min. efter jeg havde stukket mig selv, så forvandlede jeg mig til et frådende hormonmonster, der kan finde på at råbe og skrige af folk (læs: naboen) over fuldstændigt ligegyldige ting, mens en lille fornuftig stemme indeni siger, hvad laver du, men der er det bare hormonerne, der har overtaget, og man kan slet slet ikke styre det.

I LOVE U!! & Trine! I er simpelthen fantastiske, også når det kommer til de her møg-hormoner. Jeg synes næsesprayen er slem, jeg bliver bombet i hovedet af det. Og den bliver ikke bedre af jeg kalder den cindarella-spray i stedet for synarela. Jeg har prøvet

Sjovt nok sammenlignede jeg mig med et monster i et brev til Trine igår, så ja, din definition rammer helt plet, også i min verden! Jeg føler den rigtige Anna er blevet væk, og nu sidder der et monster tilbage, der også fungerer som ildspydende drage, når man træder den over tæerne, også selvom det blot er med ord! Inden jeg starter i praktik har jeg kun Hallur at se mig sur på (og skattefar ), men på onsdag kommer der nok til at trille hoveder verbalt, når jeg kommer hjem fra første dag i praksis...

Opvasken hjalp jeg minimalt med, og lavede snigeren.... Og aftensmaden?? Den står vist i ovnen...

Tjuhl skriver:

HAHA, det er lidt vildt, hvad sådan nogle hormoner kan gøre!!

Søren ville være sød en dag jeg rent faktisk sagde undskyld for monsterierne, og sagde "du er slet ikke så anderledes fra normalt som du tror" ...WOW! dårlig ting at sige, jeg flippede fuldstændig ud og hvad fanden han mente med det og bla bla bla.

og jeg slap endda for næsesprayen

Hi hi, det var sørme en modig udtalelse! Den tror jeg egentlig også jeg ville have flippet over. Den var måske ikke lige helt gennemtænkt fra Sørens side.

sorry, missekat, at vi lige spammer din tråd med optimisthistorier vi prøver bare - på vores egen forkvaklede NS facon - at sige "you are not alone"

Tjuhl skriver:

HAHA, det er lidt vildt, hvad sådan nogle hormoner kan gøre!!

Søren ville være sød en dag jeg rent faktisk sagde undskyld for monsterierne, og sagde "du er slet ikke så anderledes fra normalt som du tror" ...WOW! dårlig ting at sige, jeg flippede fuldstændig ud og hvad fanden han mente med det og bla bla bla.

og jeg slap endda for næsesprayen

Jeg griner lidt. I er fandme dejlige I to!

Tjuhl skriver:

sorry, missekat, at vi lige spammer din tråd med optimisthistorier vi prøver bare - på vores egen forkvaklede NS facon - at sige "you are not alone"

Og det virker! Jeg sidder faktisk og smiler nu og tænker "jeg ér ikke skør, det ér det der møgeliksir"

kitty skriver:

I LOVE U!! & Trine! I er simpelthen fantastiske, også når det kommer til de her møg-hormoner. Jeg synes næsesprayen er slem, jeg bliver bombet i hovedet af det. Og den bliver ikke bedre af jeg kalder den cindarella-spray i stedet for synarela. Jeg har prøvet

Sjovt nok sammenlignede jeg mig med et monster i et brev til Trine igår, så ja, din definition rammer helt plet, også i min verden! Jeg føler den rigtige Anna er blevet væk, og nu sidder der et monster tilbage, der også fungerer som ildspydende drage, når man træder den over tæerne, også selvom det blot er med ord! Inden jeg starter i praktik har jeg kun Hallur at se mig sur på (og skattefar ), men på onsdag kommer der nok til at trille hoveder verbalt, når jeg kommer hjem fra første dag i praksis...

Opvasken hjalp jeg minimalt med, og lavede snigeren.... Og aftensmaden?? Den står vist i ovnen...

Næsesprayen er bare stor slem! Har du fået hedeture? Jeg er meget meget spændt på at høre, hvor mange hoveder der triller, når du starter i praktik. Husk at fortælle os om dine hormonraserier, det er meget morsomt at læse om, når man selv har prøvet det og ikke mindst også for dig selv, når det engang er overstået. For selvom det ikke virker sådan, så bliver man helt sig selv igen