Ja, jeg vælger at sætte mine tålmodighed på prøve, som et eksperiment! Jeg er TRÆT af alle de hormoner. Eller rettere sagt, jeg bliver træt af dem. Tung i hovedet/hovedpine, følelsen af feber, til trods for den ikke er der, og er snotforkølet, hvilket også kommer af den skide næsespray. NÅ!
Dette har så gjort at jeg ikke kan overkomme de mest simple dagligdagsting, som manden tager som en selvfølge at jeg gør, fordi jeg går hjemme på ferie (starter praktik onsdag). Og jeg gider ikke leve i det stenalder-samfund, hvor maden står på bordet, når han kommer hjem, bare fordi jeg er kvinde. Lige som han gerne vil have tak, når han engang i mellem tager opvasken, så kunne jeg også godt tænke mig at blive værdsat. Det er her eksperimentet kommer ind i billedet. Jer er gået i strejke!!
Jeg har ikke taget opvasken, og jeg havde ikke købt ind til aftensmad, og da han spurgte hvad vi skal have til aften sagde jeg "det ved jeg ikke", for det har han ønsket sig til aftensmad hver aften i 3 år. 
Jeg spurgte om han lavede mad i aften, og fik et ja!
Så nu har han været i Netto og købt ind til lasagne (Knorr-opskriften ) og nu sidder han så ved sin computer og jeg ved min. Og jeg venter bare på at det går op for ham, at den ikke tryller sig selv, den lasagne.
Ja, jeg ér sulten, men han skal ikke høre et kny fra mig. I aften venter JEG på at få maden serveret!
Spændende at se, hvor længe jeg skal vente??
En lille update fra hormonella-hystella-kitty 
Anmeld
